Angst kan behandles med hypnoterapi. Angst opstår ubevidst som en beskyttende alarmreaktion, fordi hjernen tror man er truet. Det giver en stærk følelse af at man skal væk pga uro, nervøsitet, eller frygt. Det kan vise sig som hjertebanken, hurtig vejrtrækning, sved, knugen i maven eller kvalme.
Hypnose hjælper mod angst ved at give hjernen ro og tryghed.
Hypnoterapien er effektiv mod angst fordi den både arbejder med følelser, kroppens fornemmelser og tankerne.
Hypnose og hypnoterapi til behandling af angst
Har du angst, som generer dig eller forhindrer dig i at gøre det du vil? Fornuft og viljestyrke er sjældent nok til at overvinde angst og nervøsitet.
Angsten opstår ubevidst pga kroppens signaler og indlærte mønstre. Som hypnoterapeut arbejder jeg både med de bevidste tanker, men også med de følelser der opstår.
Det, din hjerne forsøger at fortælle dig uden ord. Nogle kalder det underbevidstheden. Med hypnose bearbejdes både dine automatiske reaktioner, følelser, kroppens fornemmelser.
Med den metakognitive tilgang ser vi også på dine tanker om det hele. Før. Under. Efter.
Med målrettet terapi under hypnose er det muligt at ændre på hjernens automatreaktioner og enten fjerne angsten eller reducere den.
Jeg tager altid udgangspunkt i din situation. I hvilke situationer fremkommer angsten? Hvad er det helt præcist, du mærker i kroppen, når angsten er der?
Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.
Angst er frygt for noget, der føles som en trussel
Angst er derfor en stærkt ubehagelig følelse af uro og nervøsitet over noget der truer os.
Angst leder op til en følelse af frygt, som man helt naturligt skal have i en farlig situation.
Angst er derimod en slags “før-frygt”, som opleves allerede nu selvom truslen ikke reel eller ikke foregår lige nu. Hjernen tror bare at der kunne ske noget farligt.
Angst er ikke rationelt og skal ikke behandles rationelt
Det sker ofte at man oplever angst i situationer, som andre slet ikke opfatter som farlige eller truende. Og hvor ens fornuft ikke hjælper med at styre følelsen.
Mange fortæller frustreret, at deres angst jo ikke er “rationel” og at det ikke hjælper bevidst at tænke sig ud af det. Det sker, når angst-delen af hjernen overtager styringen.
Heldigvis er der intet galt med hjernen og nervesystemet! Reaktionen er helt normal, fordi hjernen opfatter jo en trussel, og kroppen reagerer faktisk som den skal. Det eneste vi skal ændre, er denne “misforståelse” som hjernen har fået.
Der er ikke noget galt med én selvom man har angst!
Mange oplever angst i forbindelse med en fobi, hvor det er noget meget konkret som f.eks. et dyr (edderkopper eller fugle) eller en situation (at være i et lille rum) der udløser de automatiske reaktioner. Læs evt mere om hypnose mod fobier.
Generaliseret angst
Hvis man oplever en generel uro, ængstelighed og angst i hverdagen, uden at angsten er relateret til noget bestemt, kan det være generaliseret angst. Her er metakognitiv terapi meget effektivt, og det kan kombineres med hypnoterapi.
Explainer video om angst
Angst er hjernens fortolkning af kroppens reaktion
Andre oplever angst, ængstelighed eller nervøsitet i mere diffuse situationer, hvor det er ikke er så nemt at udpege hvad den udløsende faktor er. Angst er en grundlæggende følelse af
at “noget” er farligt, urovækkende og “forkert” og stammer fra hjernens fortolkning af kroppens signaler og indlærte tanke- og reaktionsmønstre. Alt det foregår uden for bevidstheden.
Angst er oplevelsen af frygt, men uden at man nødvendigvis er i en farlig situation.
Hvis vi kommer ud for noget farligt, oplever vi følelserne frygt og agression: den allermest primitive reaktion, som de fleste dyr har, er at lukke ned for hele kroppen og spille død. Det kan man se på f.eks. insekter, der instinktivt ruller sig sammen og derved beskytter sig selv, men også i pattedyr, når hverken flugt eller kamp er en mulighed. Når kroppen lukkes ned, bliver musklerne slappe, sanserne lukker af for indtryk både udefra og fra kroppen selv. Det er naturens måde at være lidt barmhjertig, idet man mentalt går ud af kroppen og ikke oplever smerter, hvis man skulle være så uheldig at blive ædt.
