Skal man tro på hypnose for at det virker?
Nogle “tror ikke på hypnose” og ville derfor aldrig vælge en hypnotisør. Hypnose er dog ikke spørgsmål om tro. Hypnose er blevet videnskabeligt undersøgt i 150 år og anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge. Noget andet er, om man tror på, at man selv kan hypnotiseres. Hvis man betragter sig selv om skeptisk og analyserende, er det nærliggende at tænke, at man nok ikke kan hypnotiseres. Men det kan man ikke vide på forhånd.
Kan skeptiske kontrolmennesker hypnotiseres?
Jeg ser mange klienter, der omtaler sig selv som analytiske mennesker. De tænker meget over tingene. Nogle siger at de er meget skeptiske overfor hypnose. De tror ikke så meget på at “det virker”. Nogle af disse klienter er derfor bange eller bekymrede for, at de ikke kan hypnotiseres og derfor ikke kan hjælpes med hypnoterapi. Til gengæld er metakognitiv terapi meget velegnet, hvis man tænker meget og grundigt.
Mister man kontrollen over sig selv i hypnose?
Mange beskriver også sig selv som “kontrolmennesker” og har tanker om at hypnose tager kontrol fra dem.
Jeg har til foredrag og andre steder mødt folk, der er bange for hypnose og som siger “uh - det tør jeg ikke!". De klienter kommer sjældent til hypnose, men sjovt nok har de en stærk tro på hypnose og på at det virker. De fleste siger at de er bange for at miste kontrollen. Så det er altså ud fra en tanke om at det skulle være farligt at overlade kontrollen til hypnotisøren, som jo ellers er der for at hjælpe én.
Men faktisk mister man ikke kontrollen over sig selv, når man er ved en hypnotisør.
Hypnotiserbarhed er en evne, som 85% af befolkningen har
Man mener, at hypnotiserbarhed er en evne, som 85% af befolkingen har. Ca. 15% er lavt hypnotiserbare. Når man tester for hypnotiserbarhed, tester man om folk er i stand til at omsætte noget, de bliver bedt om at forestille sig, til et “hypnotisk fænomen”. Det betyder at der “sker noget” men at det samtidig føles som om man ikke bevidst styrer det. Et af de klassiske forsøg er at man forestiller sig at have en mursten i den ene hånd og snoren til en heliumballon i den anden. De fleste kan opleve dette fænomen, såfremt de lever sig nok ind i forestillingen.
Du kan læse mere om de hypnotiske fænomener og hypnotiserbarhed og endda prøve dem gennem mine videoer.
Kort fortalt: når man derfor beder en lavt hypnotiserbar person om at forestille sig noget, så sker der ikke rigtigt noget, som ikke føles meget bevidst. I den anden ende af skalaen ligger de højt hypnotiserbare (som også er 15%). De højt hypnotiserbare kan opnå en meget stærk følelse af, at de ikke selv bevidst styrer fænomenet. Det er det, der kan bruges til underholdning i et hypnoseshow. F.eks. at man kan optræde som russisk operasanger eller er ude af stand til at løfte en fjer.
Men i forsøg har man vist at hvis en højt hypnotiserbar beslutter sig for ikke at ville hypnotiseres, så sker det heller ikke. Og at man de også selv kan gå ud af hypnose hvis de vil. Evnen til at gå ind og ud af hypnose er samtidig en evne, der kan trænes. Da hypnose har mange nyttige anvendelser kan det være det værd.
Man behøver ikke være højt hypnotiserbar for at få hjælp
I starten af min hypnoterapeutiske karriere var jeg mere afhængig af at mine klienter fra starten var gode til at gå i en hypnotisk tilstand. Det er en almindelig bekymring hos nogle hypnotisører, om deres klienter går i en “dyb hypnotisk tilstand”.
Men nu har jeg for det første lært mere om hvad hypnose egentlig er. Desuden har jeg mange forskellige metoder i værktøjskassen, til alle typer klienter. Måske pga min naturvidenskabelige baggrund og den måde, jeg præsenterer hypnose på her på hjemmesiden, ser jeg faktisk en del klienter, som er meget analytiske. Mange fortæller selv, at de er “kontrolmennesker” og at de tænker meget over tingene.
