Hvad er hypnose?

Hypnose er et naturligt fænomen. Det kan defineres som “en tilstand af koncentreret opmærksomhed”.

Modsat hvad mange tror, bliver man ikke hypnotiseret af en hypnotisør, men hypnotiserer sig selv. Hypnose er ikke en slags søvn. Man er helt vågen hele tiden og kan som udgangspunkt huske alt bagefter.

Dermed kan man ikke blive hypnotiseret mod sin vilje og man har også selv kontrollen.

Hypnose er videnskabeligt dokumenteret som terapi og til behandling af smerter og visse fysiske symptomer.

I denne video kan du prøve hypnose her på siden.

Hvad er hypnose?

Hypnose bliver tit vist som noget mystisk og mærkeligt i film og shows. Men jo mere man ved om hypnose, jo mindre mystisk bliver det.

Her kan du få svar på dine spørgsmål om hypnose. Se også siden Fakta og myter om hypnose.

Hypnose er noget, de fleste mennesker kan opleve. Man bruger sin forestillingsevne og fantasi til at skabe en oplevelse der forekommer virkelig. Hvor virkeligt det er, kan være forskelligt. Der er stor forskel på at tænke på noget - og så at forestille sig noget. Leve sig ind i det. Hypnose tager dette et skridt videre. Under hypnose er fornemmelsen af virkelighed større.

Det er derfor, hypnose kan bruges i hypnoseshows. Der kan ske sjove og underholdende ting, når de hypnotiserede oplever ting, der ikke er virkelige, som om de er virkelige.

Hypnose kan beskrives som “en tilstand af koncentreret opmærksomhed”. Men det er ikke hele sandheden. Det er faktisk ikke en særlig tilstand eller trancetilstand.

Hypnose er meget anvendt i forbindelse med terapi. Det kan ske på mange forskellige måder, men generelt kaldes det hypnoterapi.

Hvordan kommer man i hypnose?

Den nemmeste måde at komme i hypnose er få hjælp til det af en hypnotisør. Vi hypnotisører er uddannet til at fungere som en slags “guide” til at komme i hypnose. Der er mange metoder. Det handler om at få skabt en dyb koncentration og indlevelse i de ting, man som klient skal forestille sig.

Ved at lukke øjnene, have ro omkring sig og være dybt afslappet fjerner man en masse sanseindtryk, der gør det nemmere at opnå den koncentration. Men faktisk er ingen af delene nødvendige for at gå i hypnose. Man har hypnotiseret folk på der løber på et løbebånd. Folk der har været udsat for et chok, f.eks. i en ulykke, er også i en hypnotisk tilstand.

Man kan lære at hypnotisere sig selv - ved at koncentrere sig om en tanke eller ved at dagdrømme. “Visualisering” er et finere ord for at dagdrømme - at forestille sig noget i vågen tilstand. Meditation, bøn eller gentagelse af de samme ord eller bevægelser igen og igen kan også bruges til at gå i hypnose.

Interview med Frederik Roland om hypnose og hypnoterapi

I dette interview på Anerkendende TV kan du høre Kim Oechsle fortælle om hvad man ved om hypnose og hvordan det kan bruges i hypnose-terapi.

Prøv hypnose

De fleste er nysgerrige - nogle enkelte er lidt nervøse for det. Men som du kan læse her på siden, er det dig, der hypnotiserer dig selv. Hvis du har lyst til at prøve det på video, har du chancen her. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden, men du kan få en idé om hvordan det foregår.

Du kan til enhver tid vælge at gå ud af hypnosen igen, men den afsluttes med at du får mere energi og bliver mere klar i hovedet.

God fornøjelse.

Hvad bruges hypnose til - og virker det?

Hypnose bruges som hjælp mod et utal af små og store problemer og der er videnskabelig evidens for at det virker. Den engelske hypnoseforsker Adam Eason har en liste over forsøg af høj standard der viser effekten af hypnose mod alt fra vorter(!) til depression.

