- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
Hypnose som behandling mod angst for opkast - emetofobi
Emetofobi kaldes det, når man oplever angst for opkast eller angst for kvalme. Det kan både være ens egen opkast/kvalme eller andres. Alene det at andre omkring en skulle blive syge og måske kaste op kan frembringe angst.
Ubehag i form af hjertebanken, hurtig vejrtrækning, tankemylder, lysten til at slippe væk og nogle gange en følelse af at skulle besvime og meget andet.
Selvom det rationelle sind fortæller, at der ikke er noget at være bange for, kan kroppen og hjernen godt reagere helt anderledes, med en overdreven frygt. Det er netop det, der kendetegner en fobi, altså en specifik angst.
Det er følelsen af frygt man mærker. Den er der ikke noget galt med. Det er angsten - som er en misforståelse af hjernen - der skal ændres. Til gengæld så kan man også helt komme af med angsten vha hypnoterapi.
Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.
En klienthistorie
En skolelærer, jeg havde som klient, overkom sin fobi for opkast på en enkelt hypnose-session og var igen i stand til at hjælpe de små elever der ind i mellem havde kvalme eller ligefrem kastede op i klasseværelset.
Der gik meget lang tid, før jeg fik muligheden for at vide om noget havde forandret sig (det er jo faktisk ret sjældent at folk omkring én kaster op, derfor helt tosset at det skulle fylde så meget i mine tanker)… Men en dag skete det jo lige pludselig: En elev blev dårlig i klassen og kastede op på gulvet. Stort set samme scenarie som i sin tid fik mig til at erkende at jeg havde brug for hjælp. Dengang gik jeg i panik og forlod lokalet (min kollega tog over) og jeg var aldeles utilpas med at skulle derind igen + at oplevelsen sad fast i mig. NU: Jeg blev i klassen, fik roligt de andre børn sendt ud, talte til det syge barn - og håndterede det langt mere ‘styrende’ altså uden at gå i panik! Jeg kunne stadig ikke nærme mig ‘gerningsstedet’, men det var ok - pedellen kom op til klassen og gjorde rent, og efter pausen stod jeg der igen. Uden panik!
… på en bustur er der et stort barn der kaster voldsomt op ud i bussens midtergang (adddrrrr 😳), men jeg holdt det ud. Gik ikke i panik, græd ikke, kunne godt trække vejret. En sådan oplevelse ville tidligere med stor sandsynlighed også have fremkaldt noget klaustrofobi, fordi jeg ikke kunne komme ud af den bus ….
Hypnoterapi mod emetofobi
Det kan være meget effektivt at anvende hypnose til at overkomme en fobi som emetofobi. Angsten for kvalme eller opkast er noget tillært - og den angst kan aflæres igen. Det handler om at træne hjernen til at komme med en anden automatreaktion. Når kroppen ikke reagerer med sved, rysten osv følelsen af frygt er væk får man helt automatisk også andre tanker omkring kvalme og opkast.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi handler om tanker - men ikke hvad man tænker. Det handler ikke om at skulle tænke rationelt eller tænker anderledes om opkast, kvalme, situationer eller lignende. Men derimod handler det om at ændre på nogle af de tankeprocesser, der foregår. For det kan ofte accellere angsten at man tænker meget på opkast. Tænker meget på at undgå situationer hvor det kunne forekomme. Og tænker meget på at planlægge uden om. Det er uheldige tankeprocesser og tankemønstre, fordi det forstærker følelsen af angst og det giver aldrig mulighed for hjernen til at aflære angsten.
Kombinationen mellem hypnoterapi til at ændre følelser og metakognitiv terapi fungerer rigtigt godt til angst for opkast.
Angsten kan forsvinde. Det giver frihed.
Gratis hypnosevideo mod angst
Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.
Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.
Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.