Angst for edderkopper - araknofobi

Hypnose som behandling af araknofobi - angst for edderkopper

Araknofobi eller edderkoppeskræk er en af de mest almindelige fobier - og med god grund. Der er endda lavet en film med den titel.

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.

Se hypnose-video mod angst

Det er en rigtig fornuftig beskyttelsesmekanisme at være bange for edderkopper i naturen, så den grundlæggende angst for kryb er formodentlig nedarvet.

Men en ting er at være forsigtig når der er grund til fare. Det er også helt i orden at synes det er ubehageligt at være i nærheden af edderkopper.

En anden er når man overreagerer og får en helt ubegrundet frygt for edderkopper - når det begynder at blive et problem. En fobi er kendetegnet ved, at frygten overtager ens fulde opmærksomhed. Hvis man lider af angst for edderkopper og man har set en edderkop i et rum, vil man ofte ikke kunne tænke på andet end edderkoppen, og hele tiden holde øje med den.

Hvordan får man angst for edderkopper?

Udover den naturlige forsigtighed overfor kryb, som vi formentlig har nedarvet, kan man også have fået en yderligere fobi. Mange fobier opstår i barndommen.

Den kendte sanger Martin Brygmann fortalte tilbage i 2013 i et show på DR om sin fobi for edderkopper. Han blev som barn forskrækket af en ven, der havde gemt en edderkop i en beholder, som Martin åbnede. Herefter fik Martin Brygmann araknofobi.

Han har heldigvis senere fortalt, at han ikke lider af araknofobi længere. Fobier er ikke noget, man behøver at leve med. De kan fjernes.

Martin Brygmann led i mange år af araknofobi, frygt mod edderkopper, men er heldigvis ovre det nu
Martin Brygmann led i mange år af araknofobi, frygt mod edderkopper, men er heldigvis ovre det nu

Men det er vigtigt at vide, at man ikke behøver at finde en bestemt begivenhed som “årsag” for at fjerne en fobi. Det er kun når der er en meget tydelig sammenhæng, at det kan være relevant.

Ellers handler det mest om at ændre den måde, hjernen oplever frygt i nutiden på. Det er det, det handler om. Og den måde, jeg arbejder med fobier på.

Hjernen beskytter dig

At du har overdreven, panisk frygt for edderkopper betyder ikke, at der er noget galt med dig! Tværtimod.

Det er heldigvis bare, fordi din hjerne ønsker at beskytte dig imod det, den tror er farligt. Det kan fjernes igen ved at lære hjernen noget nyt. Hypnose er en effektiv metode, fordi det handler om at ændre hjernens automatiske reaktioner.

Samtidig kan man også bearbejde sine følelser og tanker omkring edderkopper - man kan f.eks. i forlængelse af en fobi tænke at edderkopper er “ulækre” eller fokusere overdrevent på rengøring. Disse tanker stammer igen fra automatiske tanker - som man måske slet ikke er klar over, at man har.

Med hypnose og hypnoterapi bearbejder vi sammen alle de reaktioner, følelser og tanker og minder, der har noget med fobien at gøre. Målet er, at du skal få et naturligt forhold til edderkopper igen og ikke lade fobien begrænse dig.

Læs mere om fobier og angst.

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.