- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
Lærer Andersen på altanen
TV-serien Matador kunne i 70'erne og 80'erne samle hele Danmark om historien om danskere før og under 2. verdenskrig. Da Matador blev genudsendt første gang, oplevede DR en seerstorm af folk, der ringede og klagede over at de havde klippet altan-scenen med lærer Andersen ud. Det morsomme var, at denne scene aldrig havde eksisteret, men mange mennesker huskede den tydeligt.
Dette er et berømt eksempel på falske erindringer, som tusindvis af mennesker oplevede sammen. I serien fortæller Misse Møhge levende om hvordan lærer Andersen står på altanen og råber om natten. Så levende, at man sagtens kan forestille sig hvordan det ser ud. Og derfor havde mange altså den oplevelse at scenen manglede, da Matador blev genudsendt. Jeg er selv en af dem, selvom jeg dog ikke ringede ind til DR og klagede dengang.
Videnskabeligt forsøg med falsk hukommelse
Falske erindringer oplever vi alle sammen, fordi vores hukommelse ikke er en nøjagtig kopi af hvad der faktisk skete og ovenikøbet bliver ændret en lille smule, hver gang vi bruger den. Den amerikanske forsker Elisabeth Loftus har forsket i falske erindringer i årtier og lavede et eksperiment, hvor de fik fik forsøgspersoner til at huske begivenheder, som ikke havde fundet sted i virkeligheden. Sammen med forsøgspersonernes familie fandt de på historier, som godt kunne have været rigtige. F.eks. at folk som børn var blevet væk i et indkøbscenter eller havde givet hånd til Snurre Snup i Disneyland (hvilket ikke kan lade sig gøre, fordi Snurre Snup ikke er en Disney-figur).
Forsøgspersonerne blev bedt om at huske begivenheden og tilføje flere detaljer - og mange blev overbeviste om at det var sandt, endda efter at de havde fået at vide at det var et eksperiment.
Falske erindringer førte til tragedier
Dette forsøg viser at det kan lade sig gøre - og forsøget er ret uskyldigt. Men faktisk har falske erindringer også givet anledning til forfærdelige familietragedier, fordi bestemte terapeuter i 90'erne bad folk om at huske om der var familiemedlemmer der havde begået incest mod dem. Når terapeuten spurgte så ledende, endte nogle med at kunne huske traumatiske begivenheder, som formentlig var falske. Ikke bare var det forfærdeligt for klienterne, men det ødelagde også relationerne i familierne.
Hukommelse og hypnoterapi
Teknikken til at gå tilbage til tidligere begivenheder kaldes regression.
Det er sjældent, at jeg anvender regression i mit arbejde som hypnoterapeut. Vi behøver sjældent at gå tilbage og bearbejde tidligere begivenheder, idet det jo altid er nutiden følelser, det handler om. Men det sker ind i mellem, og så er det vigtigt at man ved, hvordan hukommelsen virker.
Når jeg arbejder med erindringer er jeg uddannet til at spørge meget åbent og ikke ledende til hvad man oplever og husker. Men der er stadig mulighed for at klienten selv tilføjer detaljer til hukommelsen, som ikke er rigtige. Derfor gør jeg altid meget ud af at fortælle klienten, at det ikke nødvendigvis er rigtige minder, vi bearbejder. Det er ekstremt vigtigt at vide, så man ikke tror at man har fundet “sandheden”.
Tip: Mandela-effekten
Der er flere eksempler på, at mange mennesker deler den samme falske hukommelse og dette er blevet kaldt "Mandela-effekten" af Fiona Broome, fordi hun og mange andre troede, at Nelson Mandela var død, flere år før han faktisk døde (i 2013).
Hun grundlagde i 2009 websiden mandelaeffect.com som giver flere eksempler:
- mange tror, at Peter Pedal har hale
- at der findes billeder af prinsesse Dianas tragiske bilulykke
- at Darth Vader siger "Luke, I am your father" - han siger faktisk "No, I am your father"
- at manden med høj hat fra det engelske Matador-spil "Monopoly" bærer monokel for sit ene øje
- folk der påstår at der nu mangler scener fra film som Jurassic Park og Independence Day
Næste gang
I mit næste nyhedsbrev handler det om noget, de fleste oplever ind i mellem: tankemylder. Hvordan stopper man sine løbske tanker?
