Online hypnose og hypnoterapi

Aktuelt: Billig hjælp til fobi

Vil du have billig hjælp til angst for at køre/tunneler/broer/snævre rum/højder, angst for dyr, blod, nåle eller kaste op?
Så kan du deltage i et lille forskningsprojekt og modtage 3 sessioner for kun 750,- kr ialt. NB: det er metakognitiv terapi uden hypnose.


Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

Online hypnose er ligeså effektivt som hypnose ved fremmøde. Med online hypnose kan du sidde derhjemme eller overalt i verden og få hjælp med hypnoterapi mod angst, stress, depression, selvværd, kroniske smerter eller vaneændringer og rygestop.

Fremmøde eller online session

Man kan sagtens lave hypnose og hypnoterapi online. Det eneste det kræver er at du sidder et roligt sted uden forstyrrelser og har dit kamera og mikrofon tændt.

Jeg har en professionel Zoom konto som fungerer godt. Alternativt kan vi bruge Google Meet.

Hypnoterapi derhjemme

Hvis du bor for langt væk fra mig eller har problemer med at forlade dit hjem, kan online hypnoterapi være en god løsning.

Hypnoterapi i udlandet

Hvis du bor i udlandet, kan det være rart at tale dansk med en dansk terapeut. Det kan også være, at du er midlertidigt i udlandet på ferie og ønsker hjælp. Det er tidligere sket for folk der har fået angst under ophold i udlandet. Det har hjulpet at få ro på, så resten af ferien kunne nydes uden stress og angst.

Fungerer det lige så godt online?

Man skulle måske tro, at hypnose og hypnoterapi kun fungerer når man sidder i samme rum - men det er slet ikke nødvendigt. Det hele foregår gennem ord, der er ingen fysisk kontakt.

Jeg har lavet hypnoterapi med folk i andre dele af Danmark, Europa og resten af verden uden problemer.

Online hypnoterapi fungerer lige så godt som ved fremmøde
Online hypnoterapi fungerer lige så godt som ved fremmøde

Hvad hvis forbindelsen ryger?

Det er naturligvis bedst, hvis du har en stabil internet forbindelse, hvor du sidder. Det er især irriterende hvis lyden hakker.

Men hvad nu hvis du er godt fordybet i hypnose, og vores forbindelse så ryger? Bliver man så hængende i en tilstand, man ikke kan komme ud af?

Nej - hypnose kan godt opleves som en “dyb” koncentration og man kan godt føle sig “langt væk”. Men man kan altid selv komme tilbage igen. Det er ikke værre end at fordybe sig i en god bog eller musik.

Så hvis forbindelsen skulle ryge, opdager du nok på et tidspunkt at jeg ikke siger mere - og så åbner du blot øjnene. Derefter går du tilbage til Zoom-mødet og vi fortsætter. Skulle internetforbindelsen være helt røget, kan vi kommunikere på SMS og evt aftale en ny tid.

Tidsbestilling ved online session

Hvis du ønsker en online session skriver du det bare i Note feltet at du ønsker online. Så sender jeg et link til Zoom.

Zoom kan godt fungere i browseren, men kan også installeres på din pc eller telefon. Installering af Zoom

Online hypnose og hypnoterapi med Kim Oechsle, certificeret i hypnoterapi, metakognitiv terapi og PRT smertebehandling
Online hypnose og hypnoterapi med Kim Oechsle, certificeret i hypnoterapi, metakognitiv terapi og PRT smertebehandling

Pris og betaling

Det koster det samme online som ved fremmøde. Her finder du alle priserne.

Betale foregår med MobilePay 36876 eller undtagelsesvist bankoverførsel.