Den psykologiske illusionsmodel - hvem er jeg?

Den psykologiske illusionsmodel

Den psykologiske illusionsmodel er en metode, jeg bruger overfor alle klienter til en vis grad. Det handler om at forstå hvad det egentlig vil sige at være menneske, at forstå konsekvensen og at opleve det.

Den psykologiske illusionsmodel fortæller os noget om hvad der er muligt som menneske og hvad der ikke er muligt. Det kan være en hjælp i mange sammenhænge, lige fra angst til ændring af vaner.

Hvad oplever din hjerne?

Tænk lige over hvad din hjerne egentlig oplever.

Den oplever dine fem sanser: synet, hørelsen, smagssansen, lugtesansen og følesansen. Og så taler man også om propriotionssansen, som fortæller hjernen hvor kroppens lemmer er i rummet og samt balancesansen.

Hjernen oplever verden gennem sanserne. Den skaber en model af verden, som du kan forstå og navigere rundt i. Samtidig forsøger hjernen hele tiden at forudsige hvad der kommer til at ske. Den forudsiger dine egne bevægelser og omverdenens bevægelser. Den forudsiger hvad der kommer til at ske ved at simulere det. Det er særligt tydeligt, når man bevæger sig rundt i mørke. Så får hjernen meget lidt information og skaber billeder af mulige trusler. F.eks. mænd der står og lurer eller lignende. Oftest er det bare en gren eller en skygge.

Hjernens forsøg på at forudsige handler udelukkende om at beskytte dig så godt som muligt.

Indlærte mønstre er helt ubevidste

Det ville kræve alt for meget af hjernen, hvis den skulle processere alt hvad der sker i omgivelserne hele tiden. Så den bruger det, den tidligere har lært, som en genvej. Alt er gemt i tidligere mønstre som hjernen kan genbruge. Sålænge det, hjernen forsøger at forudsige, lander i de sædvanlige mønstre, behøver hjernen kun bruge minimal energi på det.

Til gengæld er hjernen hele tiden på vagt overfor uregelmæssigheder i forudsigelserne. Hvis det, hjernen tror, pludselig ikke stemmer med sanserne, reagerer hjernen på at mønsteret ikke passer. Hvis “fejlen” i forhold til forudsigelsen bliver ved længe, kan det være at bevidstheden også orienteres om det.

Indtil da er det hele nemlig foregået helt ubevidst.

Bevidstheden

Bevidstheden er kun en lille bitte proces indeni de mange andre processer i hjernen. Nogle beregninger siger at bevidstheden kun udgør 2%, de resterende 98% er ubevidste processer. Hele hjernen er i spil, så det er ikke fordi vi ikke bruger hele vores hjerne, tværtimod. Det er bare ikke bevidst.

Det er kun det, der er bevidst, vi kan vide noget om. Bevidstheden er dit “jeg”. Når du tænker, er det “noget” der oplever, at du tænker. Tænk lige over det. Med din bevidsthed.

Det er det “jeg”, der oplever dit liv. Det er det jeg, der forsøger at skabe sammenhæng. Og det er det “jeg” der har sprog og kan sætte verden i system og lægge planer. Det er også det “jeg” der føler følelser og mærker alle sanseindtrykkene. Og det jeg der oplever tanker.

Illusionen

Men den verden, “jeg”-et oplever, er en illusion. Dels er det en simulation af verden, skabt af sanserne.

Dels er tanker og følelser slet ikke skabt af “jeg”-et. Men “jeg”-et er overbevist om at det er den, der styrer showet.

Men tankerne skabes ikke altid af det bevidste “jeg”. Bevidstheden med dens “jeg” er den del af hjernen, der oplever tanker. Når vi bliver bevidste om vores tanker, kan vi godt skabe en ny tanke. Men læg mærke til, at de fleste af dine tanker bare dukker op af sig selv. Dit “jeg” opdager lige pludselig, at det er igang med at tænke en tanke.

Det meste af tiden lægger “jeg”-et til gengæld ikke mærke til, det tænker. Det sker bare.

Derfor er selve den overbevisning om at det er vores “jeg” der styrer tanker og følelser også en illusion. Der er mere at tænke over.

Det er ikke noget nyt

Teorien bag den psykologiske illusionsmodel er slet ikke noget nyt. Filosofien om at verden er en illusion skabt af sindet er flere tusind år gammel og går igen i flere religioner. Mest konsekvent og systematisk i buddhismen.

I vore dage understøttes filosofien af videnskaben, idet flere og flere undersøgelser af hjernen bekræfter teorien.

Hvordan kan den psykologiske illusionsmodel bruges i terapi?

Nogle psykologiske retninger anvender tænkningen til dels, f.eks de nyere kognitive adfærdsterapier som har ladet sig inspirere af buddhistisk tænkning og taget mindfulness ind som en del af terapien. Det gælder især Acceptance og Commitment Therapy og Meta-kognitiv terapi.

Den norske terapeut Jørgen Rasmussen er den der har brugt betegnelsen “psykologisk illusionsmodel” og er mig bekendt den, der anvender ideerne mest direkte til terapi.

Jeg har selv været på flere kurser med Jørgen Rasmussen og idéerne har ændret min måde at udføre terapi samt måden jeg oplever mit eget liv på. Dette giver jeg videre til mine klienter.

Hvordan foregår terapi med den psykologiske illusionsmodel

Hvis du har set filmen “The Matrix” kender du citatet:

Man kan ikke får fortalt, hvad “The matrix” er. Man er nødt til at opleve det.

Det er lidt det samme med den psykologiske illusionsmodel. Måden man “oplever” det i terapi er gennem små tankeeksperimenter og gennem forestillinger i hypnose. Det er ikke altid, at man bevidst forstår hvad der sker - men det er jo heller ikke meningen.

Husk igen, at bevidstheden kun er 2% af vores oplevelse. De fleste af vi menneskers problemer opstår fordi vores bevidsthed forsøger at kontrollere noget, der er ubevidst.

Hvis du derfor ikke synes du forstår hvad der står på denne side så behøver du ikke være bekymret for om denne terapiform vil virke for dig.

Hvis du omvendt godt forstår det ovenstående teoretisk, men har svært ved at se at det ændrer noget for dig, så mangler du formentlig stadig den væsentlige del: at opleve illusionen og få skabt de nye, ubevidste mønstre og indlæringer der skal til.

Det har i hvert fald været min egen oplevelse med den psykologiske illusionsmodel.