Flugt - eller kamp?
Flugt er den næste reaktion på frygt. Det bringer en ud af den farlige situation og er den mest oplagte måde at beskytte sig på, derfor har evolutionen i milliarder af år sendt generne for frygtsomhed videre til næste generation, så de også kunne beskytte sig selv. Hvis det ikke kan lade sig gøre at flygte, er kamp den sidste mulighed.
Ved kamp og flugt sørger kroppen for at man fokuserer på flugtveje eller på faren, så man får udvidede pupiller, tunnelsyn og blod til arme og ben og man får rystelser og spændinger i musklerne. De primitive dele af hjernen tager over og lukker af for de mere udviklede dele af hjernen, som vi mennesker normalt bruger til at tænke, reflektere og kontrollere os selv.
Faresystemet er beregnet til at blive brugt når der ér fare på færde. Når man kan slappe af, har kroppen tilsvarende en bremsefunktion, der får kroppen til at slappe af igen og genoprette de normale kropsfunktioner. Immunsystemet og de udviklede dele af hjernen fungerer igen.
Fanget i angst
Nervesystemet er et samspil mellem kroppen og hjernen. Hjernen overvåger hele tiden signalerne fra kroppen og forsøger at beskytte én ved at forudsige hvad der kommer til at ske i omgivelserne.
Når man har angst, er det fordi hjernen fejlfortolker signalerne og sætter gang i faresystemerne. Advarselsblinkene bliver tændt og kroppen går i forsvarsposition.
Vi mennesker har i modsætning til dyrene en veludviklet forestillingsevne som gør at vi kan forestille os situationer i fremtiden uden at være til stede. Dermed kan vi aktivere nogle af de samme dele af hjernen, akkurat som hvis vi var tilstede i en situation.
Den nedadgående spiral af angst
Dette kan sætte gang i en nedadgående spiral, fordi det er svært at komme helt ud af angstsituationen. Uanset hvor man er og hvilke sanseindtryk der er til stede, er det altid muligt at fremkalde angsten. Man bliver altså i lange perioder fanget i de kamp, flugt- eller spil-død reaktionsmønstre som er beregnet til at beskytte én i kortere faresituationer.
Tanker opstår ofte til sidst
Angsten kommer af sig selv, uden man har bedt om det. Det er en instinktiv reaktion. Den primitive del af hjernen tager over. Derfor er rationelle tanker og logik ikke nok til at stoppe angsten, når den først kommer.
Tanker om angst kan gøre angsten værre
Angst giver ofte, men ikke altid, anledning til vedvarende bekymringer og tanker der kredser om bestemte situationer i fremtiden. Inklusive bare det at få angst igen kan give bekymringer á la “hvad nu hvis jeg får angst i dén situation?".
Dette foregår i bevidstheden og kan være hjernens måde at undgå, efterrationalisere og forklare den grundlæggende følelse af angst. Overbevisninger er hjernens måde at skyde genvej, så man ikke behøver at tænke den samme tankerække for at nå frem til en konklusion. I forbindelse med angst kan man have en overbevisning om at verden er på en bestemt måde. Eller en overbevisning om at man selv er på en bestemt måde.
En af de mest almindelige overbevisninger er, at man ikke kan ændre på det. En anden, meget almindelig overbevisning, er at man tror at der er “noget galt med mig”. Nogle får også skyldfølelse eller føler skam. Endelig er der nogen, der bliver overbevist om at det er andres skyld eller at man burde ændre samfundet.
Det hedder overbevisninger, og de opleves som om det er virkelighed. Men ofte er overbevisningerne ikke rigtige. Mange af vores problemer opstår netop, når vores overbevisninger bliver for fasttømrede og for virkelige. Angst opstår når hjernen mener man er truet, og det er tillært. Hvis hjernen lærer at der ikke er er en trussel, er der ingen angst. Det kan hjernen også lære.
Tankerne om angst foregår både før, under og efter episoder hvor man har angst. Ofte kan tankerne forværre angsten.
Det kan vi ændre med metakognitiv terapi kombineret med hypnoterapi. De to metoder fungerer godt sammen.
