Fortsætter nytårsforsættet?

Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

2 April 2017

Det er nu det er svært…

Da jeg var barn, troede jeg at det hed nytårsfort-sæt. Det gav mening at det var et nytårsløfte man gav sig selv, som man skulle fortsætte med. Senere forstod jeg, at det er et for-sæt, altså noget man sætter sig for. Men vi ved jo allesammen fra os selv, at det at sætte sig noget for, kun er begyndelsen. Det sværeste er faktisk at blive ved, at fortsætte, altså holde sit løfte.

Som hypnoterapeut har jeg fået mere viden om underbevidsthedens magt og har derfor nu også forstået, hvorfor det er svært. Hvis ikke man har sin underbevidsthed med sig, vil den bevidste vilje tabe i det lange løb. Heldigvis kan hypnose hjælpe - læs videre, hvis du skal have lidt hypnotisk hjælp til at stoppe en dårlig vane?

STOP den dårlige vane

Din viljestyrke sidder i bevidstheden, og bevidstheden er kun en del af dig - underbevidstheden udgør alt det, vi gør uden at tænke, vores følelser, reflekser og instinkter.

Du kender sikkert den fornemmelse man kan have af at man er konflikt med sig selv. Vi siger f.eks. “på den ene side vil jeg gerne, på den anden side ikke”, eller “en del af mig vil, en anden del af mig vil ikke”. Måske har du besluttet dig for at holde op med at ryge. Du kender til bevidstløshed alle de gode argumenter om at det er usundt, dyrt og generende for andre. Du vil gerne holde op - men der er ligesom stadig en lille del af dig, der gør at du ikke helt kan slippe smøgerne.

“Det” der gør det så svært er underbevidstheden - eller rettere, en del af underbevidstheden. Og det er også dig - selvom det ikke er bevidst.

Det gælder ikke kun ved ved rygning, men også neglebidning og en lidt for sød tand. Det er i høj grad de samme metoder, der skal anvendes.

Hypnose

Som du kan læse om på de øvrige sider er hypnose ikke noget mystisk, men en helt naturlig tilstand af koncentration. Det minder lidt om den tilstand man er i, lige før man falder i søvn. Ens forestillingsevne er ekstra god og man er i stand til at modtage budskaber mere direkte. Dermed er det også nemmere at kommunikere med underbevidstheden. Det kan udnyttes til både at finde ud af om der er en grund til ens dårlige vane og hvordan man stopper den.

I løbet af en hypnosesession afdækker vi årsager og finder på løsninger. Det handler om at få din bevidsthed og din underbevidsthed til at arbejde sammen. Desuden kan du få nogle redskaber til at komme over trangen til rygning eller sukker - redskaber som kan hjælpe dig, når du kommer hjem.

Hvis du vil have hjælp til at komme af med de dårlige vaner én gang for alle, så kontakt mig. Der er tilbud i marts-april måned.

Læs evt mere om røgfrihed og mere om bevidsthed og underbevidsthed