Hvad er hypnoterapi eller hypnoseterapi?

Hypnoterapi er terapi under hypnose

Når man anvender hypnose under terapi, kaldes det generelt for hypnose-terapi eller bare hypnoterapi.

Hvordan det foregår, afhænger helt af hvilken terapiform, hypnoterapeuten anvender. Nogle er uddannet som hypnoterapeuter og bruger nogle bestemte metoder. Terapeuten kan også have andre uddannelser som psykolog eller psykoterapeut og bruger hypnosen som en del af terapien.

Hypnose kan bla bruges til direkte påvirkning, visualisering og mentaltræning og til ubevidste forandringsprocesser.

Hypnose som direkte påvirkning under terapien

Den klassiske måde at bruge hypnose på til terapi, er direkte påvirkning. Hvis man fx vil stoppe med at ryge, kan hypnotisøren give påvirkning om at rygetrangen forsvinder eller at røgen smager grimt.

Hvis man har mave/tarmproblemer, kan hypnotisøren tale direkte til maven og

Når man tager imod den type hypnotisk påvirkning, er det ubevidste processer, man påvirker.

Erkendelse og udvikling

Vi oplever verden gennem vores bevidsthed, men vores underbevidsthed styrer vores følelser og bestemmer dermed reelt hvordan vi oplever verden. Underbevidstheden er en fælles betegnelse for alle de processer, der finder sted udenfor bevidstheden. Det er alle de automatiske reaktioner og handlemønstre, vi dels er født med og dels har lært gennem livet.

Præcis den samme begivenhed vil opleves helt forskelligt hvis man er bange, trist, vred eller er nysgerrig eller glad og lykkelig. Det er følelser, der i sidst ende bestemmer, hvordan vi reagerer og opfatter verden.

I hypnoterapi arbejdes ofte med de følelser, der ligger bag den reaktion vi har i bestemte situationer eller de tanker der kører rundt i hovedet på én. Hypnoterapien kan med andre ord give dig en indsigt og erkendelse af, hvorfor du reagerer, tænker eller opfører dig som du gør.

Styring og kontrol af følelser

Indsigten alene er meget nyttig til at forstå og ikke mindst acceptere sig selv. Men med hypnoterapien er det også muligt at styre og kontrollere sine følelser. Du kan lære nogle redskaber og værktøjer, der giver dig kontrollen tilbage. Både når du ligger på hypnosebriksen, er derhjemme og når du står i svære situationer.

Hypnose, visualisering og mentaltræning

Når man er i hypnose kan man udnytte de hypnotiske fænomener. Dissociation kan bruges til at se og opleve sig selv udefra og gør at man også bliver afkoblet fra sine følelser. Dermed kan det være nemmere at bearbejde uhensigtsmæssige følelser.

Den forstærkede forestillingsevne gør at man mere levende kan visualisere og enten huske tidligere begivenheder eller forestille sig noget andet ske. Hjernens hukommelse kan ændres og det kan forandre den måde man oplever nutiden på.

Endelig har forsøg vist, at man kan øve sig på fremtidige begivenheder bare ved at forestille sig dem. Det kan udnyttes til at forberede sig til f.eks. at holde en tale, gennemføre en flyvetur eller lave det perfekte skud i håndbold. Det er samme teknik der anvendes i mentaltræning.

Ideomotoriske bevægelser under hypnose sker udenfor bevidsthedens kontrol. Det er derfor muligt at bruge det til at kommunikere og at påvirke underbevidstheden.

Hukommelsen kan ændres

Vores hukommelse er ret ustabil. Men det gode ved det er, at hukommelsen så også kan ændres mere systematisk - og dermed kan man også ændre det fra fortiden, der giver problemer i nutiden.

Hukommelsesforskningen har vist, at hukommelsen ændrer sig hele tiden af sig selv. Hver gang man husker tilbage, gør man det ud fra nu. Forskellige minder flyder sammen. Vi husker derfor ikke præcist hvad der skete. I “Harry Potter” og mange andre film, kan man trække præcise minder frem igen. Men i virkelighedens verden er minder ikke nødvendigvis “sandheden” man finder frem til. Se mere om falske minder.

Så det man husker eller finder frem til kan nemt være en misforståelse - eller en hukommelse som er opstået efterfølgende.

Nogle ting glemmer vi. Det virker som om de er helt væk. Men mange minder er der stadigvæk - vi kan bare ikke helt komme i tanker om dem. Hvis man igen er et bestemt sted, lugter en særlig lugt eller lignende, så kommer de gamle minder frem igen.

Minderne kan være forbundet med følelser, som man havde på det tidspunkt. Når mindet kommer tilbage, kan følelsen også følge med. Det er så naturligt, at vi ikke lægger mærke til det. Det foregår alt sammen i underbevidstheden. Underbevidstheden rummer altså nogle følelser og reaktionsmønstre - og dette kan påvirke én resten af livet.

Det er både behagelige og ubehagelige følelser, der kan dukke op. Nogle, ofte ubehagelige, minder kan låses fast i hukommelsen og medføre at følelsen dukker op igen.

Hvordan opstår ubehagelige minder?

Det meste af tiden filtreres vores oplevelser med vores bevidstheds “kritiske sans” - det man også kan kalde den sunde fornuft. Vi kan heldigvis også vurdere begivenheder rationelt.