Symptomer på angst
Hvis du har angst, kan du sikkert genkende de typiske symptomer på angst. Vi har også mange ord i sproget for følelser, der har med angst at gøre: frygt, bange, nervøs, anspændt, urolig. De har alle at gøre med de samme fysiske reaktioner.
Enten lukker kroppen ned i spil død, så der ikke er nok energi i “systemet”. Kroppen bliver svær at styre, musklerne er slappe og kolde og ansigtet er helt fladt og udtryksløst. Man kan få åndenød. Det kan føles som om hjertet banker hårdere og tungere.
Man er tavs, indesluttet og opgivende og har en følelse af uvirkelighed.
Eller også er man i kamp/flugt: man sveder, rødmer, de store muskler er hårde, de mindre muskler mangler blod. Fingre og tæer er kolde. Man kan opleve rystelser, man kan gå i panik eller være opfarende og agressiv. Hjertet banker hurtigt og man trækker vejret hurtigt og overfladisk.
Hvad sker der i hjernen under angst?
Som udgangspunkt bruger vi alle dele af hjernen, men der er alligevel nogle hjernecentre, der har hovedansvaret for bestemte funktioner.
Amygdala er et center i vores primitive hjerne, der overtager kontrollen med hjernen under angst, altså frygt, flugt og kamp.
Når man har angst, husker hjernen situationer anderledes, fordi amygdala aktiveres. Når man senere kommer i situationer, der ligner angst-situationen, bliver amygdala nemt aktiveret igen. Derfor oplever man igen angst.
Det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, som skal sikre at dyr og mennesker ikke kommer i en farlig situation igen.
Hippocampus er et center, der normalt styrer hukommelsen. Vores minder og læring er normalt bearbejdet af hippocampus inden de gemmes i hukommelsen. Under frygt, hvor amygdala har overtaget, fungerer hippocampus anderledes og det er i højere grad amygdala der står for at registrere minder om situationen.
Man mister evnen til sprog under angst
Traume- og hjerneforskeren Bessel van der Kolk har afdækket, at talecentret i hjernen, Brocas område, lukker ned under angst. Det er derfor at det er svært at tale mens man har angst. Men da talecentret også bruges til at bearbejde minder, forklarer det også hvorfor man bagefter har svært ved at sætte ord på oplevelsen, når man oplevet noget traumatisk og været i chok. Det er simpelthen ikke “gemt” sprogligt i hjernen som normale oplevelser er.
Det er vigtigt at vide, når man behandler angst, at den person, der har oplevet angst eller som er angst lige nu, har nedsat sprogfunktion. Og hvis man selv har angst, forklarer det også hvorfor man kan føle det er svært at tale eller forklare for andre, hvordan man har det.
Det er altså en helt normal reaktion og viser bare, at ens hjerne fungerer som den skal.
Angst er hårdt for både sindet og kroppen
Det tærer på kroppens ressourcer at være fanget i angst. Krop og sind befinder sig i en langvarig stress-tilstand.
Der kan på langt sigt opstå kropslige symptomer som kroniske smerter, forhøjet blodtryk, hovedpine, hjerteproblemer, tarmproblemer m.m. Psykisk kan det udvikle sig til depression og stress. Nogle vælger desværre at selvmedicinere med piller, alkohol eller tvangshandlinger (OCD) for at undslippe følelsen af angst.
Alt efter de situationer tankerne kredser om, kan man diagnosticere angsten som social angst, separationsangst, panikangst, dødsangst osv. Der kan være forskellige årsager, men følelsen og måden angsten virker på, er grundlæggende den samme.
Behandling af angst
Angst kan behandles med forskellige former for terapi, hvor man ændrer på angsten ved at ændre måden man anvender sin hjerne på.
Jeg anvender hypnoterapi kombineret med metakognitiv terapi og mindfulness.
Metakognitiv hypnoterapi mod angst
Den metakognitive metode handler om at hoppe ud af angstens nedadgående spiral - ikke om at stoppe tanker eller tænke rationelt, for det kan man ikke med angst.
Hypnoterapien bruges til at skabe forandring af følelserne som angsten består af og til at styre hvordan tankerne opleves.
