Aktuelt: Gratis hjælp til fobi
Vil du have gratis hjælp til angst for at køre/tunneler/broer/snævre rum/højder, angst for dyr, blod, nåle eller kaste op?
Så kan du deltage i et lille forskningsprojekt
og modtage 3 sessioner gratis. NB: det er metakognitiv terapi uden hypnose beregnet til fobier.
- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
Hypnose som behandling mod angst for at køre bil
Hvordan opstår angst for at køre bil?
Fobier opstår generelt, når hjernen på et tidspunkt har opfattet at man er truet på en eller anden måde. Det behøver ikke at være en ægte trussel om livsfare. Det er nok, at følelserne, dvs kroppens nervesystem, er meget aktiveret. Hjernen husker den slags situationer, hvor man har oplevet frygt, på en helt anden måde end andre minder. Amygdala, som er hjernens center for frygt, overtager situationen og sørger for at minder om situationen bliver gemt til en anden gang.
Fobien for at køre bil er meget almindelig, og det skyldes nok at vi ofte kan komme i en stærk følelsesmæssig situation, når vi kører. Både når vi tager køreprøver eller hvis vi oplever voldsomme situationer i trafikken - både når vi selv og andre er chauffører. Der er endda et eksempel på en kvinde, der udviklede en fobi for at køre, bare fordi hun havde tvunget sig selv til at køre en længere tur, mens hun havde influenza. Kroppen huskede formentlig det stærke ubehag ved at køre og gjorde at kvinden oplevede samme ubehag i mange år, indtil hun fik kureret fobien ved en hypnotisør.
Det er ikke rationelt og angsten skal derfor behandles på en anden måde
Hvis man lider af angst ved man godt at det ikke handler om fornuft. Men andre mennesker har svært ved at forstå det.
Angsten er ikke rationel. Man kan ikke for alvor ændre på angsten ved at tænke positivt, tænke rationelt eller bruge sin fornuft. Det hjælper ikke at tænke at det er usandsynligt at der skulle ske noget.
Man ved godt at det ikke er farligt, men det føles farligt. Angst opstår altid, fordi hjernen bedømmer nogle situationer som truende. Når vi skal ændre angsten, skal vi derfor vise hjernen, at den kan føle sig tryg.Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.
Angst for selv at køre bil
Nogle har angst for selv at være chauffør. Der kan være mange tanker om hvorfor angsten opstår, det kan være tanker om at risikoen for at køre galt eller risikoen for at skade andre. Som oftest er de løbske tanker, som opstår sammen med angsten, en slags efterrationaliseringer som hjernen bruger til at forklare hvorfor der er en følelse af angst i kroppen.
Angst for at være passager
Hvis man har angst for at være passager i bilen kan det være forbundet til følelsen af ikke selv at have kontrol. Det kan være forbundet til en følelse af indelukkethed eller klaustrofobi. Der kan også være mange tanker involveret. Det vigtigste er dog at fokusere på, at angsten er overdrevet i forhold til den reelle risiko. Det handler derimod ikke om at overbevise sig selv intellektuelt, men om at dykke ned i den følelse, der er i kroppen. Det er dén angst, kroppen føler, som skaber tankerne bagefter. Derfor er det også følelsen, der skal behandles, ikke tankerne.
Angst for at køre over broer
Angsten for at køre over broer er beslægtet med angsten for at køre bil i det hele taget. Alle typer af angst og fobi minder om hinanden. Nogle kommer også ud for, at angsten starter ét sted. Det kan være at det starter med broer, men så bliver værre og også bliver til angst for at køre i det hele taget. Det er desværre en typisk konsekvens af det man kalder undvigeadfærd altså at man undgår det, der skaber angst - men det gør kun angsten større og mere generel.
Behandling: opløs angsten i mindre dele
At undgå det, man frygter, er helt naturligt, og løsningen er ikke at udsætte sig selv for det igen og igen. Ved gentagen, ubehandlet eksponering, som det hedder, vil man også kunne gøre angsten værre. Den rigtige løsning er at opløse angsten i mindre dele under trygge forhold ved at træne hjernen til situationen, uden at angsten opstår. Dermed kan hjernen lære en ny måde at reagere på. Resultatet er, at angsten forsvinder.
Klienthistorie om at være angst for at køre på motorveje
Jeg har selv haft fornøjelsen af at sende flere klienter på vejene igen. En var en kvinde, der i 30 år havde undgået at køre på motorveje og derfor var tvunget til at køre af mange omveje for at komme rundt. Det var blevet et stort problem for hende i hverdagen pga nyt job. Hun tog motorvejen frem fra første session.
En anden havde ikke kørt bil i mange år men følte med det samme at det var nemmere at gå ud af angsten og begyndte så småt at køre igen. Efter de mange år blev det nu muligt at øve sig og genopbygge erfaringen med at køre.
Behandling af angst for at køre bil med hypnose og hypnoterapi
Det handler ikke om at finde frem til en bestemt årsag, selvom det nogle gange kan være nyttigt. Det vigtigste er at behandle de følelser, der optræder nu. Angsten for at køre er altid forbundet til meget stærke følelser. Disse følelser hænger igen sammen med ord, billeder og andre følelser i kroppen. Man kan sige, at kroppen husker, også selvom det er hjernen, der er kontrolcentret.
Heldigvis kan det lade sig gøre at opløse denne angst i mindre dele. Processen hedder hukommelses-rekonsolidering, og en af de mange metoder, jeg bruger til formålet hedder BSAFE.
Metakognitiv terapi hjælper også mod angsten for at køre eller være passager
Metakognitiv terapi handler især om at arbejde med de uheldige tankemønstre der kan forstærke og vedligeholde angsten. Hvis man har angst for at køre, går der ofte mange tanker på at undgå at komme i situationer, hvor angsten blivet trigget. Man tænker og planlægger, og det er meget anstrengende. Imens kan man ofte mærke angsten - og hjernen bekræfter sig selv i at det er farligt. Angsten vokser. Derfor er det vigtigt at se på disse tankemønster med metakognitiv terapi når man arbejder med angsten for at køre. Det er til gengæld også meget effektivt og supplerer hypnoterapien perfekt.
Så hvis du har brug for at komme afsted igen, så tøv ikke med at kontakte mig. Det er ikke en fobi, man er nødt til at leve med.
Gratis hypnosevideo mod angst
Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.
Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.
Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.