Har du angst, som generer dig eller forhindrer dig i at gøre det du vil? Fornuft og viljestyrke er sjældent nok til at overvinde angst og nervøsitet.

Angsten opstår ubevidst pga kroppens signaler og indlærte mønstre. Som hypnoterapeut arbejder jeg både med de bevidste tanker, men også med de følelser der opstår.

Det, din hjerne forsøger at fortælle dig uden ord. Nogle kalder det underbevidstheden, vi kan også kalde det overlevelseshjernen eller følehjernen.

Med hypnose bearbejdes både dine automatiske reaktioner, følelser, kroppens fornemmelser.

Med den metakognitive tilgang ser vi også på dine tanker om det hele. Før. Under. Efter.

Med målrettet terapi under hypnose er det muligt at ændre på hjernens automatreaktioner og enten fjerne angsten eller reducere den. Jeg tager altid udgangspunkt i din situation. I hvilke situationer fremkommer angsten? Hvad er det helt præcist, du mærker i kroppen, når angsten er der?

Angst er derfor en stærkt ubehagelig følelse af uro og nervøsitet over noget der truer os. Angst leder op til en følelse af frygt, som man helt naturligt skal have i en farlig situation.

Angst er derimod en slags “før-frygt”, som opleves allerede nu selvom truslen ikke reel eller ikke foregår lige nu. Hjernen tror bare at der kunne ske noget farligt.

Angst er ikke rationelt og skal ikke behandles rationelt.

Det sker ofte at man oplever angst i situationer, som andre slet ikke opfatter som farlige eller truende. Og hvor ens fornuft ikke hjælper med at styre følelsen. Mange fortæller frustreret, at deres angst jo ikke er “rationel” og at det ikke hjælper bevidst at tænke sig ud af det. Det sker, når angst-delen af hjernen overtager styringen.

Heldigvis er der intet galt med hjernen og nervesystemet! Reaktionen er helt normal, fordi hjernen opfatter jo en trussel, og kroppen reagerer faktisk som den skal. Det eneste vi skal ændre, er denne “misforståelse” som hjernen har fået.

Der er ikke noget galt med én selvom man har angst!

Hypnoterapi kan være meget effektivt overfor fobier, fordi man med hypnose kan skabe tryghed overfor det, som fobien er rettet imod.

Mange oplever angst i forbindelse med en fobi, hvor det er noget meget konkret som f.eks. et dyr (edderkopper eller fugle) eller en situation (at være i et lille rum) der udløser de automatiske reaktioner.

Læs mere om hypnose mod fobier.

Hvis man oplever en generel uro, ængstelighed og angst i hverdagen, uden at angsten er relateret til noget bestemt, kan det være generaliseret angst.

Ofte er der mange angstfyldte tanker og bekymringer i forbindelse med generaliseret angst. Her er metakognitiv terapi meget effektivt, og det kan kombineres med hypnoterapi.

“Du er virkelig god at snakke med, Kim” — Anonym p

Panikangst er et meget voldsom angstanfald.

Det er ikke farligt, men er så ubehageligt at mange tror det er et hjerteanfald eller lignende.

Virkelig mange mennesker hentes i ambulance hvert år og får at vide, at de ikke fejler noget. De har “bare” oplevet et panikanfald.

Det er vigtigt at vide, at panikanfaldet kun opstår som følge af at hjernen er gået i panik. Men det behøver ikke

Se denne explainer video om angst

Angst kan også opstå som hjernens fortolkning af kroppens reaktion.

Andre oplever angst, ængstelighed eller nervøsitet i mere diffuse situationer, hvor det er ikke er så nemt at udpege hvad den udløsende faktor er. Angst er en grundlæggende følelse af at “noget” er farligt, urovækkende og “forkert” og stammer fra hjernens fortolkning af kroppens signaler og indlærte tanke- og reaktionsmønstre.

Alt det foregår uden for bevidstheden.

Nr 1: spil død

Angst er oplevelsen af frygt, men uden at man nødvendigvis er i en farlig situation.

