Undgåelse - når du flygter ud af angst bliver verden mindre

Alt om angst: Verden bliver mindre og mindre, hvis du altid følger dit instinkt til at flygte, når angsten viser sig. Og samtidig bliver angsten desværre større.

Undgåelse gør angsten større og verden bliver mindre og mindre

Jeg trækker mig - på forhånd

Mange vælger desværre på forhånd at trække sig fra situationer, der måske kunne give angst. Man har angst for angsten og det virker derfor som en god strategi ikke at udsætte sig selv for angst.

Men det går galt over tid.

Jeg skal væk!

Følelsen af at “jeg skal væk” er den, de fleste beskriver, når de har angst. Det er budskabet fra følelsen frygt: det er en overlevelsesmekanisme.

Når vi føler stærk frygt, er det så ubehageligt, at vi straks forsøger at dæmpe følelsen - og som regel optræder følelsen i en bestemt situation. Den prøver vi så at flygte ud af.

Angst er derfor altid forbundet med ubehaget over ikke at kunne komme væk. Angsten vokser, når man ikke kan komme væk fra situationer, som er forbundet med angst.

Mange flygter derfor straks ud af situationer, hvis de mærker angst.

Undgåelse gør angsten større

Én ting er at flygte, når du er i en virkelig farlig situation. Det skal du naturligvis gøre. Og hvis du skulle opleve at være i fuldstændig panik, kan du heller ikke lade være. Frygten overtager - og det er meningen fra naturens side.

Men desværre så vokser angsten, hvis du altid undgår følelsen, så snart den viser sig, også når det bare er lidt. For hjernen er det en læringssituation hver gang: den vil efterhånden lære (sig selv) at genkende de situationer.

Når du så er i en lignende situation så vil angsten komme igen. Og efterhånden vil det brede sig til flere og flere forskellige situationer, bare fordi de ligner lidt.

Verden bliver mindre og mindre pga undgåelsen

Gentagne undgåelser gør derfor, at angsten vokser og verden bliver mindre.

Det kender mange, hvis de starter med at få angst på motorveje og undgår dem. Senere viser det sig også på brede veje. Og landeveje. Og alle veje i det hele taget.

Eller man starter med ikke at kunne være i små rum der er låste og undgår dem. Så breder det sig også til større rum hvor der ikke er vinduer.

Undgå undgåelse!

Det er derfor vigtigt, at du bliver ved med at komme i situationer, hvor angsten kun optræder en lille smule. Og at du skaber tryghed i stedet for.

Det kan faktisk læres! På den måde er det muligt at gøre verden større og større og i sidste ende bryde helt fri af sin angst.

Se mere om metoden OPLØS ANGST eller læs mere om fobier og angst.

FAQ

Skal man på forhånd undgå situationer, der kunne give angst?

Nej
Så er det netop, at der kommer flere og flere situationer, der minder om det - og så er der fremover flere situationer, man skal undgå. Så vokser angsten og ens verden bliver mindre.

Skal man altid flygte ud af situationer hvor man får angst?

Nej

Fremfor først at fokusere på flugten så forsøg først at fokusere på det, der gør dig tryg i situationen. Find så meget tryghed som muligt og se, om det er muligt at blive i situationen.

Hvis du ender med at blive og få en god oplevelse, vil din hjerne lære at situationer som denne er ok.

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.

/* place just before end of body element */