Kognitiv adfærds-terapi mod angst
Den mest almindelige terapiform har i mange år været kognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi også kaldet KAT eller på engelsk CBT (Cognitive Behavioural Therapy). Kognitiv terapi er en samtaleterapi der især sig mod brugen af ens tanker: hvad er det, man tænker omkring de situationer, hvor man er angst? Har man beviser for at tankerne er sande? Kan man finde eksempler, hvor ens tanker ikke gælder? Man skal her forsøge at se mere rationelt på tingene og lave om på tankerne.
En væsentlig del af kognitiv adfærdsterapi baserer sig på teorien om udslukning og eksponering. Eksponering handler om at man skal udsættes for små doser af angst og i små skridt lære hjernen, at situationen i virkeligheden ikke var farlig alligevel. Udslukning betyder at hjernen efterhånden glemmer at reagere med angst. Udslukning fjerner dog ikke reaktionen helt, men skaber bare en ny, alternativ reaktion. Ligesom når du har glemt noget, men faktisk godt kan komme i tanker om det alligevel når du bliver mindet om det, kan udslukning godt dæmpe reaktionen, men fjerner den ikke helt.
Men eksponering kan være hårdt, fordi man hele tiden skal udfordre angsten - og det virker ikke altid.
Hukommelses-rekonsolidering mod angst
I 2004 opdagede hjerneforskere hukommelses-rekonsolidering (eng. memory reconsolidation) og der forskes nu i dette mod angst og traumer. Modsat udslukning ændrer rekonsolidering rent faktisk på det, hjernen tidligere har lært. Dermed kan man ændre på en indlært angstreaktion. Det sker spontant under terapi og rekonsolidering kan forklare, hvorfor nogle pludselig opdager, at de reagerer helt anderledes. Angsten er væk. Nogle metoder indenfor terapi skaber hukommelses-rekonsolidering - også selvom nogle af dem blev opfundet før man vidste at det var det, der skete i hjernen!
Andre terapiformer indenfor psykoterapi lægger mere vægt på følelser men er også meget baseret på samtale og diskussion.
Mindfulness mod angst
Mindfulness meditation er effektivt mod angst fordi det er hjernetræning. Dels lærer man at lægge mærke til sin egen indre oplevelse, dels træner man at være i stand til at observere frem for at blive revet med af tanker og følelser.
Yoga, afspænding og åndedrætsøvelser mod angst
De højere, kognitive lav i hjernen, det man kalder tænkehjernen, duer ikke til at regulere angst, når først amygdala er aktiveret og den primitive følehjerne har taget kontrollen. Det er derfor, det er svært at overbevise sig selv eller andre om at “tage det roligt” eller at dæmpe angsten.
Det kaldes top-down regulering.
Top-down regulering er bedre egnet til at undgå at angst udvikler sig, altså i de tidlige faser af et angstanfald.
Angsten er især en fysisk reaktion. Der er også kropslige terapiformer mod angst, der altså går mere efter fysisk påvirkning af kroppen. Det er logisk, for ligesom hjernen kan påvirke kroppen under angst, kan kroppen også påvirke hjernen positivt.
Denne måde at regulere angst på, kaldes bottom-up regulering. Når først man er i et angstanfald, er det vigtigt at kende nogle bottom-up teknikker til regulering.
Du kan lære om forskellige former for angstbehandling - også med hypnose og hypnoterapi - i explainervideoen her.
Medicin mod angst
Endelig kan angst behandles med medicin af en læge eller psykiater. Medicinering mod angst sker ud fra en antagelse om at angsten skyldes uhensigtsmæssige kemiske reaktioner i hjernen (kaldet kemisk ubalance) som medicinen kan rette op på. Det er især stress-hormonerne serotonin og noradrenalin man forsøger at ændre hjernens reaktioner på. Man anvender derfor blandt andet SSRI-præparater, som også anvendes mod depression (det der kaldes lykke-piller). Desuden anvender man i begrænset omfang benzodiazepiner som virker beroligende og søvnfremkaldende, men som er vanedannende og kan miste effekt.
Hypnose i sig selv øger forestillingsevnen og kan bruges til at leve sig ind i situationer samt påvirke måden, vi tænker og føler på.
Man kan modtage påvirkning under hypnose. Derfor er hypnose et stærkt værktøj i terapi og angstbehandling.
Hypnoterapi kombinerer hypnose med en eller anden terapiform.
Her bruger man altså hypnose som værktøj til at forstærke den øvrige terapi. Det har vist sig at være effektivt.
