Der er blevet forsket i hypnose siden opdagelsen.
Herunder er eksempler på forskningsartikler og resultater inddelt efter emner.
Der forskes i hvordan hypnose påvirker hjernen og det kan både fortælle os hvad hypnose er og hvordan hjernen virker.
Man har gennem tiden forsøgt at forstå hypnose som en slags søvn eller drømme, som trance eller som skuespil. Hjerneforskerne her skriver i 2017 flg.
Hypnose i sig selv er ikke terapi, men det kan kombineres med andre former for terapi, f.eks. kognitiv (adfærds-)terapi.
Der blev foretaget en meta-analyse af 18 undersøgelser, hvor kognitiv adfærdsterapi blev sammenlignet med med den samme terapi suppleret med hypnose. Resultaterne viste, at tilføjelsen af hypnose forbedrede behandlingsresultatet væsentligt, således at den gennemsnitlige klient, der modtog kognitiv adfærdsterapi hypnoterapi viste større forbedring end mindst 70 % af de klienter, der modtog ikke-hypnotisk behandling. Effekterne syntes særligt udtalte for behandlinger af fedme, især ved langtidsopfølgning, hvilket indikerer, at i modsætning til dem i ikke-hypnotisk behandling, klienter, som hypnotisk induktion til var blevet administreret fortsatte med at tabe sig efter endt behandling. Disse resultater var særligt slående på grund af de få proceduremæssige forskelle mellem den hypnotiske og den ikkehypnotiske behandlinger.
Hypnose har været anvendt til behandling af smerter lige siden opdagelsen og der er meget forskning der viser effekten, til akutte smerter men især kroniske smerter.
Et vigtigt metastudie fra to at de vigtigste forskere indenfor hypnose til behandling af kroniske smerter. De fleste patienter har gavn af behandlingen. Mere velvære, en større følelse af kontrol, bedre søvn og øget tilfredshed med livet, uafhængigt af, om de rapporterer om smertelindring eller ej.
Hypnose er her i Danmark blevet anvendt til at hjælpe til bedre hukommelse for mennesker der har fået en hjerneskade.
I Danmark er foretaget nogle interessante forsøg hvor patienter der har fået en hjerneskade (senhjerneskadede) med hypnose kan genoptræne deres arbejdshukommelse.
Vi konkluderer, at hypnotisk suggestion kan genoprette arbejdshukommelsespræstationer hos hjerneskadede patienter. Effektstørrelserne er store nok til at kunne fortolkes ikke kun på gruppeniveau, men også på enkeltpatientniveau.
Hypnose kan anvendes sammen med behandling af depression.
Leonard S. Milling, Keara E. Valentine, Hannah S. McCarley & Lindsey M. LoStimolo (2019) A Meta-Analysis of Hypnotic Interventions for Depression Symptoms: High Hopes for Hypnosis?, American Journal of Clinical Hypnosis, 61:3, 227-243, DOI: 10.1080/00029157.2018.1489777
Den gennemsnitlige vægtede effektstørrelse for fire forsøg med hypnose ved den længste opfølgning var 0,52 (p ≤ 0,01), hvilket indikerer, at den gennemsnitlige deltager, der blev behandlet med hypnose, viste større forbedring end ca. 51 % af kontroldeltagerne. Disse effektstørrelser er sammenlignelige med dem, der er forbundet med kendte psykologiske interventioner for depression (f.eks. Beck’s kognitiv terapi, interpersonel terapi) og tyder på, at hypnose er en meget effektiv måde at lindre symptomerne på depression på. Klinikere kan overveje hypnose alvorligt som en behandlingsmulighed, når de arbejder med klienter og patienter, der er deprimerede.
Meta-analyser i videnskabelig forskning er studier, der sammenligner flere andre studier og gennem disse studier samler data og opsummerer resultaterne så man kan udlede mere generelle konklusioner.
RTC - Randomized Control Trial beskriver videnskabelig forsøg som både har en gruppe får behandling og en kontrolgruppe, som modtager en anden behandling eller ingen behandling og at forsøgsdeltagerne placeres tilfældigt i en af grupperne.
Copyright (c) hypnotiseret.dk
Designet af Bootstrapious. Porteret til Hugo af DevCows
