Højdeskræk - angst for højder (altofobi)

Hypnose som behandling mod højdeskræk - angst for højder

Højdeskræk (altofobi) er angst for højder - det kan vise sig i mange sammenhænge. Højdeskræk kan fjernes med hypnose og hypnoterapi kombineret med metakognitiv terapi. Når højdeskræk er blevet så voldsom at man f.eks. ikke kan gå op af en trappe eller en skråning, giver det store begrænsninger. Det er der ingen grund til. Det kan ændres, og så man kan gå hvor man vil.

Selvom fobier grundlæggende er ens, er der alligevel sat et fornemt ord på de fleste. Altofobi er betegnelsen for højdeskræk. Gephydrofobi er angst for at være på broer.

Det er ikke nødvendigvis angst for at “falde ned”. Angsten for højder kan opstå i mange sammenhænge - når man står på en stige, når man går op af trapper, står på en skrænt eller kigger ned fra et tårn.

Angsten kan f.eks. vise sig med symptomer som svimmelhed, sved, hjertebanken, svært ved at trække vejret, tunnelsyn og en stærk trang til at slippe væk i en fart.

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.

Se hypnose-video mod angst

Behandling af højdeskræk med hypnoterapi

Under behandlingen af højdeskræk afklarer vi, hvad der præcist udløser angsten for højder.

Ofte viser det sig i sidste ende, at højdeskræk ikke direkte har noget med højder at gøre - og erkendelsen af det er en del af behandlingen! Det er hjernens fortolkning af nogle situationer, der skaber angsten. Og det gør den udelukkende for at redde én fra de, en del af hjernen opfatter som en truende situation.

Men én ting er intellektuelt at forstå det. Noget andet er at opleve det - at føle at det er rigtigt.

Hvordan virker hypnose mod højdeskræk?

Hypnose forstærker forestillingsevnen og giver mulighed for at man kan under hypnosen kan opleve noget der giver en erkendelse på et helt andet plan. Hypnose arbejder med underbevidstheden - og det er her, fobiernes ophav er.

Fobien er indlært, ofte tidligt i livet, som noget virkelig farligt. Selvom det er farligt at falde ned fra store højder, er problemet med højdeskræk sjældent i de situationer, hvor det rent faktisk er farligt at falde ned. Jeg bruger metoden BSAFE til at lære hjernen at det ikke er en reel trussel, men en slags “misforståelse”.

Det er mere et problem, når højdeskrækken forhindrer én i helt almindelige situationer som at stå på en stige, gå på trapper, gå op af bakker eller skråninger eller køre i bjerge.

Hypnose fjerner højdeskræk. På vej i bil op af skråning.

Hvad hjælper metakognitiv terapi mod højdeskræk til?

Metakognitiv terapi er især effektivt til at ændre på de uhensigtsmæssige tankemønstre der nogle gange er omkring højdeskræk. Man tænker meget på situationer hvor der er højder. Man undgår mange situationer, planlægger. Der er ikke noget galt i at bekymre sig og planlægge eller tænke i det hele taget. Men nogle gange er de her gentagne tanker med til at forstærke og vedligeholde højdeskrækken. Derfor kan en del af terapien være at se på hvordan man ændrer tankemønsteret. Det supplerer hypnoterapien, som især bearbejder følelser og den ubevidste reaktion.

Kom af med højdeskrækken

Du kan komme af med en overdreven angst for højder med hypnose og hypnoterapi. Jeg hjælper dig, men altid med udgangspunkt i din baggrund og dine oplevelser.

Jeg vil spørge til, hvad du helt præcist oplever, når du har højdeskræk. Hvilke tanker har du? Hvad kan du mærke i kroppen? Ser du nogle bestemte billeder for dig? Sådan nogle ting kan vi nemlig bearbejde med hypnose og den særlige metode mod angst og fobi, jeg har udviklet, der hedder BSAFE.

Det handler om at skabe en ny indlæring, så din hjerne igen har et realistisk forhold til højder.

Læs mere om fobier og angst.

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.