Gør ikke dette: at undgå følelser

Vi mennesker undgår instinktivt smerte, ligesom dyr gør. Smerte har den nyttige funktion, at vi bliver opmærksomme på en trussel og passer på vores krop.

Vi kan heldigvis også mærke behagelige ting med vores krop. Det kan være en varme, der er lige tilpas, eller en kulde, der er lige tilpas. Det kan være en blid berøring eller en kraftig berøring. Det kan smage eller dufte godt. Det sker gennem sanserne.

Men vi kan også mærke noget andet - følelser. Det er noget helt andet end tanker. Det er mere forbundet med kroppen, men det er ikke det samme som det, vi mærker med sanserne.

Det er emotioner. Ubehagelige følelser kan være smertefulde - og derfor kan vi også fristes til at undgå at få bestemte følelser.

Men det er det værste, du kan gøre.

Alle følelser har et formål

Psykologen og hjerneforskeren Lisa Feldman Barret har skrevet en fantastisk bog om hvordan vi danner følelser: How Emotions Are Made

Hjernen bruger 20% af kroppens energi og derfor har den udviklet mange måder at spare energi på. Lisa Feldmann Barret har en teori om at følelser bla også bruges til at styre os uden at vi behøver at bruge en masse tanke-energi.

Hun mener også, at vi lærer følelser. Gennem vores barndom, vores opdragelse, vores oplevelser, vores kultur. Vi har derfor udviklet nogle bestemte følelser, som vi er nogenlunde enige om. Nogle steder i verden har de udviklet bestemte følelser, som ikke findes andre steder i verden. Den danske hygge minder vist meget om den hollandske gezelligheid. En særlig følelse, som vi kan få i mange forskellige sociale sammenhænge. Andre befolkninger ved ikke helt, hvad vi mener med den følelse. Reelt ved vi heller ikke, hvordan andre andre oplever følelser, selvom vi har fælles ord for det.

Vi får nogle følelser i bestemte sammenhænge og følelsen fortæller os noget, som vi så kan reagere på. Vi bliver flove i nogle sammenhænge eller vrede i andre sammenhænge.

Det er noget vi har lært - og vi lærer hele livet.

Følelsesmæssig undgåelse

Følelser har et formål og en funktion.

Især i én bestemt terapiform kaldet ACT (Acceptance and Commitment Therapy) bruges begrebet følelsesmæssig undgåelse til at forklare, hvorfor vi mennesker udvikler følelsesmæssige problemer.

Følelsesmæssig undgåelse gør at vi ikke er villige til at have nogle bestemte følelser. Når vi begynder at få følelsen, så begynder vi også at undgå de sammenhænge, hvor følelsen kan opstå.

Det kan for eksempel udvikle sig til angst. Man oplever måske, at man begynder at svede under armene og får en klump i halsen, når man skal præsentere noget til et stort møde. Man forsøger derfor at undgå at holde de store præsentationer. Men på et tidspunkt kommer den samme følelse i et mindre møde, hvor man bare sidder få i lokalet. Den samme, ubehagelige følelse dukker op når man sidder til en familiefest. Man forsøger at sige så lidt som muligt, for det er hver gang, man selv åbner munden og andre kigger, at følelsen kommer.

Hverdagen fungerer og man er måske ikke engang klar over, at den uro og nervøsitet er angst. Man sørger bare for at undgå at komme i de situationer, så fungerer hverdagen jo. Lige indtil man kommer ud for, at selve situationen ikke kan undgås.

Problemet var faktisk ikke præsentationen, møder eller sociale situationer - problemet opstår, fordi man begynder at undgå situationerne for at undgå at få følelsen.

Ubehagelige tanker

Det samme kan ske, hvis man synes at nogle tanker er ubehagelige. Man prøver at undgå at få de tanker. Men af en eller anden grund så bliver det værre. Der kommer flere af de ubehagelige tanker. Man stritter mere imod, for følelsen, der opstår, er meget ubehagelig. Tankerne bliver et problem, fordi man strittede imod.

Tankernes indhold kan for eksempel være katastrofer, der måske kunne ske. Eller noget man selv måske har gjort … eller kunne komme til at gøre.

Det er ikke situationen eller tankernes indhold, men den ubehagelige følelse, der følger med, man reagerer på. Ofte ved undgåelse fra situationer eller tanker.

Men det egentlig problem er, at man forsøger at undgå at følelsen opstår.

Undgåelse kan også føre til indre undertrykkelse

Man kan også forsøge at undgå følelser ved at undertrykke dem. Man forsøger at ignorere dem eller gør sig selv “hård” indeni. Desværre gør dette, at man også heller ikke kan mærke de positive følelser. Og det er som om, det man undertrykker, i stedet hober sig op og trykker hårdere. Kroppen kan begynde at reagere, så det ikke længere kun er følelser, men faktisk også nogle meget konkrete fysiske symptomer.

