Angst for nåle - nåleskræk

Hypnose som behandling mod nåleskræk - angst for nåle

Angst for nåle eller nåleskræk er en fobi som kan være meget hæmmende. Nåleskræk eller nålefobi optræder hyppigst som trypanofobi, som er angst for brug af nåle ved medicinske procedurer som f.eks. blodprøver, injektioner og drop. I den forbindelse kan det optræde sammen med blodfobi (hæmatofobi), som er ubehag eller besvimelse ved syn af blod. Nåleskrækken er også beslægtet med enetofobi og aikmofobi, som er hhv angst for forskellige typer af nåle, f.eks. knappenåle, og en mere generel angst for alle spidse genstande som f.eks. knive og søm. Fobi og angst for nåle kan behandles og fjernes helt med hypnose, hypnoterapi og metakognitiv terapi.

Nåleskræk, trypanofobi eller enetofobi er meget almindeligt og kan være problematisk, hvis man på et tidspunkt kommer på hospitalet og skal have injektioner, drop, vaccination eller skal have lavet en undersøgelse hvor der f.eks. sprøjtes kontrastvæske ind.

Det er ikke nødvendigt med en præcis diagnose af hvilken form for nåleskræk man lider af for at få behandling, idet angst og fobi bygger på den samme grundlæggende mekanisme: hjernen har fået en forkert opfattelse af, at situationen med nåle udgør en alvorlig trussel og skaber derfor overdreven frygt.

Bare det at få foretaget en blodprøve eller vaccination hos lægen eller bedøvelse hos tandlægen kan være problematisk. Det hjælper ikke, at man med sin fornuft ved, at truslen ikke er reel. Det hjælper slet ikke, hvis andre synes man overdriver. Og det kan gøre situationen og fobien værre, hvis man bliver holdt fast og tvunget til at gennemføre det. Men det kan ofte være konsekvensen, fordi indgrebet eller undersøgelsen er nødvendigt.

Man regner med at 10% af befolkningen i de vestlige lande lider af decideret nålefobi. En systematisk undersøgelse af nåleskræk fra 2018 viser at 20-50% af unge og mellem 20-30% af voksne i den yngre del af befolkningen har overdreven frygt for nåle. Frygten fører til at man undgår situationer med nåle som f.eks. blodprøver og vaccinationer.

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.

Se hypnose-video mod angst

Nålefobi og vaccination mod covid19 i 2021

Hvis du er en af dem, der tøver med at blive vaccineret mod corona pga nåleskræk, så læs videre. Fobien skal ikke forhindre en vaccination.

Hidtil har vaccinationer været noget, vi fik overstået i barneårene. Nogle skal som unge eller voksne ud på en længere rejse og skal derfor vaccineres mod malaria, hepatitis (leverbetændelse) og lignende. I 2021 og måske de kommende år skal vi vænne os til vaccinationer mod corona-virussen og dens mutationer.

Kort fortalt er brug af nåle ved vaccinationer, undersøgelser, blodprøver og behandling ved indsprøjtning af medicin ikke rigtigt noget, man kan undgå i vores moderne samfund. Det handler derfor om at få gjort noget ved fobien.

Det har tidligere været et problem i flere lande, at nogle fravælger influenza-vaccinationer pga nåleskræk. Både Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og flere andre medier har skrevet om at mange vil forsøge at undgå en covid-19 vaccine, ikke fordi de ikke vil have vaccinen, men fordi frygten for nålen er for stor.

Heldigvis kan nåleskræk og angst for brug af nåle behandles og fjernes helt.

“Kim er helt fantastisk, jeg har I al den tid jeg kan huske det haft EXTREM nåle skræk, og jeg besøgt Kim i forbindelse med jeg skulle Covid19 vaccineres, efter bare et besøg ved Kim, har jeg kunne slappe så meget af at jeg uden de store problemer kunne gennemfører min vaccination, jeg giver Kim min største anbefalinger, og er ham taknemlig.. så uanset årsag så gør dig selv den tjeneste at besøge Kim, det er i hvert fald ikke sidste gang jeg bruger ham…"
— Bruno Bülow

Nåleskræk ikke en sygdom, men en almindelig reaktion

Selvom nålefobi er en diagnose, betyder det ikke, at det er en sygdom! Diagnosen er bare en måde at fortælle helt præcist hvad du reagerer på.

