Hypnose til rygestop

Aktuelt: Billig hjælp til fobi

Vil du have billig hjælp til angst for at køre/tunneler/broer/snævre rum/højder, angst for dyr, blod, nåle eller kaste op?
Så kan du deltage i et lille forskningsprojekt og modtage 3 sessioner for kun 750,- kr ialt. NB: det er metakognitiv terapi uden hypnose.


Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

Rygestop med hypnose giver røgfrihed

Rygestop er en meget populær anvendelse af hypnose. Behandlingen har udviklet sig meget gennem tiden og fokuserer nu på alle de positive aspekter af at være ikke-ryger samt støtter med de konkrete ting, der måske har gjort det svært at stoppe tidligere.

Nederst kan du prøve en hypnose på video, der motiverer dig til rygestop: bliv ikke-ryger lige nu!

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose til at gennemføre vaneændringer.

Se hypnose-video til vaneændringer

Processen for et rygestop: overvejelse, udsættelse osv

Alle vaneændringer gennemløber en proces der forløber som overvejelse, beslutning, udsættelse, gennemførelse, fastholdelse og naturlighed.

Alt for mange rygere er i overvejelses-fasen alt for længe - nogle tager tilløb i flere år!

Når først beslutningen er taget, opstår der ofte en udsættelse, fordi man liiiige skal have noget overstået først, det duer jo ikke at stoppe lige før …. X (indsæt selv situation).

Så kommer endelig dagen hvor gennemførelsen er - det er ofte her, jeg kommer ind i billedet. Mange ønsker at få hjælp til denne del for at få ændringen gjort permanent - og ikke mindst at gøre den nem.

Fastholdelsen er tit det, der er et problem. Det er her, mange rygere fejler, og over tid kan det blive til mange rygestop … idéelt burde ét rygestop jo være nok! Hvis gennemførslen ikke har været grundig nok er fastholdelsen et problem. Så koster det anstrengelse.

Naturlighed opstår, når man føler sig mere som ikke-ryger end som ryger. Mit mål er altid, at man, når man går herfra, føler meget stærkt, at man fra nu af er ikke-ryger. Derfor checker vi op på følelsen flere gange i løbet af sessionen. Det er også det, jeg ofte hører som tilbagemelding, at det var overraskende nemt! Det skal være så naturligt, at forandringen er permanent uden at det koster energi eller anstrengelse. Så er det ikke længere noget man gør - men noget man er: ikke-ryger.

Du belønnes for at ryge, men du er ikke afhængig

Afhængighed af tobak har længe været et kæmpe problem både for den enkelte og for samfundet, fordi rygning er så skadeligt for helbredet. Rygning er en af de sværeste uvaner at komme af med, fordi det føles som om man kæmper på flere fronter: både fysisk og psykisk afhængighed.

Den fysiske afhængighed er dog negligibel: de fleste rygere sover fint igennem en nat uden at skulle op og ryge. Mange har prøvet at stoppe midlertidigt fordi de skal, enten i få timer, dage eller måneder. Der er altså ikke en nogen stærk fysisk afhængighed af selve stoffet. Men nikotinen i tobak udnytter hjernens belønningssystem. Når man først er afhængig af tobak fortæller hjernen at den gode fornemmelse ved rygning skal opleves igen. Og igen. Den fortæller også, at det er meget vigtigt - på niveau med at spise og have sex! Nikotinen er dermed med til at cementere den psykiske afhængighed.

Når man ryger, gør man det ofte i forbindelse med bestemte situationer - efter at have spist, når man fester eller holder pause med kollegerne. På den måde er man “programmeret” til at få lyst til at ryge ved bestemte lejligheder. Selv når man stopper med at ryge vil disse situationer aktivere rygetrangen. Det kender de fleste mennesker som “vanens magt”. Igen er det belønningssystemet, der er på spil.

Fornuften fortæller én at man bør holde op med at ryge - f.eks. for at få bedre helbred og bedre økonomi. Viljestyrken gør at man kan holde stand et stykke tid, men både fornuft og viljestyrke er en del af bevidstheden. Rygetrangen er en del af underbevidstheden - og i sidste ende er den stærkere. Det er derfor, så mange mennesker har svært ved at stoppe. Læs mere om hvorfor du ikke kan vinde over din underbevidsthed.

Hypnose er heldigvis en god hjælp til at stoppe helt med at ryge. Hos hypnotiseret.dk sætter vi ind på mange fronter samtidig. Det er individuelt efter dine behov, men alligevel er der naturligvis nogle emner, der går igen: rygetrang, motivation og de negative overbevisninger om vaner og hvad røgen “gør for dig”.