En af de mest efterforskede anvendelser er smertereduktion. Hypnose kan dæmpe eller fjerne smerter og er blevet brugt som bedøvelse ved operationer helt tilbage til det 19. århundrede. Selv i vores tid anvendes hypnose ved operationer som alternativ til normal bedøvelse. Og hypnose er et reelt alternativ eller supplement til medicin ved kroniske smerter.

“Eftersom jeg kun havde set hypnose på TV, troede jeg at man nærmest kom i en form for trance, men sådan var det jo slet ikke :) Kim var rigtig god til at fortælle og forklare hvad der skulle ske og hvorfor og vi fik arbejdet med mine fobier. Jeg fik også afprøvet om havde hjulpet, da jeg kom hjem, hvilket jeg kun kan sige at det har! Og jeg synes det er så vildt! Men føler sig utrolig velkommen fra man træder ind hjemme hos Kim og jeg følte mig under hele forløbet i gode og trykke hænder. Jeg føler også, at jeg har fået nogle redskaber med, som jeg kan gøre brug af i tilfælde af, at jeg oplever mine fobier kommer igen eller en helt ny fobi. Jeg kan helt klart anbefale folk at benytte ’Hypnotiseret’ til f.eks. at komme af med fobier, ligesom jeg, for det har i den grad været en positiv og fascinerende oplevelse, og så er Kim bare virkelig dygtig :)”
— Jeanett Pedersen

Hypnoterapi

Hypnose er strengt taget “kun” det at være hypnotiseret, mens hypnoterapi handler om at anvende terapeutiske teknikker under hypnosen, men det blandes ofte sammen.

Er der en hypnotisk “tilstand” - trance?

At være i hypnose blev tidligere sidestillet med at være i trance. De fleste forbinder nok trance med personer med glasagtige øjne, der er viljeløse og gør hvad der bliver sagt til dem af en hypnotisør eller en ond skurk, hvis det er på film! Men trance kan også betragtes som et hverdagsfænomen.

De fleste mennesker er i en let trance flere gange om dagen. Mange kender det f.eks. fra den daglige køretur på arbejde, hvor man kan være helt “væk” og ikke kan huske de sidste par minutter. Eller man er så fordybet i sit arbejde, en hobby, en bog eller podcast at man glemmer alt omkring sig. Andre siger måske ens navn uden man hører det.

Men fordybelse eller trance er ikke det samme som hypnose. Man kan også være i hypnose uden en trancetilstand. Der er ikke rigtigt nogen særlig tilstand, der kendetegner hypnose.

I videnskabelig sammenhæng har man undersøgt om man kunne måle på en hjerne om den er “i hypnose” eller “i trance”. Man kan med MR-scanninger og EEG måle ved at at se hvilke områder af hjernen, der er aktivitet i og hvilke hjernebølger, der dominerer. Søvn og meditation er f.eks. karakteriseret ved nogle bestemte hjernebølger. Man har derimod ikke kunnet måle en særlig “tilstand” hos personer i hypnose.

Men at hypnose eksisterer, er man ikke i tvivl om. Der er foretaget i tusindvis af videnskabelige forsøg med hypnose. Forsøg der undersøger selve hypnosen i sig selv, forsøg der undersøger de hypnotiske fænomener og masser af forsøg der anvender hypnose til smertebehandling, psykoterapi og behandling af fysiske sygdomme.

Det man kan se på hjernescanninger

Det

Selvom der måske eller måske ikke er en særlig “tilstand” giver det altså stadig mening at sige at man er “hypnotiseret” eller “i hypnose”. For nemheds skyld kan jeg derfor også finde på at bruge ordet “i en hypnotisk tilstand”, som jeg har gjort ovenfor!

De hypnotiske fænomener

Videnskaben har undersøgt og kategoriseret de såkaldte “hypnotiske fænomener”. Der er dog tale om helt almindelige fænomener som kan opleves både i hypnose og udenfor hypnose.