Hvis vi kommer ud for noget farligt, oplever vi følelserne frygt og agression: den allermest primitive reaktion, som de fleste dyr har, er at lukke ned for hele kroppen og spille død. Det kan man se på f.eks. insekter, der instinktivt ruller sig sammen og derved beskytter sig selv, men også i pattedyr, når hverken flugt eller kamp er en mulighed. Når kroppen lukkes ned, bliver musklerne slappe, sanserne lukker af for indtryk både udefra og fra kroppen selv. Det er naturens måde at være lidt barmhjertig, idet man mentalt går ud af kroppen og ikke oplever smerter, hvis man skulle være så uheldig at blive ædt.

Nr 2: Flugt

Flugt er den næste reaktion på frygt. Det bringer en ud af den farlige situation og er den mest oplagte måde at beskytte sig på, derfor har evolutionen i milliarder af år sendt generne for frygtsomhed videre til næste generation, så de også kunne beskytte sig selv.

Nr 3: Kamp

Hvis det ikke kan lade sig gøre at flygte, er kamp den sidste mulighed.

Ved kamp og flugt sørger kroppen for at man fokuserer på flugtveje eller på faren, så man får udvidede pupiller, tunnelsyn og blod til arme og ben og man får rystelser og spændinger i musklerne. De primitive dele af hjernen tager over og lukker af for de mere udviklede dele af hjernen, som vi mennesker normalt bruger til at tænke, reflektere og kontrollere os selv.

Faresystemet er beregnet til at blive brugt når der ér fare på færde. Når man kan slappe af, har kroppen tilsvarende en bremsefunktion, der får kroppen til at slappe af igen og genoprette de normale kropsfunktioner. Immunsystemet og de udviklede dele af hjernen fungerer igen.

Vi mennesker har i modsætning til dyrene en veludviklet forestillingsevne som gør, at vi kan forestille os situationer i fremtiden uden at være til stede. Dermed kan vi aktivere nogle af de samme dele af hjernen, akkurat som hvis vi var tilstede i en situation.

Nervesystemet er et samspil mellem kroppen og hjernen. Hjernen overvåger hele tiden signalerne fra kroppen og forsøger at beskytte én ved at forudsige hvad der kommer til at ske i omgivelserne.

Når man har angst, er det fordi hjernen godt hjulpet af forestillingsevnen fejlfortolker signalerne og sætter gang i faresystemerne. Advarselsblinkene bliver tændt og kroppen går i forsvarsposition.

Men uanset hvor man er og hvilke sanseindtryk der er til stede, er det altid muligt at fremkalde angsten alene ved hjælp af forestillingsevnen.

Det kan ske helt spontant, hvis man tænker på at være i den situation, hvor angsten plejer at komme.

Det er til gengæld den samme forestillingsevne vi kan bruger i hypnoterapi til at afhjælpe angsten.

Man bliver altså den periode fanget i de kamp, flugt- eller spil-død reaktionsmønstre som er beregnet til at beskytte én i kortere faresituationer.

Spiralen varer ved indtil der er skabt en følelse af tryghed igen.

Tanker kan gøre angsten værre MEN det afhænger af hvordan du forholder dig til dine tanker

Angst giver ofte, men ikke altid, anledning til vedvarende bekymringer og tanker der kredser om bestemte situationer i fremtiden. Inklusive bare det at få angst igen kan give bekymringer á la “hvad nu hvis jeg får angst i dén situation?”.

Dette foregår i bevidstheden og kan være hjernens måde at undgå, efterrationalisere og forklare den grundlæggende følelse af angst. Overbevisninger er hjernens måde at skyde genvej, så man ikke behøver at tænke den samme tankerække for at nå frem til en konklusion. I forbindelse med angst kan man have en overbevisning om at verden er på en bestemt måde. Eller en overbevisning om at man selv er på en bestemt måde.

En af de mest almindelige overbevisninger er, at man ikke kan ændre på det. En anden, meget almindelig overbevisning, er at man tror at der er “noget galt med mig”. Nogle får også skyldfølelse eller føler skam. Endelig er der nogen, der bliver overbevist om at det er andres skyld eller at man burde ændre samfundet.

Det hedder overbevisninger, og de opleves som om det er virkelighed. Men ofte er overbevisningerne ikke rigtige. Mange af vores problemer opstår netop, når vores overbevisninger bliver for fasttømrede og for virkelige. Angst opstår når hjernen mener man er truet, og det er tillært. Hvis hjernen lærer at der ikke er er en trussel, er der ingen angst. Det kan hjernen også lære.

