Krop og sind kan ikke adskilles
Vores sundhedssystem er opbygget efter fysiske og psykiske sygdomme. Det er så indgroet i vores måde at tænke på, at vi til daglig betragter dem som adskilte. Vi går til lægen hvis vi har smerter og vi går til psykolog hvis vi har svært ved at styre tanker og følelser.
Men krop og sind kan ikke adskilles - de påvirker hinanden i begge retninger. Det er derfor vigtigt selv at tænke på, om ens fysiske symptomer kan skyldes andre omstændigheder som stress, sorg, lavt selvværd og lignende.
Og samtidig vide, hvor meget kroppen kan hjælpe med at regulere ens psykiske tilstand.
Sindet påvirker kroppen
Alligevel ved alle fra deres egen oplevelse, at sindet kan påvirke hvordan kroppen har det. Alene det at være nervøs før en eksamen, en køreprøve eller en jobsamtale har de fleste prøvet.
Nervøsiteten kan mærkes fysisk.
Det er individuelt præcis hvad man mærker og det kan i princippet være overalt i kroppen.
Det er ofte forbundet med følelser i maven, brystet og halsen. Nogle kender det som “sommerfugle i maven”. Det er også meget almindeligt at opleve varme eller kulde, sved og forskellige former for fysiske fornemmelser som sitren, spændinger, trykken osv. Når det er meget voldsom nervøsitet og uro kan man endda føle smerter.
Det skyldes, at sindet er i stand til at aktivere nervesystemet, som igen er forbundet med hele kroppen.
Sorg kan også opleves meget fysisk, og faktisk kan man på hjernescanninger se at det er nogle af de samme områder i hjernen, som aktiveres under stærke negative følelsesmæssige påvirkninger, som når vi oplever fysisk smerte.
Negative langtidskonsekvenser
Når sindet påvirker kroppen negativ i længere perioder, får det naturligvis også langtidskonsekvenser. En dansk undersøgelse af mennesker med bipolar lidelse og skizofreni viser f.eks. at de har generelt dårligere helbred og dør 10-20 år tidligere end gennemsnittet.
Kroppen påvirker sindet
Det siger sig selv, at kroppen også kan påvirke hjernen og sindet i nogle sammenhænge, f.eks. er det vigtigt at spise sundt. Det er vigtigt at få sin søvn.
Andre sammenhænge er måske ikke så oplagte, eller også er de så hverdagsagtige, at vi helt glemmer dem, eller ikke regner dem for noget særligt.
At dyrke motion ved at gå, løbe, cykle osv påvirker sindet positivt. Motion medfører at kroppen producerer en lang række hormon- og signalstoffer, som gør os lykkelige og skaber velvære: endorfiner, som er kendt som et “lykkehormon” og hormonerne serotonin og dopamin, som begge er en del af hjernens belønningssystem.
Berøring af huden sender oxitocin, også kendt som kærligheds-hormonet rundt i kroppen.

Vejrtrækning
Vejrtrækning er en af de mest effektive måder at regulere sit eget nervesystem på.
Hypnose og mentaltræning
Med hypnose giver man suggestioner, som direkte er tænkt til at påvirke hjernens oplevelse. Forskellige suggestioner kan påvirke forskellige dele af hjernen - og det påvirker dermed også kroppen. Det er bla derfor, hypnose er så effektivt til at skabe afslappelse og velvære.
Man udnytter, at hjernen gennem sine forestillinger oplever at “være” i en bestemt situation. F.eks. ved at forestille sig at være i et dejligt varmt bad, at svæve vægtløst, at stå i en grøn skov og dufte til blomster eller at være omgivet af mennesker, der elsker og støtter én.
Med mentaltræning lærer man systematisk sin hjerne nye mønstre og reaktioner, så det bliver en vane og bliver integreret i ens normale funktion.
Krop-sind metoder
Når krop og sind hænger så tæt sammen er det oplagt at udnytte den viden og de mange forskellige teknikker både under terapi og i sit liv efterfølgende.
Jeg anvender derfor flere af disse sammen med mine klienter. Læs mere om de enkelte metoder herunder.