Enkelte af disse viser sig at være lavt hypnotiserbare, men der er faktisk også en del der højt hypnotiserbare. Man ved det sjældent selv.
Men selvom hypnose indgår som en del af hypnoterapi er det ikke nødvendigt at være højt hypnotiserbar for at få noget ud af det. Resten af den metakognitive terapi handler om indsigter, strategier og måske øvelser.
Bliv afhypnotiseret og få kontrollen tilbage
Men selvom jeg ser klienter med mange forskellige typer problemer, er der alligevel et fællestræk: de kommer til mig fordi deres problem er udenfor deres bevidste kontrol! Og det er et hypnotisk fænomen. Derfor kan man sige, at jeg faktisk hjælper mine klienter ved at afhypnotisere dem.
Det at blive hypnotiseret er altså ikke kun noget, der foregår hos en hypnotisør. Alle mennesker oplever ind i mellem, at de gør noget, føler noget eller reagerer på en bestemt måde, som de ikke bevidst styrer. Dét kontroltab er i sig selv et problem for mange, som netop betragter sig selv som analytiske kontrolmennesker.
Mister man kontrol under hypnose?
Vi hypnotiserer altså os selv uden at lægge mærke til det. Hypnose foretaget af en hypnotisør er derimod frivilligt! Man vælger selv om man vil leve sig ind i de forestillinger, hypnotisøren beder om. Jeg arbejder løsningsfokuseret, så under mine sessioner spørger jeg altid, hvad man ønsker at ændre, og ikke mindst, hvordan man ønsker at få det istedet, altså ens positive mål. Under hypnose-delen af terapien bruger jeg derfor netop de positive mål. Derfor kan man være helt tryg ved at gå ind i hypnosen og bare tage i mod al den positive, hypnotiske påvirkning. Man har selv valgt, hvad det skal være.
Derfor mister man ikke kontrollen under hypnose. Faktisk lærer jeg altid mine klienter, hvordan de går ud af hypnose igen, idet det netop er en nyttig evne til at komme ud af den negative selvhypnose, som man også kan ende i en gang i mellem.
Hvad hvis man er meget analytisk og lavt hypnotiserbar?
Selvom bevidstheden godt kan skabe tanker selv, er tankerne yderst sjældent skabt af bevidstheden. Tanker dukker bare op i bevidstheden. Ellers ville tankemylder ikke være et problem, men netop tankemylder er et problem for mange, f.eks. i forbindelse med søvnbesvær, bekymringer eller lavt selvværd. Og det gælder især for de meget analytiske hjerner, som tænker meget. Du har måske hørt om begrebet overtænkning. Der er så mange lag af tanker og forklaringer at det kan være svært at finde rundt i selv. Hvad føler jeg egentlig? Jeg skal forstå hvad der er sket. Hvordan får jeg løst mine problemer? Hvad nu hvis …?
Det er præcis det, vi arbejder med i metakognitiv terapi.
En stor del af min terapeutiske værktøjskasse handler også om den psykologiske illusionsmodel og hukommelses-rekonsolidering. Her handler det om den måde, vi mennesker bruger vores hjerne på. Det er netop vores avancerede tænke-hjerne, der nogle gange spiller os et puds og giver os problemer, fordi det vi tænker på opleves som meget virkeligt. Når det opleves virkeligt, reagerer man følelsesmæssigt, kroppens nervesystem aktiveres og man kan mærke det fysisk i kroppen. Det er faktisk det egentlig problem.
Så til disse klienter handler det om at opleve, at tankerne i sig selv ikke er problemet - det er reaktionen. Her har jeg forskellige metoder, som blander hypnose, mentaltræning og tankeeksperimenter. En af disse metoder er min bsafe protokol.
Derfor er jeg ikke længere afhængig af mine klienters hypnotiserbarhed. Alle kan opleve problemer, som er uden for deres egen kontrol.
Og alle kan hjælpes.