Dels kan man med hypnose erstatte selve rygningen med en anden handling. Hypnosen kan også “omprogrammere” underbevidstheden så man ikke i samme grad får lyst til at ryge i bestemte situationer.

"Jeg har været hos Kim en enkelt gang i forbindelse med et rygestop. Jeg var en del skeptisk i starten, for hvordan skulle en samtale fjerne rygetrangen? Det er nu knap et år siden og jeg er stadig røgfri! Helt klart en anbefaling værdig og pengene er tjent hjem gange 10."

Alexander Bell

Hypnose kan hjælpe mod rygetrangen

Nogle oplever rygning som primært en vane, som er svær at slippe. For andre er rygetrangen en meget fysisk trang. Det er derfor, det kan komme til at føles som afhængighed, selvom den fysiske afhængighed er meget lille. Rygetrangen er skabt af din hjerne for at tilfredsstille et behov, som du selv har skabt. Et behov, der jo ikke var der, før du begyndte med at ryge og tvang dig selv til at udholde smagen og den meget unaturlige følelse af at fylde sine lunger med røg.

Rygetrangen er altså rent psykologisk, selvom den mærkes i kroppen. Derfor er den faktisk ret nem at ændre med hypnose. Under hypnose er forestillingsevnen forstærket, og du kan derfor forestille dig symboler for rygetrangen - og ændre på dem. Du vil opdage, at når symbolerne ændres, så påvirker det også den fysiske følelse af rygetrang. Den forsvinder simpelthen. Det giver dig kontrollen tilbage, hvis du er en af dem der føler at rygetrangen har taget kontrollen over dig.

Hypnose som påvirking af motivationen til at stoppe med at ryge

Fordi hypnose forstærker forestillingsevnen bruger vi det til at gå dybt ind i mentaltræning af din hjerne. Hvad sker der med dig, din krop, dit liv, din økonomi og dine muligheder, når du stopper rygningen? Vi giver din hjerne en gulerod, et mål at gå efter. Meget mere positivt end et mål der handler om det næste “fix” - en pakke cigaretter fra tanken. Det er et kæmpe boost til motivationen, som er helt anderledes end det, du kan lave derhjemme…

Hypnose hjælper mod følelsen af at være ryger

Hypnose giver nogle unikke muligheder for at påvirke dig. Som du kan læse om under hypnose og hypnotiserbarhed er du altid påvirkelig, også uden der er en hypnotisør tilstede. Men som hypnotisør er jeg trænet i at påvirke dig i retning af det, vi aftaler - og i dette tilfælde vil det være at få dig tilbage til din naturlige tilstand som ikke-ryger. Mange føler sig som “ryger” og har svært ved at forestille sig at være ikke-ryger. Det er absurd, for ingen er jo født som ryger! Delen, der føler sig som ryger, er noget, du har trænet din hjerne til. Ligesom du

Det kan oftest føles som om en “del” af dig gerne vil fortsætte med at ryge. Mens den anden del er den, der vil stoppe med at ryge - og som er den, der bestiller en tid.

I hypnose kan vi tale tale direkte til den del af underbevidstheden og finde ud af, hvad den gør for dig. Tænk, hvis den del af dig, der sørger for at minde dig om at ryge mange gange om dagen, der sørger for at du aldrig glemmer det en eneste gang, tænk hvis den del bliver frigjort til at gøre andre ting for dig!

De fleste oplever et rygestop fra dag til dag

Alle mennesker er forskellige - og derfor har jeg også bedst erfaringer med individuelle rygestop-behandlinger. Jeg kan dog kun hjælpe dig, hvis du på forhånd har besluttet dig for faktisk at stoppe med at ryge. Hvis du stadig er i den indledende fase, hvor du “lidt godt kunne tænke dig at stoppe”, eller endnu værre: nogen har fortalt dig, at du skal stoppe, men du vil egentlig ikke, så vent lidt med at bestille en tid! Det vil være spild af både din og min tid.

Hypnose betyder ikke, at jeg overtager kontrollen med dit liv og dine beslutninger. Men hypnose kan hjælpe dig med at finde vejen ud af dine egne overbevisninger. Dine overbevisninger er den negative selvhypnose, som du, eller rettere din hjerne, gentager og gentager. Den vedligeholder din følelse af at være ryger. Det kan faktisk betragtes som en “afhypnotisering” af den selvhypnose, du kommer med!