Hypnose er kun ét af mine mange redskaber når jeg bruger hypnoterapi mod angst. Jeg tilbyder alternative måder at behandle angst på, som er noget helt andet end ren samtaleterapi.
Jeg integrerer flere forskellige terapeutiske metoder, teorier og teknikker, som jeg er uddannet i.
Det omfatter den måde, man bruger tanker og især sine følelser på men i lige så høj grad koblingen til kroppen. Alle følelser kan mærkes fysisk i kroppen.
Hypnosen kommer ind i billedet, både fordi terapien hos mig handler meget om, hvordan vi oplever verden og fordi hypnose forstærker forestillingsevnen, så når du er i hypnose har du bedre muligheder for at opleve situationer levende. Og på den måde kan man under hypnose forstærke de positive følelser og de kropslige reaktioner der følger med samt holde negative følelser og reaktioner på et minimum.
Brug af hukommelses-rekonsolidering
Fordi vi kan bruge hypnose og forestillingsevne kan det hele foregå som tankeeksperimenter og øvelser.
**Det er dermed ikke nødvendigt med eksponering. **
Du skal altså ikke ud og udsætte dig selv for din angst hos mig. Forhåbentlig kan du istedet komme ud og opleve de samme situationer uden angst efter terapien hos mig ;-)
Vi kommer godt nok ikke uden om, at du under hypnose skal forestille dig dine angst-situationer, men for det første er det altid på en måde, hvor du har kontrol over reaktionen. Du kan altid hoppe ud af forestillingen og til et trygt sted. For det andet er det lige så meget for at du skal opleve at dine reaktioner ændrer sig undervejs.
I hypnose kan man anvende såkaldt systematisk desensibilisering ved at forestille sig at være i de situationer, hvor man plejer at have angst og så langsomt træne sig op til at kunne være i det. Det udnytter udslukning. Udslukning og eksponering er effektive metoder og de udnyttes også som en konsekvens af mentaltræningen hvor du går ind i situationer og lærer hjernen en ny reaktion. Men det er ikke min primære metode.
I alle mine metoder forsøger jeg først og fremmest at udnytte hukommelses-rekonsolidering til rent faktisk at ændre reaktionen.
Psykologisk illusionsmodel og BSAFE
En af metoderne jeg bruger, er den såkaldte psykologiske illusionsmodel. Det handler om at ændre på hjernens fejlfortolkninger uden indblanding fra tanker og efterrationaliseringer, som vi ellers er så gode til, specielt når vores tanker kredser i ring med bekymringer om fremtiden.
Jeg anvender i den forbindelse metoden BSAFE, som handler om at adskille følelser og ubevidste reaktioner fra de ord og billeder, som vi ofte forbinder med noget skræmmende.
Mentaltræning
En anden model og metode er at arbejde direkte med hjernens automatiske, negative reaktionsmønstre. Her går vi efter at få ændret reaktionen til noget positivt ved at bruge ressourcer fra positive oplevelser i dit liv. Det er nødvendigt at tage højde for både det kropslige, det ubevidste og det “kognitive” - alle de tanker og bekymringer der følger med. Følelserne er det, der binder det hele sammen. Ved at gentage det, du forestiller dig, under hypnose, træner vi hjernen til at få nye reaktioner. Det kaldes mentaltræning og forstærkes, når man kombinerer det med hypnose (faktisk stammer det fra hypnose).
NLP
NLP, neurolingvistisk programmering, blev opfundet i 1980'erne af John Grinder og Richard Bandler. NLP er baseret på hypnose og har givet nogle smarte metoder til at behandler bla angst på. NLP anvender, at hjernen oplever verden som modeller og symboler. Ved at ændre på modellerne og symbolerne, ændrer man også den måde, hjernen oplever angst på. Det kan være meget effektivt. Samtidig er det en god måde at aktivere følelser på. Bag alle NLP-teknikker ligger en proces, der både udnytter udslukning og hukommelses-rekonsolidering. Det hedder meta-teknikken
Kroppens reaktioner er det allervigtigste
Men kroppens reaktioner er det, der starter det hele - og ofte er det her jeg starter. Her er jeg inspireret af teknikker fra krops-baseret terapi men kombinerer det med hypnose, der giver dig mulighed for at opleve reaktionerne under helt trygge rammer, som vi aftaler undervejs.