Ligesom med andre fobier har hjernen har fået en forkert opfattelse af at der “sker noget farligt” i situationer med nåle. Det skyldes altid tidligere erfaringer, men man er ikke altid selv klar over i hvilken forbindelse, fobien er opstået.

Når hjernen opfatter en situation som truende, er dens vigtigste opgave at få én i sikkerhed. Derfor skaber den frygt. Frygt er en følelse der er designet til at få én til at undgå situationen.

Hvis du er en af dem, der lider af nåleskræk, betyder det altså ikke at der er noget galt med dig. Du fungerer tværtimod helt, som du skal.

“Jeg havde en idé om at hypnose ville kunne hjælpe mig med min angst for kliniske situationer, men da jeg aldrig havde prøvet det før og har en meget logisk tilgang til alt var jeg en smule skeptisk. Det blev gjort til skamme da jeg på vej hjem fra sessionen allerede kunne mærke at jeg var mindre angst. Det blev kun forstærket da jeg sidenhen var i en klinisk situation og jeg med de teknikker Kim havde lært mig undgik besvimelse, som tidligere var udfaldet i sådanne situationer for mig.”
— Mads Kvist Møller

Behandling af nålefobi lærer hjernen nye reaktioner

Effektiv behandling af nåleskræk handler derfor om at lære hjernen, at situationen med nåle ikke er rigtigt farlig. Det ved man som regel godt i forvejen, men frygten er ikke startet med tanker, men opstår dybere nede i hjernen. Angsten opstår i det øjeblik, hjernen genkender en situation fra tidligere, som den tolker som farlig. Det er helt ubevidst og sker i brøkdele af et sekund.

Først senere bliver man bevidst klar over, at man føler frygt. Så kommer tankerne oveni - nogle tanker vil handle om at slippe væk og undgå situationen. Andre tanker kan være mere fornuftige og forsøge at berolige en selv. Men på det tidspunkt er hjernen blevet “overtaget” af mere primitive dele af hjernen, som er drevet af frygt.

Derfor skal behandling af fobier som f.eks. angst for nåle ske ved at træne de dybere, mere primitive dele af hjernen, til en ny reaktion.

Behandling af nålefobi med hypnose og hypnoterapi

Hypnose er rigtigt effektivt til denne form for mentaltræning. I hypnose forstærker man forestillingsevnen og hjernen oplever derfor det, man lever sig ind i, som mere virkeligt. Derfor er det også meget mere effektivt end bare at tale om det og forstå det på et intellektuelt plan, selvom det også er nyttigt og brugbart.

I hypnose får man en anden oplevelse og det er det, der for alvor ændrer på hjernens automatiske reaktion.

Hypnoterapi er terapi, hvor der indgår hypnose. Hos mig foregår hypnoterapi som en samtale, hvor vi taler sammen og hvor man ind i mellem går i hypnose. Som klient er man bevidst hele tiden. Forskellen er, at man i hypnose lever sig mere ind i det, man forestiller sig og derfor er bedre i stand til at lægge mærke til tanker, følelser og det, man mærker fysisk i kroppen.

Hypnose mod angst for nåle (aikmofobi eller enetofobi). Billede af to dartpile i målskive.

Nålefobi fjernes ved at opløse reaktionen i mindre dele

Jeg bruger flere forskellige metoder til at arbejde med nåleskræk og angst for blodprøver, vaccinationer med mere. Udover mentaltræning med hypnose anvender jeg også en metode, som er mere baseret på mindfulness, men som stadig foregår med lukkede øjne og i en meget koncentreret, hypnose-lignende tilstand. Som klient oplever man at man bliver bedt om at lukke øjnene og leve sig ind i forskellige situationer. Vi taler sammen undervejs.