  • ideomotoriske bevægelser
    • f.eks en finger eller en arm bevæger sig “af sig selv”. For den hypnotiserede sker det udenfor bevidst kontrol
  • ideosensorisk fornemmelse
    • at man kan føle varme, kulde eller andre sanseindtryk
  • katalepsi
    • Det ses som enten muskellammelse eller stivhed i musklerne - en arm kan f.eks. bliver svævende i luften
  • hallucinationer og visualisering
    • forestillingsevnen er forstærket under hypnose, som under drømme, så man kan meget levende kan forestille sig og “se” noget, også med åbne øjne
  • hukommelsestab
    • hvis man selv er indstillet på det, kan det godt lade sig gøre at glemme noget. I et hypnoseshow kan man f.eks. glemme sit navn midlertidigt
  • dissociation
    • følelsen af at være uden for sig selv eller at føle at en del af kroppen ikke hører til én
  • post-hypnotiske suggestioner
    • bag dette fine ord gemmer sig muligheden for at man efter hypnosen stadig husker nogle af de forslag, man har taget imod under hypnosen
  • høj påvirkelighed - suggestibilitet (se nedenfor)
    • man accepterer ukritisk de forslag man får og lever sig ind i forestillingerne

Glemmer man alt under hypnose?

Ét af fænomenerne er hukommelsestab. Det kan altså godt lade sig gøre at glemme noget under hypnose. Men det afhænger af, hvad hypnotisøren påvirker én med. Hvis hypnotisøren siger at man kan glemme sit navn, kan det godt lade sig gøre.

Man kan også glemme et tal, et ord eller større ting. Det sker under hypnosen, men vil gradvist komme tilbage, når man kommer ud af hypnosen.

Suggestioner - instruktioner under hypnose

Hypnose og suggestioner bliver ofte forvekslet. Det engelske ord “suggestion” betyder egentlig bare “forslag”, men har også en betydning som en “påvirkning” af et andet menneske. På dansk bruger de fleste hypnotisører ordet “forslag” for at understrege, at det er klienten selv, der vælger at følge forslagene. Man kunne også kalde det instruktioner i hvad det er, man skal forestille sig.

Ordet “suggestibel” betyder “påvirkelig” og er nok det, de fleste forbinder med hypnose: at være særligt modtagelig overfor det, der bliver sagt. Nogle forsøg har vist, at det ikke er nødvendigt at sætte folk i hypnose først for at opnå de hypnotiske fænomener. Men som oftest er det nemmere at opnå, når folk først bliver hypnotiseret (lader sig hypnotisere).

Nogle mennesker er tilsyneladende mere umiddelbart påvirkelige end andre, det meste af tiden. Der kan måske være en kobling til det at være særligt sensitiv. Der er ingen sammenhæng mellem intelligens og påvirkelighed, man er altså hverken dummere eller klogere end andre hvis man har denne egenskab. Men grænsen for at være påvirkelig er dog flydende. Vi er alle sammen påvirkelige hele tiden, det er dét, der gør det muligt at lave reklamer, nudging, politik og medrivende film!

Og vi kan alle blive sat i en hypnotisk tilstand, f.eks. i forbindelse med traumer og chok. I den forbindelse lærer hjernen og kroppen en automatreaktion som vil sørge for at beskytte én hvis man kommer i en lignende situation. Som hypnotisør er det ofte min opgave at “afhypnotisere” folk fra den type negativ selvhypnose, idet der ofte er tale om en misforståelse. Det kan f.eks. være baggrunden for en fobi, angst, smerte eller endda allergi, idet kroppen og hjernen tolker nogle situationer som farlige selvom de slet ikke er det.

Hypnotiserbarhed - kan alle hypnotiseres?