De fleste oplever efter én session at blive fuldstændigt røgfri. Men skulle være en af de få, der oplever at der stadig er noget tilbage, så kom igen en ekstra gang, så samler vi op på det sidste. Det er stadig hurtigt tjent ind i forhold til at fortsætte med den dyre og usunde vane det er at fortsætte med at ryge.

At få tobakken til at smage grimt er forældet

NB: tidligere brugte man hypnose til at få tobak til at smage grimt eller minde én om tobakkens skadevirkninger. Det har kun en kortvarig effekt og er måske en grund til at hypnose mod rygning for nogle har fået et dårligt ry.

Den metode bruger jeg ikke. Vælger du hypnose på mig, tager vi istedet udgangspunkt i din situation og fokuserer udelukkende på de positive virkninger det får for dig når du - helt naturligt - er ikke-ryger.

Nikotintyggegummi og nikotinplaster

Jeg anbefaler ikke at du kombinerer rygestoppet med hverken nikotintyggegummig, nikotinplaster, at spise mere eller andre måder at kompensere for rygetrang og dårlig vane på. Når du er røgfri, skal du være være helt fri for afhængighed af de her kunstige midler. Som ikke-ryger går man ikke rundt med en ny trang til at sætte plaster på eller tygge nikotintyggegummi. Man er bare fri.

Rygestop hos mig

Når du kommer til rygestop hos mig skal du være stoppet inden du kommer. Det kan være få timer før, dagen før eller længere. Det vigtigste er, at du er stoppet i så god tid, at du normalt ville have røget. Ofte betyder det, at du sidder her med rygetrang. Og så kan vi arbejde direkte med den, så den ikke længere udgør et problem.

Min måde at arbejde med rygestop er at komme 360 grader rundt om alle aspekter af rygningen - som den virker for dig. Forhindringerne mod at stoppe, belønningen ved at ryge, det du undslipper fra ved at ryge. Vanerne, situationerne. Vi arbejder med positive og negative følelser og tanker. Og kobler det hele til kroppen også. Det er både afklaring og påvirkning. Jeg bruger selvfølgelig hypnose til at booste alle påvirkninger, hele vejen igennem. Mit mål er at ruste dig til at gøre rygestoppet nemt og permanent!

“En super oplevelse/session. Kom med henblik på rygestop og har nu været røgfri i ca. 3 uger. Havde en behagelig/tryg samtale med Kim omkring rygestop - fik nogle brugbare metoder, hvis rygetrangen kom. Helt klart en anbefaling herfra.”

— Anonym

Hvad så bagefter ?

Folk der har stoppet med at ryge her får en idé om hvilke muligheder der er for at ændre vanetænkning i det hele taget. Det gælder også i andre sammenhænge. Derfor oplever jeg også at eks-rygerne kommer igen med helt andre problemer, eller sender bekendte. Det at gå 360 grader rundt om problemet og gå efter følelserne er naturligvis med i min generelle metode også ;-)

Prøv hypnose - motivation til at blive ikke-ryger

Du kan prøve en hypnose i denne video. Det er naturligvis en helt generel hypnose og ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden og få individuel behandling, men det kan give dig et indblik i, hvordan selve hypnosen foregår. Det kan også give dig indblik i, hvordan det er at leve sig ind i de ting, jeg beder dig om. Du vil bemærke, at du er helt bevidst under hele hypnosen. Du er altså ikke “væk” i en søvnlignende tilstand. Hypnose er “koncentreret opmærksomhed”. Det vil sige, at du lever dig ind i det, jeg beskriver, så godt som muligt. Jo mere du lever dig ind i det og følger med i instrukserne, jo kraftigere virker det - og jo mere er din forestillingsevne forstærket. Det betyder, at der er lettere adgang til tanker, følelser og krop - og dermed også lettere adgang til at ændre på noget.

I en session vil jeg dog, som beskrevet ovenfor, arbejde med mange flere forskellige dimensioner, alt efter hvad du har mest brug for at nå i mål.

Men måske rammer denne lille hypnose plet for dig - og er alt hvad der skal til for at gøre dig til ikke-ryger! Eller også bliver de sidste skridt nemmere for dig. I så fald må du gerne give mig feedback og en anmeldelse, se helt nederst på siden.

Gratis hypnosevideo til at gennemføre beslutningen om vaneændring

Se den gratis video som guider dig igennem hypnose der tager fat i motivation til at gennemføre din beslutning om at ændre dårlige vaner.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden, men det kan give dig et indtryk af, hvordan det foregår.