Tankerne om angst foregår både før, under og efter episoder hvor man har angst. Ofte kan tankerne forværre angsten. Det kan vi ændre med metakognitiv terapi kombineret med hypnoterapi. De to metoder fungerer godt sammen.

Hvis du har angst, kan du sikkert genkende de typiske symptomer på angst. Vi har også mange ord i sproget for følelser, der har med angst at gøre: frygt, bange, nervøs, anspændt, urolig. De har alle at gøre med de samme fysiske reaktioner.

Enten lukker kroppen ned i spil død, så der ikke er nok energi i “systemet”. Kroppen bliver svær at styre, musklerne er slappe og kolde og ansigtet er helt fladt og udtryksløst. Man kan få åndenød. Det kan føles som om hjertet banker hårdere og tungere. Man er tavs, indesluttet og opgivende og har en følelse af uvirkelighed.

Eller også er man i kamp/flugt: man sveder, rødmer, de store muskler er hårde, de mindre muskler mangler blod. Fingre og tæer er kolde. Man kan opleve rystelser, man kan gå i panik eller være opfarende og agressiv. Hjertet banker hurtigt og man trækker vejret hurtigt og overfladisk.

Som udgangspunkt bruger vi alle dele af hjernen, men der er alligevel nogle hjernecentre, der har hovedansvaret for bestemte funktioner.

Amygdala er et center i vores primitive hjerne, der overtager kontrollen med hjernen under angst, altså frygt, flugt og kamp. Når man har angst, husker hjernen situationer anderledes, fordi amygdala aktiveres. Når man senere kommer i situationer, der ligner angst-situationen, bliver amygdala nemt aktiveret igen. Derfor oplever man igen angst. Det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, som skal sikre at dyr og mennesker ikke kommer i en farlig situation igen.

Hippocampus er et center, der normalt styrer hukommelsen. Vores minder og læring er normalt bearbejdet af hippocampus inden de gemmes i hukommelsen. Under frygt, hvor amygdala har overtaget, fungerer hippocampus anderledes og det er i højere grad amygdala der står for at registrere minder om situationen.

Fornuften ryger

Selvom man godt ved at situationen ikke er farlig, føles den farlig - og fornuft og rationelle tanker hjælper sjældent. Det er fordi amygdala kan lukke delvist ned for de klogere funktioner i hjernen.

Man mister evnen til sprog under angst

Traume- og hjerneforskeren Bessel van der Kolk har afdækket, at talecentret i hjernen, Brocas område, lukker ned under angst. Det er derfor at det er svært at tale mens man har angst. Men da talecentret også bruges til at bearbejde minder, forklarer det også hvorfor man bagefter har svært ved at sætte ord på oplevelsen, når man oplevet noget traumatisk og været i chok. Det er simpelthen ikke “gemt” sprogligt i hjernen som normale oplevelser er.

Det er vigtigt at vide, når man behandler angst, at den person, der har oplevet angst eller som er angst lige nu, har nedsat sprogfunktion. Og hvis man selv har angst, forklarer det også hvorfor man kan føle det er svært at tale eller forklare for andre, hvordan man har det. Det er altså en helt normal reaktion og viser bare, at ens hjerne fungerer som den skal.

Kortvarig angst og stress er ikke farligt i sig selv. Et angstanfald er altså ikke skadeligt.

Det tærer på kroppens ressourcer at være fanget i angst. Krop og sind befinder sig i en stress-tilstand under angst.

Ligesom ved kronisk, langvarig stress kan der på langt sigt opstå kropslige symptomer som kroniske smerter, forhøjet blodtryk, hovedpine, hjerteproblemer, tarmproblemer m.m. Psykisk kan det udvikle sig til depression og stress. Nogle vælger desværre at selvmedicinere med piller, alkohol eller tvangshandlinger (OCD) for at undslippe følelsen af angst.

Alt efter de situationer tankerne kredser om, kan man diagnosticere angsten som social angst, separationsangst, panikangst, dødsangst osv. Der kan være forskellige årsager, men følelsen og måden angsten virker på, er grundlæggende den samme.

Angst kan behandles med forskellige former for terapi. Grundprincippet er altid at lære hjernen at situationen er tryg, ikke truende.

