Flyskræk - angst for at flyve

Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

Flyskræk (aerofobi) kan f.eks. vise sig som hjertebanken, åndedrætsbesvær og en følelse af at man skal komme væk. Flyskræk er en fobi rettet mod situationer der har med flyvning at gøre. Flyskrækken kan vise sig både på landjorden og i luften - eller bare når man tænker på at flyve. Angst for at flyve kan behandles effektivt med hypnoterapi der med hypnose arbejder målrettet mod at ændre hjernens oplevelse af situationen som en trussel.

Hypnose som behandling mod flyskræk, angst for at flyve

Flyskræk eller aerofobi er en samlet betegnelse for angst der opstår i forbindelse med at skulle op at flyve. Med den rigtige behandling kan angsten fjernes og man kan komme til at flyve igen uden ubehag. Modsat hvad mange tror er angst for at flyve ikke noget man skal “leve med”.

Alene det, at det ofte er nok bare at tænke på at flyve viser, at det ikke er flyvesituationen som sådan, der giver angsten. Det viser netop, at det er muligt at behandle flyskrækken ved at ændre hjernens opfattelse.

Flyskræk er ikke rationelt

Hvis man lider af angst ved man godt at det ikke handler om fornuft. Men andre mennesker har svært ved at forstå det.

Angsten er ikke rationel. Man kan ikke for alvor ændre på angsten ved at tænke positivt, tænke rationelt eller bruge sin fornuft. Det hjælper ikke at tænke at det er usandsynligt at der skulle ske noget.

Man ved godt at det ikke er farligt, men det føles farligt.

Angst opstår altid, fordi hjernen bedømmer nogle situationer som truende. Når vi skal ændre angsten, skal vi derfor vise hjernen, at den kan føle sig tryg.

Denne form for terapi hjælper mod flyskræk

Hypnoterapi kan bruges til at skabe dyb ro og tryghed samtidig med at du med hypnose forestiller dig at være ude at flyve. Når angsten bearbejdes på en helt særlig måde under terapien kan hjernen trænes til at forbinde flyvning med tryghed. Hjernen behøver ikke længere at skabe frygten for at flyve.

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.

Se hypnose-video mod angst

Hvad udløser flyskræk?

Det kan være meget forskelligt, hvad der udløser angsten. Det kan være angst for at styrte ned, men er sjældent det samme som angst for at være højt oppe (højdeskræk). Angsten kan udløses af en klaustrofobisk følelse af ikke at kunne slippe væk eller af at sidde tæt sammen i flykabinen med andre.

Angsten behøver ikke kun at optræde når man er oppe at flyve - nogle føler flyskrækken når de står i køen i lufthavnen, når de køber flybilletterne. Og de fleste, der har har angst og fobi skal ofte bare forestille sig situationen, for at mærke en snert af angsten. Det kan f.eks. være åndenød, sved, hjertebanken eller ondt i maven.

Fællestrækket er for flyskræk, at hjernen har fået en forkert opfattelse af at der er “noget” der er farligt ved at flyve.

Det handler ikke om fornuft

Det handler ikke om fornuft. Man kan regne på sandsynligheder og være fuldstændig intellektuelt afklaret med at det ikke er farligt at flyve og alligevel have flyskræk.

Alligevel opstår angsten - og viden, bevidsthed og tanker kan ikke alene ændre på det.

Husk, at ingen er født med angst for at flyve, det er noget, hjernen har lært.

På en eller anden måde, er der noget i situationen omkring at flyve, som hjernen forbinder med noget truende, noget der skal undgås. Derfor beskytter hjernen én ved at sørge for at skabe frygt, så man ikke kommer i en farlig situation.

Flyskræk skal derfor heller ikke behandles med rationelle tanker, overbevisninger eller fornuft. Tankerne og dine overbevisninger er i virkeligheden efterrationaliseringer og ligger helt “oppe” i bevidsthedslaget. Det er ikke dér, vi skal finde eller ændre angsten, for så havde du nok gjort det allerede.