Man har udviklet forskellige tests til at afgøre, om folk har nemt eller svært ved at gå i hypnose. Det gør man ved at bruge de hypnotiske fænomener og så afgøre hvilke fænomener, folk er i stand til at opnå. På den måde har man fundet frem til at ca 15% af befolkningen er lavt hypnotiserbare, 15% er højt hypnotiserbare og de sidste 70% er så i mellemgruppen. Det er dog ikke helt så enkelt endda. Hypnotiserbarheden kan faktisk trænes! Et hold forskere har udviklet et træningsprogram kaldet “Carleton Skills” og har vist at jo mere man lærer om hypnose og træner, jo bedre bliver man til det. Det gælder altså ligesom for alt andet, at man kan blive bedre af at øve sig. Faktisk har man kunnet flytte folk, der var lavt hypnotiserbare, helt op til at blive højt hypnotiserbare med træning. I mine forsamtaler anvender jeg principperne fra træningsprogrammet for at forberede mine klienter så godt som muligt på hypnosen.

Læs mere om hypnotiserbarhed - og prøv øvelserne i mine videoer!

Hypnoseshows

Hypnose er også god underholdning! En god showhypnotisør kan få sine hjælpere til at udføre fantastiske ting, som de selv bliver overraskede over… Showhypnotisøren anvender de hypnotiske fænomener til at lave underholdning. Først udvælges nogle personer blandt publikum som dels har lyst til at komme på scenen og dels er dygtige til at gå i hypnose, altså de “højt hypnotiserbare”. Det er ofte mennesker med en god fantasi og god indlevelsesevne, men der er ikke nogle faste regler. I mit foredrag demonstrerer jeg også nogle af de mere underholdende sider af hypnosen på dem der har lyst til at prøve.

Hypnose, bevidsthed og underbevidsthed

Når man er i hypnose kan man udnytte de hypnotiske fænomener. Forestillingsevnen er forstærket og påvirkeligheden er øget. En måde at tænke på det er, at det normale “bevidste” filter er skubbet lidt til side. Til gengæld er der åbnet en dør ind til at forstå og at påvirke underbevidstheden. Det kan udnyttes til at give underbevidstheden positive forslag og forestillinger og dermed give klienten klarhed og motivation. I underbevidstheden ligger alle de automatiske reaktioner, vi har lært igennem livet, instinktive reaktioner som vi ikke tænker over - og ofte ikke selv kan styre fordi de finder sted udenfor bevidstheden.

Mange af disse reaktioner kan påvirkes i hypnose, f.eks. for at komme af med dårlige vaner eller afhjælpe nervøsitet og fobier.

Læs mere om underbevidstheden og hypnoterapi.

Hypnotisør Kim Oechsle

Kim Oechsle fra hypnotiseret.dk kombinerer hypnose med flere forskellige terapiformer, bla metakognitiv terapi og psykologisk illusionsmodel.

Bestil tid

Forskning i hypnose

Forskning i hypnose

Der er blevet forsket i hypnose siden opdagelsen.

Herunder er eksempler på forskningsartikler og resultater inddelt efter emner.

Læs videre

Hvad er hypnoterapi eller hypnoseterapi?

Hypnoterapi, eller hypnose-terapi, er en effektiv terapiform hvor hypnotisøren kombinerer psykoterapi med hypnose. Hypnose kan forstærke terapien, for eksempel ved at påvirke automatiske reaktionsmønstre for tanker og handlinger og især følelser.

For at udføre hypnoterapi skal hypnotisøren have en videreuddannelse som hypnoterapeut.

Hypnoterapi er terapi under hypnose

Når man anvender hypnose under terapi, kaldes det generelt for hypnose-terapi eller bare hypnoterapi.

Hvordan det foregår, afhænger helt af hvilken terapiform, hypnoterapeuten anvender. Nogle er uddannet som hypnoterapeuter og bruger nogle bestemte metoder. Terapeuten kan også have andre uddannelser som psykolog eller psykoterapeut og bruger hypnosen som en del af terapien.

