Hvorfor er hypnose og hypnoterapi sidste udvej og ikke det første valg?

Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

16 September 2024

Mange mennesker vælger desværre hypnoterapi og hypnose som den sidste udvej. Først når alt andet er afprøvet … læge, psykolog, alternativ behandling … tænker man: mon hypnose kan hjælpe?

Det er ærgerligt, for mange års lidelse kunne være måske være undgået.

Hvorfor er hypnoterapi ofte den sidste udvej?

Der er desværre rigtigt mange, der lever med en lidelse i flere år, inden de forsøger sig med hypnoterapi. Det gælder både angst og stress, kroniske smerter eller hæmninger pga social angst eller lavt selvværd.

Mange har tilbragt måneder, år eller årtier med lange og dyre forløb hos læger, psykologer og alternative behandlere.

Det er ærgerligt, fordi hypnoterapi tit giver en helt anden vinkel, end mange af de traditionelle og alternative tilgange.

Tænk hvis hypnoterapi var første valg

Hypnoterapien er ikke kun en samtale hvor man skal forstå sig selv intellektuelt. Hypnoterapi arbejder ofte med de følelser, der er det egentlige problem. Og hjælper til at ændre på de negative mønstre, som ofte vedligeholder det.

Der er selvfølgelig også grænser for hvad hypnoterapi kan udrette - men når det gælder angst, stress eller negative tanke- og følelsesmønstre, er hypnoterapi ofte meget effektivt.

Hvis hypnoterapi var første valg, ville mange kunne få hjælp hurtigt af den meget direkte tilgang.

Hypnose er effektivt til at få ro - i sindet og i kroppen

Rigtigt mange problemer stammer fra et overaktivt nervesystem - en konstant uro eller en uro der opstår i nogle bestemte situationer. Hypnose er virkelig effektivt til at komme i ro. Mange klienter siger “det er flere år siden jeg har været så afslappet”.

Det i sig selv kan være en del af at få det bedre.

Man behøver ikke grave i fortiden

Nogle terapeuter arbejder ud fra at man skal forstå sig selv og sine tankemønstre, adfærdsmønstre og følelsesmønstre, før man kan få hjælp. Det gør det meget langsommeligt, fordi man skal grave meget i sin fortid og måske endda barndom for at forstå det hele.

Det er derfor, nogle terapiformer kræver mange års terapi.

Hypnoterapi generelt er som regel mere direkte og noget hurtigere. Hypnoterapi arbejder primært med de nutidige problemer og arbejder for at ændre evt uheldige mønstre uden nødvendigvis at forstå dem.

Især den tilgang jeg har, der kombinerer metakognitiv terapi med hypnose, gør det muligt at arbejde udelukkende med nutiden.

Mange år med angst

Alt for mange har vænnet sig til et liv med angst. Det er ofte en angst, som er mulig at undgå og derfor har man indrettet sit liv efter det. Hvis man har flyskræk, kan man jo sørge for at blive i Danmark eller køre på bilferie.

Hvis man har angst for at køre på motorveje eller broer kan man planlægge andre ruter, men det er besværligt. Det kan også udgøre en belastning for hele familien, hvis man føler sig så utryg ved at køre med andre, at man konstant har behov for at kommentere på deres kørsel.

Hvis man har har angst for sygdomme eller har angst for nåle undgår man læger og hospitalsbesøg, og hvis det er uundgåeligt, er det en meget ubehagelig oplevelse.

Stress der ikke slipper

Det kan også være stress, der har bygget sig op gennem længere tid. Man har måske gået i et stressforløb på arbejde, men det er som om stress-symptomerne ikke rigtigt vil slippe. Man har ikke knækket koden til hvordan man undgår, at stress sniger sig tilbage på én.

Hvis man én gang for alle lærer redskaber til at undgå, at stress hober sig op, behøver man ikke gå at vente på, at symptomerne dukker op igen.

Kroniske smerter

Kroniske smerter skal tages alvorligt - og her bør man naturligvis altid starte hos lægen for at afklare de fysiske årsager til smerter.

Nogle typer af kroniske smerter kan imidlertid ikke forklares med fysiske årsager. Det skyldes ikke, at man selv “tænker” smerterne frem, men at der er opstået en uheldig smerteoverfølsomhed i hjernen. Det kaldes neuroplastiske smerter og kan heldigvis behandles.

Mange bruger desværre mange, mange år med at lede efter fysiske årsager - selvom læger har sagt at der ikke er noget fysisk galt. Mange opsøger alternative behandlinger eller indretter deres liv efter smerterne.

Meget af det ville kunne undgås, hvis man tidligere afprøvede andre tilgange. PRT er en ny tilgang til kroniske smerter, som arbejder for at træne hjernen ud af smerter.

Hypnoterapi er ikke en rosenrød løsning på alt - men det kan give ro i krop og sind og frihed fra angst, depression, stress, kroniske smerter og negative tanker og følelser
Hypnoterapi er ikke en rosenrød løsning på alt - men det kan give ro i krop og sind og frihed fra angst, depression, stress, kroniske smerter og negative tanker og følelser

Metakognitiv hypnoterapi

Det har vist sig, at hypnose generelt løfter effekten af psykoterapi.

I min klinik kombinerer jeg metakognitiv terapi med hypnoterapi. Jeg plejer at sige, at jeg bruger metakognitiv terapi til tanker og hypnose til følelser.

Afprøv hypnose og hypnoterapi tidligt

Jeg kan kun opfordre til, at man afprøver, om (metakognitiv) hypnoterapi måske kan hjælpe på det problem man har, tidligt, fremfor at prøve alt andet og så vælge det som aller sidste udvej.

Nysgerrig på om hypnose eller hypnoterapi kan hjælpe?

Der er desværre mange myter, fordomme og misforståelser om hypnose. Se min FAQ om hypnose.

Jeg vil opfordre dig til at gå på opdagelse her på hjemmesiden, hvis du vil være klogere på hypnose og hypnoterapi generelt og om min tilgang til at arbejde med angst. Jeg bruger bla metoden BSAFE når jeg arbejder med angst - det er meget effektivt.