Jeg anvender hypnoterapi kombineret med metakognitiv terapi og mindfulness.

Man ændrer på angsten ved at ændre måden man anvender sin hjerne på - den måde man forholder sig til både tanker, følelser og kroppens reaktioner.

Den metakognitive metode handler om at hoppe ud af angstens nedadgående spiral - ikke om at stoppe tanker eller tænke rationelt, for det kan man ikke med angst.

Hypnoterapien bruges til at skabe forandring af følelserne som angsten består af og til at styre hvordan tankerne opleves.

Kognitiv adfærds-terapi mod angst

Den mest almindelige terapiform har i mange år været kognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi også kaldet KAT eller på engelsk CBT (Cognitive Behavioural Therapy). Kognitiv terapi er en samtaleterapi der især sig mod brugen af ens tanker: hvad er det, man tænker omkring de situationer, hvor man er angst? Har man beviser for at tankerne er sande? Kan man finde eksempler, hvor ens tanker ikke gælder? Man skal her forsøge at se mere rationelt på tingene og lave om på tankerne.

En væsentlig del af kognitiv adfærdsterapi baserer sig på teorien om udslukning og eksponering. Eksponering handler om at man skal udsættes for små doser af angst og i små skridt lære hjernen, at situationen i virkeligheden ikke var farlig alligevel. Udslukning betyder at hjernen efterhånden glemmer at reagere med angst. Udslukning fjerner dog ikke reaktionen helt, men skaber bare en ny, alternativ reaktion. Ligesom når du har glemt noget, men faktisk godt kan komme i tanker om det alligevel når du bliver mindet om det, kan udslukning godt dæmpe reaktionen, men fjerner den ikke helt.

Men eksponering kan være hårdt, fordi man hele tiden skal udfordre angsten - og det virker ikke altid.

Ja, der er noget der tyder på at hukommelses-rekonsolidering kan ændre hukommelsen

I 2004 opdagede hjerneforskere hukommelses-rekonsolidering (eng. memory reconsolidation) og der forskes nu i dette mod angst og traumer. Modsat udslukning ændrer rekonsolidering rent faktisk på det, hjernen tidligere har lært. Dermed kan man ændre på en indlært angstreaktion. Det sker spontant under terapi og rekonsolidering kan forklare, hvorfor nogle pludselig opdager, at de reagerer helt anderledes. Angsten er væk. Nogle metoder indenfor terapi skaber hukommelses-rekonsolidering - også selvom nogle af dem blev opfundet før man vidste at det var det, der skete i hjernen!

Andre terapiformer indenfor psykoterapi lægger mere vægt på følelser men er også meget baseret på samtale og diskussion.

Ja, mindfulness kan være effektivt mod angst MEN det afhænger af hvordan det bruges.

Mindfulness meditation kan være effektivt mod angst fordi det er hjernetræning.

Men det kræver at mindfulness anvendes til at arbejde med selve angstreaktionerne og tankerne bag.

Man kan lære at lægge mærke til sin egen indre oplevelse, og gennem dette træner at være i stand til at observere frem for at blive revet med af tanker og følelser.

De højere, kognitive lav i hjernen, det man kalder tænkehjernen, duer ikke til at regulere angst, når først amygdala er aktiveret og den primitive følehjerne har taget kontrollen. Det er derfor, det er svært at overbevise sig selv eller andre om at “tage det roligt” eller at dæmpe angsten.

Det kaldes top-down regulering.

Top-down regulering er bedre egnet til at undgå at angst udvikler sig, altså i de tidlige faser af et angstanfald.

Angsten er især en fysisk reaktion. Der er også kropslige terapiformer mod angst, der altså går mere efter fysisk påvirkning af kroppen. Det er logisk, for ligesom hjernen kan påvirke kroppen under angst, kan kroppen også påvirke hjernen positivt.

Denne måde at regulere angst på, kaldes bottom-up regulering. Når først man er i et angstanfald, er det vigtigt at kende nogle bottom-up teknikker til regulering.

F.eks. kan især afspænding og vejtrækningsøvelser reducere angst. Men generelt virker yoga og motion også forebyggende mod angst.

Se denne explainer video om angstbehandling

Du kan lære om forskellige former for angstbehandling - også med hypnose og hypnoterapi - i explainervideoen her.