Man kan også undgå følelsen ved at forsøge at dulme sig selv eller aflede sig selv, så snart følelsen viser sig.

Depression, selvværd, jalousi, sorg, stress eller kropslige smerter

Problemet med følelsesmæssig undgåelse giver ikke kun angst. Man kan også have et problem med tanker om sig selv eller om ens livssituation, som giver mange negative følelser. Det kan i nogle tilfælde føre til depression eller lavt selvværd som også kan være meget hæmmende.

Nogle oplever at følelsen af jalousi stikker helt af. Andre oplever et tab men kan ikke håndtere den sorg der følger med. Man undertrykker … og får dermed også sværere ved at få adgang til de positive følelser, der er grunden til at man følte sorg i første omgang.

*Stress er et godt eksempel på at undertrykkelse af følelser ikke fungerer på længere sigt. Langvarig stress opstår, når man over en længere periode overhører følelser og senere kropslige symptomer.

Tanker og følelser kan ikke undgås

Vi har fået en klog og rationel hjerne, som ofte bilder sig selv ind, at det er den, der kontrollerer det hele. Det er den, der bestemmer, hvad vi gør. Vi bruger vores handlinger til at styre hvad vores krop kommer ud for. Sålænge jeg undgår at røre ved ild, så brænder jeg mig ikke.

Men følelser fungerer ikke helt sådan. De kommer ikke udefra, men indefra. Lisa Feldmann Barrett mener, at følelserne er en slags beregninger som kommer til os for at vi ikke behøver tænke så meget. Det sparer energi at vi kan “mærke” følelsen.

Når vi så blander “at mærke” og “at føle” sammen, er det oplagt at forsøge at styre vores følelser med handlinger. Men *sådan fungerer tanker og følelser ikke. Derfor fejler den strategi, og vi får i stedet følelsesmæssige problemer.

Villighed fremfor accept

Logisk set handler det altså om at acceptere at følelsen kan dukke op. Men mange har svært ved ordet accept, som ellers indgå i Acceptance and Commitment Therapy. Ordet villighed er måske bedre.

Er man villig til at have følelsen?

Angst opstår, når hjernen føler sig truet

Vi kan betragte angst som en følelse, der også har et formål: den giver os en følelse af frygt fordi hjernen føler sig truet. Forskellen på frygt og angst er her, at ved frygt er der en reel trussel her og nu. Ved angst kommer den samme følelse, fordi hjernen føler sig truet over at der måske kunne ske noget farligt. Også selvom truslen først er næste år eller er helt usandsynlig. Følelsen kommer nu selvom truslen ikke er nu.

Tanker og følelser behøver ikke blive kontrolleret

[De metakognitive] metoder i både ACT og metakognitiv terapi handler ikke om at vi skal forsøge at kontrollere vores tanker og følelser.

Vi skal ikke forsøge at tænke andre tanker og vi skal ikke forsøge at kontrollere, hvad vi føler.

Vi kan tænke på noget, men vi bestemmer ikke, hvilke tanker der dukker op. Især metakognitiv terapi gør meget ud af, at vi til gengæld har ret meget kontrol over, hvilke tanker og følelser, vi giver opmærksomhed.

Hypnose, tanker og følelser

Mange tror, at hypnose giver adgang til kontrol over tanker og følelser. Det ville være smart, hvis man én gang for alle kunne blive hypnotiseret til at tænke anderledes eller til at føle anderledes.

Men det er mere følelsesmæssig undgåelse. Og at søge at kontrollere det med hypnose giver samme problem.

Hypnose er påvirkning i en bestemt retning og når man tager imod denne påvirkning, så kan det forandre rigtig meget. Men hypnose skal bruges sammen med terapi for at fungere optimalt. Terapien skaber den ramme for forandring, der skal til for at man kan tage imod hypnosens påvirkning.

Forskning viser, at hypnose kan forbedre effekten af terapi.

Metakognitiv hypnoterapi

Ved at kombinere hypnoterapi med metakognitiv terapi og ACT kan vi arbejde med, at det faktisk ikke er følelserne i sig selv, der er et problem. Det er heller ikke de tanker, der dukker op.

Men det er den måde, man forholder sig til følelser og tanker på, der er det egentlige problem. Tænk, hvis det ikke gjorde noget, at man havde de tanker. Eller at få de følelser, hvis følelsen er berettiget.

Så ville det ikke kunne forhindre én i at være i de situationer - eller tænke på dem. Helt omvendt af hvad man skulle tro, gør villigheden nemlig, at følelsen ikke dukker op i de situationer længere.

Det er faktisk helt ok at få følelsen af frygt, hvis hjernen føler sig truet.

Det er ikke situationen eller tanken, der skaber angst - det er forsøget på at undgå at få følelsen, der skaber angst. Men føle-hjernen kan nemt komme til at blande det sammen.

Heldigvis kan det godt lade sig gøre at adskille tingene igen.