- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
3 January 2021
Godt nytår!
Så skal vi til den igen - vi tager hul på 2021, forhåbentlig et år der bliver mere normalt end 2020. Der er mange traditioner, vi lige har været igennem - jul, god mad, familiebesøg og nytårsaften. For de fleste lidt mere afdæmpet end normalt.
Nu melder sig en anden tradition: nytårsforsættet.
Er der nu, man skal
- smide et par kilo?
- droppe smøgerne?
- skrue op for motionen?
- cykle på arbejdet?
- gøre op med en dårlig vane?
- få hjælp til sin angst?
- få hjælp til selvværdet?
- find selv på flere…
Bevidste og ubevidste handlinger
Man siger, at det tager 60 dage at etablere en ny vane. Det er en proces, hvor man skal beslutte sig, gennemføre det - og vedligeholde den nye vane.
Vi lever i den illusion, at vi har fuld kontrol over vores adfærd og tanker. Hvis alle mennesker kontrollerede deres tanker og adfærd 100% var der ingen, der havde dårlige vaner eller problemer med deres egen adfærd, deres tanker eller følelser.
Det er heldigvis også en illusion, at vi ikke kan kontrollere adfærd, tanker og følelser. Vi har en vis grad af kontrol. Nogle gange skal vi lige have et skub i ryggen der gør vaneændringen lidt nemmere.
Hypnose
Med hypnose kan du få lidt hjælp til at gennemføre vaneændringer og beslutninger om at ændre på noget i dit liv.
Hypnose kan ikke tvinge noget igennem - men det kan give dit ubevidste en ny retning og hjælpe dig til at gennemføre det du bevidst ønsker.
Læs mere om hypnose og hypnoterapi.