Jeg kan hjælpe med din angst
Angst skal bekæmpes, du skal ikke bare leve med det eller bide tænderne sammen. Viljestyrke og fornuft er ikke nok til at besejre angsten, fordi så meget foregår ubevidst. Det er til gengæld hypnosens store styrke. Hypnose er også velegnet til angstbehandling, fordi hypnose øger forestillingsevnen. Dermed er det meget effektivt til at ændre automatiske reaktioner. Samtidig er det skånsomt, fordi vi anvender forestillingsevnen på en måde, så du ikke bliver eksponeret for angst unødigt.
Terapien foregår altid i et samarbejde mellem dig og mig. Vi leder sammen efter det, der hos dig udløser angst - og finder frem til det, der kan fjerne angsten, eller gøre den så lille at den ikke længere er et problem. Ofte vil du opleve, at der med det samme sker nogle ændringer i din måde at opleve det, der tidligere udløste angst på. Andre gange sker det efter sessionen.
Nogle gange kommer denne ændring efter kun én session. Andre gange skal der flere sessioner til. Det er vigtigt, at du på forhånd indstiller dig på, at du ikke kun giver det én chance, men er villig til at arbejde med angsten over flere gange.
Det er de klienter, der får det bedste resultat.
Læs også om fobier, som er angst der udløses i meget specifikke situationer.
Vi behøver ikke lede efter årsager
Det er heller ikke nødvendigt at finde frem til en “årsag” til angsten. Det vigtigste er at ændre din angst nu og i fremtiden.
Nogle gange ender vi naturligt dér, fordi angsten opstår ud fra nogle indlærte reaktionsmønstre som stammer fra noget, du har oplevet tidligere. Men det ikke nødvendigt at lede efter det.
Forskellige former for angst og fobi
De grundlæggende mønstre bag angst er ens, men når man har angst føles det meget forskelligt.
På de øvrige sider herunder finder du mere information om forskellige typer af angst og fobi, som opstår i forskellige situationer.
Gratis hypnosevideo mod angst
Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst.
Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.
Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden.
Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig.
Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs.
Det kan vi af gode grunde ikke på video.
Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.
Hypnose som behandling af fobi og angst Hjælp mod alle typer fobier med hypnose, hypnoterapi og metakognitiv terapi. Fobier er angst for f.eks. edderkopper eller flyskræk. Man kan have fobi overfor alt. Ingen er født med en fobi - fobien er noget, man tidligere har lært, hvor ens hjerne har fået en opfattelse af at noget er farligt og derfor bør undgås. En fobi kan være meget ubehagelig og socialt invaliderende men kan afhjælpes og ofte helt fjernes med hypnoterapi.
Flyskræk (aerofobi) kan f.eks. vise sig som hjertebanken, åndedrætsbesvær og en følelse af at man skal komme væk. Flyskræk er en fobi rettet mod situationer der har med flyvning at gøre. Flyskrækken kan vise sig både på landjorden og i luften - eller bare når man tænker på at flyve. Angst for at flyve kan behandles effektivt med hypnoterapi der med hypnose arbejder målrettet mod at ændre hjernens oplevelse af situationen som en trussel.
Hypnoterapi kan hjælpe mod præstationsangst ved eksamen, samtaler, fremlæggelser på uddannelse og job. Mange tror angst for at præstere eller holde tale er en del af deres personlighed, men det er en angst der er lært tidligere i livet. Det kan heldigvis fjernes eller afhjælpes med træning af situationerne i hypnose. Tankerne er ofte en del af angsten, her er metakognitiv terapi en meget effektiv hjælp.
Hypnose som behandling af præstationsangst og eksamensangst
Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose til at dæmpe uro og angst og forbedre præstation samt give dig mere motation til at gennemføre.
Hypnose som behandling mod social angst og socialfobi Hvad er social angst og socialfobi? Social angst er paradoksalt, fordi vi som mennesker faktisk normalt bliver trygge af at omgås andre mennesker. Sådan er vores hjerner indrettet. Men ligesom øvrige former for angst og fobi har hjernen ved social angst (socialfobi) fået en forkert opfattelse af at situationer med andre mennesker er farligt. Hjernens vigtigste opgave er at beskytte os mod farer - og hvis den har lært at en situation er farlig, sørger den for at vi oplever frygt, så vi ikke kommer i den situation.