Læs videre

Underbevidstheden

Bevidstheden er dig. Bevidstheden består af vores tanker og den selverkendelse, der følger med. “Jeg tænker, altså er jeg” sagde Descartes helt tilbage i 1600-tallet. Men du har også en underbevidsthed. Den har mennesker altid haft - men først omkring år 1900 blev den for alvor “opdaget” af psykologien, da Sigmund Freud beskrev “det ubevidste”.

Faktisk er vi alle styret af vores underbevidsthed. Underbevidstheden står for vore sanser, reflekser, styring af kroppen og ikke mindst vores følelser. Alt det vi gør automatisk - “uden at tænke over det” - som f.eks. at bevæge os, blive forskrækkede når vi hører en høj lyd, blive glade når vi ser en ven, står underbevidstheden for. Underbevidstheden er altså ikke en “ting” men en fællesbetegnelse for alle de processer, der foregår helt automatisk og udenfor bevidsthedens kontrol. Mange af disse processer er en del af vores nervesystem, og mange af dem er automatiske reaktioner, vi har lært gennem livet.

Læs videre

Hvem kan hypnotiseres - hypnotiserbarhed og suggestibilitet

Kan du hypnotiseres?

Her kan du læse om hvad hypnotiserbarhed er og hvordan man måler det.

Vil du finde ud af, om du kan hypnotiseres? Så prøv videoerne i bunden.

Hypnotiserbarhed

Langt de fleste (85%) kan lade sig hypnotisere i større eller mindre grad.

15% af befolkningen er højt hypnotiserbare. 70% hører til mellemgruppen - som kan hypnotiseres til en vis grad. Og så er der de sidste 15% lavt hypnotiserbare.

Læs videre

NLP - Neuro-Lingvistisk Programmering og Psykologi

NLP står for Neurolingvistisk Programmering eller Neurolingvistisk Psykologi og er en række forskellige metoder og modeller der bruges indenfor psykoterapi og coaching men også af sportsfolk og i erhvervslivet.

NLP - hvad er det?

NLP’s historie - kort

NLP blev udviklet af Richard Bandler og John Grinder i 1970’erne som et forsøg på at modellere hvad tre superterapeuter gjorde med deres klienter. Det var hypnotisøren og hypnoterapeuten Milton Ericsson, gestalt-terapeuten Fritz Perls og familie- og gruppeterapeuten Virginia Satir.

Læs videre

Den psykologiske illusionsmodel - hvem er jeg?

Den psykologiske illusionsmodel

Den psykologiske illusionsmodel er en metode, jeg bruger overfor alle klienter til en vis grad. Det handler om at forstå hvad det egentlig vil sige at være menneske, at forstå konsekvensen og at opleve det.

Den psykologiske illusionsmodel fortæller os noget om hvad der er muligt som menneske og hvad der ikke er muligt. Det kan være en hjælp i mange sammenhænge, lige fra angst til ændring af vaner.

Læs videre

Find en hypnotisør eller hypnoterapeut

Få svar på spørgsmål som hvad en hypnotisør kan, forskellen på hypnotisør og hypnoterapeut og hvordan du finder en god hypnotisør eller hypnoterapeut til at hjælpe med dit problem.

Hvad er en hypnotisør?

Nogle tror at hypnotisører har særlige evner til at hypnotisere, men det er ikke rigtigt. Man uddanner sig til at blive hypnotisør. Selve det at hypnotisere andre er altså noget, man kan lære. Men faktisk er det den, der bliver hypnotiseret, der “gør alt arbejdet”. Man går selv i en hypnotisk tilstand. 85% af befolkningen kan hypnotiseres i større eller mindre grad.

