Angst og fobi for frøer

Angst for frøer og tudser behøver man ikke leve med. Fobien for frøer kan reduceres eller fjernes helt med metakognitiv hypnoterapi som kombinerer ændringer af tanker med ændringer af følelserne. Skrækken (følelserne) for frøer og tudser fjernes når hjernen med tanker ikke længere opfatter det som en trussel.

Hypnose som behandling mod angst for frøer

Angst for frøer er en meget almindelig fobi. Det er nok beslægtet med angst for andet småkravl som f.eks. slanger. Men angsten for frøer er et godt eksempel på en frygt der ikke er rationel. Det ved de fleste godt - men tankerne og fornuften kan ikke ændre på den dybe ubehagelige følelse af frygt.

Denne ubehagelige følelse kan give en klump i maven, give kraftig sved, kulde eller varme, gøre at man går helt ind i sig selv som i en “boble” og at pulsen stiger, hjertet hamrer og man trækker vejret hurtigt. Det er altsammen helt naturlige symptomer på frygt. Det er helt ok.

Det er kun selve det, der skaber angsten, der skal ændres. Det er hjernens opfattelse af situationen som en trussel.

Heldigvis kan hypnose og metakognitiv terapi ændre på hvordan situationer med frøer og bare tanker om frøer opleves. Angsten for frøer kan fjernes helt.

Metakognitiv terapi hjælper mod de mange tanker

Når man har angst for frøer, er der tit mange tanker om hvor de kunne dukke op henne - man planlægger og tænker frem. Hjernen gør alt hvad den kan for at beskytte én så man sørger for at undgå de farlige situationer hvor der kunne være frøer.

Nogle oplever også at bare naturudsendelser med frøer kan give ubehag. Man kigger væk - flygter.

Det er enormt anstrengende. Metakognitiv terapi er effektivt til at ændre på de tankemønstre som faktisk ofte, stik imod hensigten, forstærker angsten.

Hypnoterapi hjælper mod følelserne

Hypnose er en meget effektiv måde til at skabe ro - og samtidig er det en god måde til at leve sig ind i situationer og arbejde med dem. Derfor kan vi med hypnoterapi skabe rammerne for at ændre på følelserne af frygt - og dermed fjerne angsten.

Læs evt også om fobi for insekter og “kryb” eller fobi for slanger.

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.

Se hypnose-video mod angst

Frøfobi fjernet på tv

I denne udsendelse fra LTV Sundhedsmagasinet i Aarhus havde vi besøg af en Mathilde, kvinde der havde udviklet en stærk fobi for frøer. Så stærk at hun ikke kunne gå tur om en sø som hun havde lige i nærheden af sit hjem. Hun brugte megen tid på frygte frøer i haven og huset. Sådan havde det været i 14 år.

I udsendelsen kan du se interview før og efter. Jeg har siden hørt fra Mathilde, at hun nu går tur om sin sø uden problemer. Vi lavede kun denne ene session.

Læs anmeldelser

Du kan få fjernet frøfobi

Mange lever med en fobi for frøer i mange år, ligesom Mathilde. Det er der ingen grund til. Når angsten for at møde frøer er væk kan man igen nyde naturen og mange af de situationer, man ellers undgik.

Læs mere om fobier og angst.

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.