Hypnoterapi mod tankemylder og angst for tanker om sygdom, ulykke og død Når tankerne løber løbsk eller man har nogle tanker, som man selv bliver bange for. Vi kender det som dødsangst men det kan også være tanker om hvad der kunne ske i en fremtidig situation, der nogle gang kan løbe af sporet i tankerne. Der findes god hjælp mod tankemylder og angst for tanker, med hypnoterapi og metakognitiv terapi.
Hypnose som behandling af araknofobi - angst for edderkopper Araknofobi eller edderkoppeskræk er en af de mest almindelige fobier - og med god grund. Der er endda lavet en film med den titel.
Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst. Se hypnose-video mod angst Det er faktisk en ret fornuftig beskyttelsesmekanisme at være bange for edderkopper i naturen! Den grundlæggende angst for kryb er formodentlig nedarvet.
Angst for fugle (ornithofobi) er en udbredt fobi hvor man oplever stærk frygt omkring fugle. Fuglefobien kan fjernes effektivt med hypnose og metakognitiv hypnoterapi som både arbejder med tanker og følelser. Hypnose som behandling mod angst for fugle (ornithofobi) Ornithofobi er den officielle betegnelse for fugle-fobi, hvor man altså føler en overdreven eller uforklarlig angst for fugle.
Da fugle er overalt, både i naturen og i byerne, kan det være en stærkt generende fobi.
Angst for frøer og tudser behøver man ikke leve med. Fobien for frøer kan reduceres eller fjernes helt med metakognitiv hypnoterapi som kombinerer ændringer af tanker med ændringer af følelserne. Skrækken (følelserne) for frøer og tudser fjernes når hjernen med tanker ikke længere opfatter det som en trussel. Hypnose som behandling mod angst for frøer Angst for frøer er en meget almindelig fobi. Det er nok beslægtet med angst for andet småkravl som f.
Hypnose som behandling mod angst for slanger (slangefobi, ophidiofobi) Angst for slanger, slangefobi, kan gøre at man ikke kan være i nærheden af slanger, se på slanger eller bare tænke på slanger uden at få ubehag og følelsen af at man skal væk. Men selv en stærk slangefobi kan fjernes med hypnose og metakognitiv terapi. Angst for slanger er en meget almindelig fobi (ophidiofobi). I naturen har det været fornuftigt at frygte slanger, det har sikkert reddet livet for mange af vores forfædre, og deres naturlige frygt er blevet nedarvet til mange af os.
Dating At gå på date burde være en dejlig oplevelse. Men for mange kan det være en stor udfordring. Det er helt naturligt at have en sommerfugl eller to i maven på en date. At glæde sig og være spændt hører med til oplevelsen.
Men der er også nogle der oplever ubehag - en kold og tung klump i maven, man kan svede, have vejrtrækningsproblemer og hjertet kan stikke helt af.
Hypnose som behandling mod angst for opkast - emetofobi Angst for opkast og kvalme kaldes emetofobi. Jeg kan behandle angsten med hypnoterapi. Angsten beror på en indlært misforståelse i hjernen og det er noget, der kan ændres med ny indlæring. Emetofobi kaldes det, når man oplever angst for opkast eller angst for kvalme. Det kan både være ens egen opkast/kvalme eller andres. Alene det at andre omkring en skulle blive syge og måske kaste op kan frembringe angst.
Hypnose som behandling mod højdeskræk - angst for højder Højdeskræk (altofobi) er angst for højder - det kan vise sig i mange sammenhænge. Højdeskræk kan fjernes med hypnose og hypnoterapi kombineret med metakognitiv terapi. Når højdeskræk er blevet så voldsom at man f.eks. ikke kan gå op af en trappe eller en skråning, giver det store begrænsninger. Det er der ingen grund til. Det kan ændres, og så man kan gå hvor man vil.
Hypnose som behandling af tandlægeskræk Tandlægeskræk er en fobi der retter sig mod tandlæger eller den kliniske situation hvor man har instrumenter i munden og ikke kan røre sig. Hypnose, hypnoterapi og metakognitiv terapi er effektive måder at komme af med sin tandlægeskræk, så man kan komme til tandlægen uden problemer fremfor at blive ved med at undgå. Tandlægeskræk (odontofobi) forhindrer mange i at komme regelmæssigt til tandlægen. Sunde tænder og sundt tandkød handler ikke bare om at have et dejligt smil, de er også meget vigtige for at have et godt helbred.