Læs videre

Selvhypnose

Selvhypnose eller autohypnose er et stærkt værktøj til at påvirke sig selv i en positiv retning. Det kaldes også mentaltræning, positive affirmationer eller visualisering, men for at opnå den bedst mulige selvhypnose skal man give sig selv det rette "hypnotiske mindset".

I modsætning til meditation har hypnose som regel et mål og en retning og er beregnet til at skabe forandring, hvor meditation mere handler om at opnå eller blive i en tilstand.

Læs videre

Hukommelses-rekonsolidering - eng. memory reconsolidation

Rekonsolidering af hukommelsen betyder at vores minder, traumer og indlæring kan ændres gennem hele livet. Hukommelsen er altså ikke låst fast, som man tidligere troede. Det kan bruges i ændring af traumer, angst, fobier, vaner og andre indlærte, automatiske reaktioner.

Jeg bruger hypnoterapeutiske metoder, der direkte understøtter brugen af hukommelses-rekonsolidering.

Hvad er hukommelses-rekonsolidering (memory reconsolidation)?

Hukommelses-rekonsolidering er en særlig proces i hukommelsen, hvor et minde hentes fra hukommelsen, ændres og gemmes igen. Nu hvor de fleste af os arbejder med computere svarer det til at åbne et word-dokument på harddisken, rette det til og gemme det. Tidligere ville man nok have sammenlignet med et arkivskab, hvor man finder et dokument, retter det eller skriver et nyt, hvorefter man lægger det nye dokument ned på samme plads i arkivet.

Læs videre

Symptomer i krop og sind - smerter, ubehag, spændinger, tanker og følelser

Symptomer på smerte, ubehag, spænding kan behandles med hypnose

Krop og sind hører sammen. Hjernen, kroppen og nervesystemet påvirker hinanden begge veje. Fysiske symptomer kan komme af at have det dårligt psykisk - og omvendt. Herunder er en liste over fysiske og psykiske symptomer og hvordan jeg kan hjælpe med terapi og hypnose.

NB: Symptomer skal altid tages alvorligt! Her er fokus på de symptomer hvor der kan være psykologiske årsager. Men du skal altid overveje om der kan være andre årsager, så sørg også for at få afklaret alvorlige symptomer med din læge.

Læs videre

Fakta, myter og sandhed om hypnose

Der er mange myter om hypnose. Hvad er sandt og hvad er falsk. Myter eller fakta?

Læs forskellige påstande om hypnose og få svar på dine spørgsmål om hypnose, hypnotisører og showhypnose.

Hvad er rigtigt og forkert i de mange påstande om hypnose?

Der er mange myter om hypnose … og mange påstande. Hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Har hypnotisører særlige evner?

Faktatjek: NEJ
Hypnotisører har ikke særlige, mystiske evner og alle kan tage en uddannelse som hypnotisør. Gode hypnotisører er dog som oftest mennesker med stor empati og gode kommunikationsevner, idet det er vigtigt at kunne sætte sig ind i andre menneskers sted og både at kunne lytte og formulere sig præcist.

Kan man virkelig glemme sit eget navn under hypnose?

Faktatjek: JA
Ja, det er fuldstændig rigtigt. Med hypnose udnytter man det, som vi alle oplever engang imellem: at klappen går ned, og man ikke lige kan komme i tanker om noget. At det kan ske med ens eget navn er fascinerende og meget overraskende for den person, der oplever det. Jeg bruger det ofte til at demonstrere hvad vores hjerner er i stand til.

Husker man alt under hypnose?

Faktatjek: JA, MEN ...

Som udgangspunkt husker man alt, hvad der foregik under hypnose. Men under hypnosen kan man godt på en påvirkning om at glemme noget. Man har altid et valg om at tage imod påvirkningen - og hvis man tager imod en påvirkning om at glemme noget, vil man også kunne glemme det i kortere eller længere tid.

Læs videre

Kim Oechsles bog DU ER en bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP

Læs om Kim Oechsles bog DU ER en bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP.

Læs videre

Hvad er hypnose?