Tandlægeskræk - angst for tandlæger

Hypnose som behandling af tandlægeskræk

Tandlægeskræk er en fobi der retter sig mod tandlæger eller den kliniske situation hvor man har instrumenter i munden og ikke kan røre sig. Hypnose, hypnoterapi og metakognitiv terapi er effektive måder at komme af med sin tandlægeskræk, så man kan komme til tandlægen uden problemer fremfor at blive ved med at undgå.

Tandlægeskræk (odontofobi) forhindrer mange i at komme regelmæssigt til tandlægen. Sunde tænder og sundt tandkød handler ikke bare om at have et dejligt smil, de er også meget vigtige for at have et godt helbred.

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.

Se hypnose-video mod angst

Tandlægeskræk er indlært

Tandlægeskræk er noget, ens hjerne har lært - der er ingen mennesker, der fødes med angst for at gå til tandlægen! Det kan typisk være en uheldig oplevelse i barndommen, der har sat sig. Fobier og angst udvikler sig ofte i forbindelse med en situation, som man på dette tidspunkt har oplevet som meget utryg eller farlig, men hvor man ikke har haft muligheden for at slippe væk eller at kæmpe imod, det vi kender som kamp-flugt reaktionerne. Den tredje reaktion er at “spille død”, altså at give op.

En sådan oplevelse kan ligge til grund for en angst for tandlæger, som faktisk kan vare resten af livet. Når først angsten er blevet en automatisk reaktion, vil der ofte følge bekymringstanker med. Måske bekymringer eller katastrofetanker. Det kan også være nogle faste overbevisninger om hvad tandlægebesøg og tandlæger er.

Ikke mindst en overbevisning om at det ikke kan ændres. Den er heldigvis forkert!

Hypnoterapi kan fjerne tandlægeskræk

Heldigvis kan det lade sig gøre at fjerne eller mindske tandlægeskrækken med hypnose og hypnoterapi.

NB: Det handler ikke om at “genopleve” sine dårlige minder for at overkomme dem. Man behøver altså ikke at lede i fortiden efter årsager.

Hypnose mod angst for tandlæger. Ikke længere tandlægeskræk. Kvinde hos tandlægen

Jeg arbejder ud fra dine reaktioner

Vi skal ændre på din nutid - og dermed din fremtid. Vi tager udgangspunkt i hvad du oplever i din krop, dine følelser og dine tanker Hvordan har du det, når du er ved tandlægen, eller måske allerede når du bestiller en tid?

Eller bare hvis du lige nu tænker på at gå til tandlægen?

Det er dén reaktion, der skal arbejdes med. Du vil som regel opdage, at din reaktion ikke direkte har noget at gøre med tandlægen. Det, der betyder noget, er den måde, din hjerne oplever det hele. Og det er det, vi kan ændre på.

Når angsten er væk, forsvinder også de bekymringer og tanker, der ofte følger med.

Metakognitiv terapi er effektivt

Metakognitiv terapi er en effektiv måde at arbejde med tanker på. Det er ikke bekymringerne og tankerne i sig selv der er et problem. Det er mængden af dem. Det er lige præcis det, vi arbejder med i metakognitiv terapi. Hvor man i klassisk kognitiv terapi vil tale for imod det irrationelle i at undgå tandlæger og arbejde med eksponering, altså at udsætte sig for det, arbejder vi i metakognitiv terapi kun med hvilke tankemønstre der måske gør angsten værre.

Og så ser vi på at ændre reaktionen med hypnoterapi - og træner situationen mentalt under hypnose. Her er du dejligt afslappet imens. Det er altså en meget behagelig måde at gå i terapi på.

Du behøver ikke ligefrem at nyde at ligge i stolen hos tandlægen, hvis du bare bliver tryg nok til at kunne gennemføre dine tandlægebesøg. Så er der vel ikke længere noget problem?

Læs mere om angst og fobier.

Læs anmeldelser

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.