Lad os sige, at man kommer ud for turbulens på en flyvetur. Det er en ubehagelig oplevelse og man er bange undervejs, men bagefter ryster man det af sig. Rationelt ved man godt, at det var en sjælden oplevelse. Selvom man på efterfølgende flyvninger godt kan huske turen med turbulens, påvirker det ikke ens følelser eller tanker om de næste flyvninger.

I nogle tilfælde kan man få en oplevelse som går “rent ind” uden filter. Oftest fordi det er en stærk eller traumatisk oplevelse og de stærke følelser bliver flettet sammen med hele situationen. Vores hjerner er designet til at kunne advare os om farlige situationer senere.

Man er særligt påvirkelig over for dette, mens man er barn og sindet endnu ikke er færdigudviklet.

Et konkret eksempel var f.eks. en lille pige, der var kommet ind i stuen mens forældrene så en gyserfilm med klovne. Pigen udviklede som voksen klovnefobi. Et sådant minde glemmes måske bevidst, men lagres i underbevidstheden som et minde som er ubearbejdet. Underbevidstheden lagrer mindet sammen med følelsen af angst.

Når kvinden som voksen så en klovn, fik hun en uforklarlig angst. Først under hypnoterapi blev sammenhængen fundet og den følelsesmæssige afkobling til billeder af klovne kunne ske.

Men der kan også i meget sjældne tilfælde ske det, at man bliver fanget i en tilstand hvor det normale rationelle “filter” er slået fra. Både børn og voksne har oplevet at de lige hører en bestemt sætning eller får en bestemt tanke, der så “brænder sig fast” og forandrer den måde de herefter oplever verden på.

Den danske læge Jens-Jørgen Gravesen har beskrevet fænomenet som negativ spontanhypnose. Man kan måske forklare det som et hypnotisk fænomen at man er særligt modtagelig på dette tidspunkt. Forskning i hypnose siger da også, at vi potentielt altid er “klar” til at tage imod hypnotiske påvirkning. Der behøver ikke være en lang klargøring inden.

En tidligere klient hos mig havde ikke flyskræk, men da han hørte sin bror sige at “jeg har flyskræk” opstod der en tanke hos min klient om at “så har jeg nok også flyskræk” … og det førte til flere år med flyskræk, indtil vi arbejdede med at få ændret denne automatiske reaktion.

Find tilbage - lås op!

Nogle terapeuter - både hypnoterapeuter og andre - leder decideret efter disse glemte og fastlåste minder.

I min klinik vil jeg ikke lede efter dem - jeg tager altid udgangspunkt i nutiden. Det er som regel nok. Der er ingen grund til at grave efter minderne. Det er fordi jeg primært arbejder ud fra den metakognitive metode. Her er det de tankeprocesser, der er i spil for tiden, vi arbejder med. Læs evt mere om metakognitiv hypnoterapi.

Men nogle gange ved man godt, hvilken begivenhed der startede det hele. Eller også dukker den op spontant, når vi arbejder med følelserne. Så kan det give mening at forsøge at ændre koblingen fra de gamle minder, til de ubehagelige følelser, der dukker op i nutiden. Det er ekstremt vigtigt at gøre det på en skånsom måde - for det er ikke meningen at man skal opleve det hele igen og dermed forstærke minderne fra dengang.

En almindelig brugt metode er at se det som en slags “film”, hvor man kan se en episode lidt udefra (det kaldes “dissocieret”). Som i en film kan man spoles frem/tilbage og stoppes når man vil. Med hypnose kan man gøre sine forestillinger mere levende - så det er virkelig vigtigt at det ikke er genoplevelsen af minderne der er levende - mere oplevelsen af at kunne være afkoblet følelsesmæssigt samtidig med at man husker det.

Det er vigtigt at forstå, at det fastlåste minde repræsenterer den oplevelse, som man bevidst eller ubevidst havde dengang. Netop fordi hukommelsen er så ustabil og foranderlig.

Det er altså ikke nødvendigvis det, der skete i virkeligheden - f.eks. kan et barns opfattelse af en situation være markant anderledes end en voksens. Ikke desto mindre er der i underbevidstheden gemt én bestemt opfattelse. Den oplevelse er stadig gemt indeni én - og den kan stadig give meget stærke følelser resten af livet.

Når først mindet er fundet, kan det sammen med hypnoterapeuten bearbejdes med den viden, man har i dag og dets betydning for underbevidstheden kan derfor ændres. Og når underbevidstheden ændrer sin opfattelse, medfører det ofte en pludselig bedring. Det er en meget effektiv metode til personlig udvikling.

I tilfældet med kvinden med klovnefobi kunne hun bearbejde det ubehagelige minde ud fra en voksenbetragtning og blive helt fri for sin angst. Klienten med flyskræk kom ud at flyve igen.

Læs mere om behandling af fobier med hypnoterapi. I forbindelse med angst anvender jeg især metoden fra min bog OPLØS ANGST kaldet BSAFE.

Metakognitiv hypnoterapi hos hypnotiseret.dk

Kim Oechsle fra hypnotiseret.dk kombinerer hypnoterapi med andre terapiformer, se f.eks. metakognitiv hypnoterapi og BSAFE.

Bestil tid