Endelig kan angst behandles med medicin af en læge eller psykiater. Medicinering mod angst sker ud fra en antagelse om at angsten skyldes uhensigtsmæssige kemiske reaktioner i hjernen (kaldet kemisk ubalance) som medicinen kan rette op på.

Det er især stress-hormonerne serotonin og noradrenalin man forsøger at ændre hjernens reaktioner på. Man anvender derfor blandt andet SSRI-præparater, som også anvendes mod depression (det der kaldes lykke-piller).

Desuden anvender man i begrænset omfang benzodiazepiner som virker beroligende og søvnfremkaldende, men som er vanedannende og kan miste effekt.

Ulempen ved medicin, udover medicinske bivirkninger, er at hjernen ikke lærer at skabe tryghed af sig selv. Det er forskellen til terapi mod angst.

Man skelner mellem hypnose og hypnoterapi.

Hypnose i sig selv øger forestillingsevnen og kan bruges til at leve sig ind i situationer samt påvirke måden, vi tænker og føler på. Man kan modtage påvirkning under hypnose. Derfor er hypnose et stærkt værktøj i terapi og angstbehandling.

Hypnoterapi kombinerer hypnose med en eller anden terapiform. Her bruger man altså hypnose som værktøj til at forstærke den øvrige terapi. Det har vist sig at være effektivt.

En af metoderne jeg bruger, er den såkaldte psykologiske illusionsmodel. Det handler om at ændre på hjernens fejlfortolkninger uden indblanding fra tanker og efterrationaliseringer, som vi ellers er så gode til, specielt når vores tanker kredser i ring med bekymringer om fremtiden.

Jeg anvender i den forbindelse metoden BSAFE, som handler om at adskille følelser og ubevidste reaktioner fra de ord og billeder, som vi ofte forbinder med noget skræmmende.

En anden model og metode er at arbejde direkte med hjernens automatiske, negative reaktionsmønstre. Her går vi efter at få ændret reaktionen til noget positivt ved at bruge ressourcer fra positive oplevelser i dit liv. Det er nødvendigt at tage højde for både det kropslige, det ubevidste og det “kognitive” - alle de tanker og bekymringer der følger med.

Følelserne er det, der binder det hele sammen. Ved at gentage det, du forestiller dig, under hypnose, træner vi hjernen til at få nye reaktioner. Det kaldes mentaltræning og forstærkes, når man kombinerer det med hypnose (faktisk stammer det fra hypnose).

NLP, neurolingvistisk programmering, blev opfundet i 1980’erne af John Grinder og Richard Bandler. NLP er baseret på hypnose og har givet nogle smarte metoder til at behandler bla angst på. NLP anvender, at hjernen oplever verden som modeller og symboler.

Ved at ændre på modellerne og symbolerne, ændrer man også den måde, hjernen oplever angst på. Det kan være meget effektivt. Samtidig er det en god måde at aktivere følelser på.

Bag alle NLP-teknikker ligger en proces, der både udnytter udslukning og hukommelses-rekonsolidering. Det hedder meta-teknikken

Kroppens reaktioner er det allervigtigste

Kroppens reaktioner er det, der starter det hele - og ofte er det her jeg starter. Jeg spørger meget til hvad du oplever - hjertebanken, ondt i maven, trykken for brystet, indsnævring af halsen og uro i ben og arme er utroligt almindelige.

Her er jeg inspireret af teknikker fra krops-baseret terapi men kombinerer det med hypnose, der giver dig mulighed for at opleve reaktionerne under helt trygge rammer, som vi aftaler undervejs.

Vi behøver ikke lede efter årsager

Nogle terapeuter går tilbage til barndommen og leder efter det, der startede angsten.

Selvom vi alle er produkter af fortiden arbejder jeg mere ud fra nutiden - hvad du oplever nu.

Det er ikke nødvendigt at finde frem til en bagvedliggende årsag til at angsten opstod for at behandle den. Det vigtigste er at ændre din angst nu og i fremtiden.

Nogle gange ender vi naturligt dér, fordi angsten opstår ud fra nogle indlærte reaktionsmønstre som stammer fra noget, du har oplevet tidligere. Hvis du selv ved det allerede, er det som regel nyttigt at vide det for mig.

Men det ikke nødvendigt at lede efter det i dine minder eller underbevidsthed.