Angst for flyskræk forsvundet efter kun et besøg.
Jeg har førhen haft en enorm angst for at flyve. Det har desværre fyldt meget i min hverdag, da bare tanken om det kunne holde mig søvnløs om natten. Jeg opsøgte derfor hypnotiseret.dk, da jeg havde et brændende ønske om at komme ud og rejse, men frygten holdte mig tilbage. Efter bare ét besøg hos Kim, var min flyskræk fuldstændigt væk. Jeg er netop kommet hjem fra en ferie, hvor angsten ikke længere fik lov til at tage glæden fra hele ferien. På trods af en flytur med en masse turbulens, var jeg fuldstændigt upåvirket. Tusind tak Kim!

— Nicoline Poulsen

Læs flere anmeldelser

Hypnose som redskab til hjernetræning

Jeg anvender hypnose til at sikre, at du oplever en forandring undervejs. Jeg bruger hypnosen som et redskab, der giver os mulighed for først og fremmest at arbejde med din krops reaktioner og dine følelser.

Derefter afklarer vi hvad der udløser flyskrækken. Hvad sker der i kroppen, følelserne og tankerne? Og derefter er det hjernetræning der skal erstatte angsten med noget andet og bedre.

Nogle tror at det bare er hypnose i sig selv der fjerner angst - men det er en særlig proces hvor vi arbejder med præcis det, der udløser din angst. I små skridt og mens du er meget afslappet, rolig og tryg.

Her kan du læse mere om metoden til at fjerne angst. Det er en skånsom metode hvor vi træner hjernen til ikke længere at skabe frygt. Du er derfor selv en del af løsningen - det er hverken hypnosen eller mig som hypnotisør der “gør” noget eller “fixer” noget. Vi arbejder sammen.

Håndtering af angst

På den måde føler du dig godt rustet til alle situationer og får helt nye muligheder fremover. Jeg lærer dig også hvad angst er og giver dig teknikker til at arbejde igennem angsten, når den opstår. Det giver en tryghed at vide, at man kan komme igennem det.

Mange tanker før under og efter

Mange tænker rigtigt meget på flyveturen før den finder sted. Under flyveturen er der også tankemylder og efter flyveturen tænker man på hjemturen eller næste flyvning. Det kan ødelægge selv den bedste ferie.

En af mine arbejdsmetoder er metakognitiv terapi som giver nogle effektive redskaber til at arbejde med gentagne, negative tanker og bekymringer. De er en del af angsten.

Typiske tegn på flyskræk og angst for at flyve

Angst opstår af at hjernen har lært nogle helt bestemte situationer at kende og skaber frygt for at redde én. Det er derfor, man har følelsen af at man skal komme væk.

Angst er altid helt individuel, men her er nogle typiske eksempler, hvor folk beskriver at de kan have flyskræk.

  • det at starte eller lande
  • at vide at man ikke kan komme ud fordi dørene er låst
  • lyde af flyet - motoren, landingsstel, ændringer i lyden
  • turbulens eller andre bevægelser
  • personalets ansigtsudtryk
  • at sidde med sele på
  • at vide at man skal ud og flyve

Ovenstående er eksempler på triggere. Vi afklarer dine specifikke triggere i sessionen og træner din hjerne ud fra disse.

Årsagen er i princippet ligegyldig

Det, der udløser angsten behøver ikke at have noget at gøre med årsagen til at angsten er opstået i det hele taget.

Den konkrete årsag bag angsten er forskellig fra person til person og er i princippet ligegyldig. Nogle gange er det at finde årsagen en del af løsningen - andre gange er det ikke. Det vigtigste er at få ændret på hjernens automatiske reaktionsmønstre fra nu af og frem.

Så kan du komme op at flyve igen og måske endda glæde dig til det.

Læs mere om angst og fobier.

Videokursus

Som et billigere alternativ til hypnoterapi, har jeg lavet dette online videokursus hvor du med hypnose selv kan arbejde med din flyskræk. Videoerne gør det muligt for dig at mentaltræne din hjerne ud af flyskrækken.

Det er naturligvis ikke det samme som når jeg sidder og styrer processen sammen med dig, men med denne proces kan du selv dæmpe flyskrækken og måske endda fjerne den helt.

Hvis du så går i stå, er du allerede kommet så langt som du selv kan - og så kan du fortsætte med egentlig hypnoterapi.

Se mere om kurset, se introduktionsvideoen eller køb kurset.

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.