Denne metode hedder BSAFE og handler om at ændre meget konkret på hjernens oplevelse af hvad man ser eller forestiller sig, hvad man hører og i særlig grad hvad man mærker i kroppen.

Frygt er som nævnt hjernens måde at fortælle én på at noget er helt galt og at man skal komme væk, ud af den situation, som hjernen har bedømt som farlig eller måske ligefrem livstruende. Vi taler om reaktionerne flugt, kamp eller spil død. Følelsen af frygt er derfor meget ubehagelig.

“Jeg har det fint siden har været nede hos dig har jeg ingen problemer med at gå på sygehus hvilket jeg gør meget da jeg får kemo” — Anonym

Metakognitiv terapi ændrer tankeprocesser ved nålefobi

Der er ofte mange tanker til stede ved nåleskræk, som handler om at undgå nåle og planlægge sig ud af at afværge nåle-“situationer”. Disse tankeprocesser er med til at vedligeholde angsten. Det ser vi på med de metakognitive metoder, der er rigtigt godt til at arbejde med tankeprocesser. Det handler ikke om at tænke rationelt! Det er udelukkende de mønstre der opstår, vi ser på.

Typiske symptomer på angst og frygt i forbindelse med nåleskræk, blodprøver osv

Hvordan føles nåleskræk? Det er meget værre end “et lille prik”. Her er de typiske symptomer

  • Hjertebanken og forhøjet puls og blodtryk
  • Svimmelhed
  • Åndenød og følelsen af at skulle besvime
  • Kolde, svedige håndflader
  • Rysten i kroppen - dirren i hænder, rystelser i arme eller ben
  • Trykken eller spænden i kroppen - ofte brystet eller halsen
  • Ubehagelig følelse i maven - følelsen af kulde eller “en knude i maven”.
  • Stærk trang til at komme væk
  • Vrede og uro

Husk igen, at ovenstående følelser alle er normale frygt-reaktioner. Det handler altså udelukkende om at fortælle hjernen, at den ikke behøver skabe frygt i situationen med nåle, blodprøver, stik osv.

Nåleskræk har ikke noget med nåle at gøre

Hvis du har læst så langt, er du nok ved at forstå, at nåleskræk faktisk ikke har noget med nåle at gøre! Det er det, som hjernen tolker i situationen, der skaber angsten.

Hvis du selv har nåleskræk eller du kender en, der har, ved du sikkert også godt, at bare tanken om situationen kan få angsten til at blusse op. Det føles ubehageligt - og man har en tendens til at skynde sig at tænke på noget andet. At undgå situationen. Også selvom den bare er tænkt. Lige dér har du dit bevis for, at det ikke kan være nålen, der gør det! Tænk lige over det engang.

Mange fortæller, at angsten faktisk er værst før selve nåle-situationen. For dem der lykkes at gennemføre, er selve stikket ikke det værste. Men mange når ikke til det, fordi deres frygt er så stærk, at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre blodprøven, vaccinationen, undersøgelsen eller hvad det nu var en situation, hvor der indgik en nål eller “et lille prik”.

Men netop det er jo også en god nyhed! Hvorfor? For det betyder faktisk, at det er muligt at ændre på nålefobien. Nålene kan vi ikke ændre på. Men når man ændrer på hjernens automatiske reaktion, forsvinder frygten. Og så er det jo ligemeget med nålen.

Mulige årsager til nålefobi

Nålefobi opstår ofte i barndommen. Det svarer også til det, jeg hører fra mange af mine klienter. Mange har en historie med en blodprøve eller vaccination, hvor de er blevet holdt fast imens lægen eller sygeplejersken har stukket med en nål. Indgrebet har sikkert været nødvendigt og det har været i den bedste mening. Det er desværre også denne samlede oplevelse af at man ikke kan undslippe en situation, som man tolker som farlig, som kan lære hjernen til en anden gang, at den situation er “farlig”.