Hypnoterapi som behandling mod angst for klovne - klovnefobi eller coulrofobi Angst for klovne, coulrofobi, kan være meget generende, men viser bare at hjernen fungere som den skal: den beskytter én mod noget, der fejlagtigt tolkes som farligt, selvom fornuften siger noget andet. Angst for klovne kan afhjælpes med hypnose og hypnoterapi. Angst for klovne kaldes for coulrofobi, altså klovnefobi. For andre kan det virke helt uforståeligt, at man reagerer så stærkt på en figur som egentlig er rar, sjov og børnevenlig.
Metakognitiv terapi og hypnoterapi som behandling af OCD - obsessive compulsive disorder Obsessive Compulsive Disorder (OCD) er en angstlidelse hvor man undertrykker angst og tvangstanker og ofte udfører tvangshandlinger som hjælper midlertidigt men som også vedligeholder angsten. Metakognitiv terapi hjælper mod OCD ved at arbejde med de tanker, der giver følelsen af man skal gøre noget eller ikke kan noget og hypnose og hypnoterapi kan arbejde med de triggere, der opstår og som kan være helt ukontrollerbare når tankerne stikker af med én på et splitsekund.
Hypnose som behandling mod nåleskræk - angst for nåle Angst for nåle eller nåleskræk er en fobi som kan være meget hæmmende. Nåleskræk eller nålefobi optræder hyppigst som trypanofobi, som er angst for brug af nåle ved medicinske procedurer som f.eks. blodprøver, injektioner og drop. I den forbindelse kan det optræde sammen med blodfobi (hæmatofobi), som er ubehag eller besvimelse ved syn af blod. Nåleskrækken er også beslægtet med enetofobi og aikmofobi, som er hhv angst for forskellige typer af nåle, f.
Hypnose som behandling mod angst for insekter og kryb Angst for insekter kaldes entomofobi. Det kan være meget generende, da insekter jo er overalt. Angsten kan give symptomer som hjertebanken, en følelse af panik og hurtig vejrtrækning. Heldigvis er hypnose og metakognitiv terapi effektivt som hjælp mod skræk for insekter. Fobi for insekter kan fjernes, uanset hvilke insekter det er og om man møder dem i naturen, haven eller inde i huset.
PTSD kan behandles med metakognitiv terapi og hypnoterapi Posttraumatisk stress, PTSD, er en angstlidelse hvor nervesystemet reagerer alt for kraftigt på nogle sanseindtryk, fordi de minder hjernen om tidligere traumatiske begivenheder og derfor fører én tilbage til disse som om de opleves lige nu. Hypnose og metakognitiv terapi hjælper med PTSD, posttraumatisk belastningsreaktion (eng. posttraumatic stress disorder) ved ændre tankemønstre og at opløse de tanker, følelser og kropslige reaktioner der hænger sammen, i mindre dele, og neutralisere dem, så de ikke længere udgør et problem.
Hypnose som behandling mod agorafobi - angst for at være ude Oprindeligt betyder agorafobi angst for åbne pladser, men bruges generelt om at have angst for at være “ude”, f.eks. angst for at forlade sit eget hjem.
Der er tit en form for “grænse” for hvor langt man kan være hjemmefra. For nogle er det at befinde sig i et andet land, for nogle en anden by. For nogle skal der være en form for flugtvej til at kunne komme hjem.
Hypnose som behandling mod angst for at køre bil Amaxofobi betyder angst for at køre. Som passager eller chauffør. Angst for at køre bestemte steder eller angst for situationer i trafikken. Hypnose kombineret med metakognitiv terapi er en effektiv og enkel måde at slippe af med fobien og komme ud og køre på vejene igen. Hvordan opstår angst for at køre bil? Fobier opstår generelt, når hjernen på et tidspunkt har opfattet at man er truet på en eller anden måde.
Hypnose som behandling mod klaustrofobi, angst for små rum Klaustrofobi er utroligt almindeligt og kan forhindre én i at bruge elevatorer, gå på trapper, besøge muséer og mange andre almindelige ting. Men hypnose kan afhjælpe denne angst for små, lukkede rum. Klaustrofobi er så almindeligt, at de fleste kender fremmedordet (modsat de fleste andre former for fobier). Det er angsten for små, lukkede rum eller angsten for at være “klemt” inde eller være et sted, hvor man ikke kan slippe væk.