Nogle med nålefobi har nogle tydelige minder om sådanne situationer. Andre kan ikke huske dem. Det er heller ikke sikkert, at det er lige præcis denne situation, der har ført til nålefobien. Det kan også sagtens være andre situationer, som hjernen på en eller anden måde har fået kædet sammen med nåle eller medicinske indgreb. Det kan f.eks. være noget man har set i tv eller hørt andre fortælle om. Vores hukommelse er i forvejen ustabil og ændrer sig hele tiden, så hvis man leder for meget efter noget i hukommelsen kan man faktisk skabe falske erindringer.

Derfor er det heller ikke nødvendigt at finde tilbage til den præcise årsag eller situation, hvor fobien opstod. Det handler om at ændre på den oplevelse, der er til stede nu. I metoden BSAFE går vi derfor systematisk igang med at opløse hjernens oplevelse af, hvad frygten for nåle egentlig består af. Det er effektivt og skånsomt. Mange fortæller forbløffede at det pludselig føles helt “anderledes” at tænke på noget, der få minutter før kunne skabe den velkendte nåleskræk.

En klienthistorie om nålefobi

Jeg havde på et tidspunkt to journaliststuderende på besøg hvor jeg fik lov at tale om hypnose. De 90 minutter, vi tilbragte sammen, blev klippet ned til et fire minutters radiointerview.

Den ene journaliststuderende, Nikolaj, led af nålefobi og jeg havde fornøjelsen af at arbejde med ham under interviewet. Hør interviewet her:

Ovenstående er blot én af flere af de metoder, jeg anvender, og her skulle det gå lidt hurtigt. Jeg fik derfor hurtigt Nikolaj i hypnose med et højlydt “SOV!". Andre gange foregår det mere stille og roligt, vi finder ud af sammen hvad der passer til dig.

En klienthistorie om daglige indsprøjtninger

En klient skulle i en lang periode have indsprøjtninger hver dag. Efter én gang hypnoterapi lykkedes det at fjerne så meget af angsten for nåle, at det fremover ikke længere var et problem.

Nogle gange rammer vi plet i første session, andre gange reducerer vi angsten, men der er stadig nogle andre situationer, der mangler at blive “opløst” eller mentaltrænet. Regn derfor med at komme et par gange - også selvom min ambition er at få dig i mål den første gang.

Læs anmeldelser

Bliv fri for nålefobi

Du kan blive helt fri for din nåleskræk. Det betyder ikke, at du behøver at nyde at blive stukket! Det betyder bare, at du får et naturligt forhold til nåle og til de situationer ved lægen, tandlægen og på hospitalet, hvor man bruger nåle.

Det kan godt lade sig gøre. Jeg bruger flere forskellige metoder for at få det bedste resultat. Vi tager altid udgangspunkt i din situation.

Jeg kombinerer samtaleterapi med hypnose og hypnoterapi, og så anvender jeg ofte metoden BSAFE. Her opløser man hjernens og kroppens mange forskellige angst-reaktioner i små dele og behandler dem enkeltvist. Det kan være meget effektivt, når vi rammer lige præcis dine reaktioner, tanker, billeder og det, du mærker i kroppen.

Det vil gøre det muligt for dig at bruge akupunktur, ikke at frygte nåle hos lægen og måske endda at blive så tryg ved nåle at du får lyst til at blive bloddonor!

Læs mere om fobier og angst.

Videokursus

Som et billigere alternativ til hypnoterapi, har jeg lavet dette online videokursus hvor du med hypnose selv kan arbejde med din nålefobi. Videoerne gør det muligt for dig at mentaltræne din hjerne ud af angsten for nåle og situationer hvor du skal stikkes.

Det er naturligvis ikke det samme som når jeg sidder og styrer processen sammen med dig, men med denne proces kan du selv dæmpe angsten og måske endda fjerne den helt.

Hvis du så går i stå, er du allerede kommet så langt som du selv kan - og så kan du fortsætte med egentlig hypnoterapi.

Se mere om kurset, se introduktionsvideoen eller køb kurset.

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.