- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
Hypnose som behandling mod angst for opkast - emetofobi
Emetofobi kaldes det, når man oplever angst for opkast eller angst for kvalme. Det kan både være ens egen opkast/kvalme eller andres. Alene det at andre omkring en skulle blive syge og måske kaste op kan frembringe angst.
Ubehag i form af hjertebanken, hurtig vejrtrækning, tankemylder, lysten til at slippe væk og nogle gange en følelse af at skulle besvime og meget andet.
Selvom det rationelle sind fortæller, at der ikke er noget at være bange for, kan kroppen og hjernen godt reagere helt anderledes, med en overdreven frygt. Det er netop det, der kendetegner en fobi, altså en specifik angst.
Det er følelsen af frygt man mærker. Den er der ikke noget galt med. Det er angsten - som er en misforståelse af hjernen - der skal ændres. Til gengæld så kan man også helt komme af med angsten vha hypnoterapi.
Emetofobi er ikke rationelt men du er helt okay
Hvis man lider af angst ved man godt at det ikke handler om fornuft. Men andre mennesker har svært ved at forstå det.
Angsten er ikke rationel. Man kan ikke for alvor ændre på angsten ved at tænke positivt, tænke rationelt eller bruge sin fornuft. Det hjælper ikke at tænke at det er usandsynligt at der skulle ske noget.
Man ved godt at det ikke er farligt, men det føles farligt. Angst opstår altid, fordi hjernen bedømmer nogle situationer som truende. Når vi skal ændre angsten, skal vi derfor vise hjernen, at den kan føle sig tryg.Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.
En klienthistorie
En skolelærer, jeg havde som klient, overkom sin fobi for opkast på en enkelt hypnose-session og var igen i stand til at hjælpe de små elever der ind i mellem havde kvalme eller ligefrem kastede op i klasseværelset.
Der gik meget lang tid, før jeg fik muligheden for at vide om noget havde forandret sig (det er jo faktisk ret sjældent at folk omkring én kaster op, derfor helt tosset at det skulle fylde så meget i mine tanker)… Men en dag skete det jo lige pludselig: En elev blev dårlig i klassen og kastede op på gulvet. Stort set samme scenarie som i sin tid fik mig til at erkende at jeg havde brug for hjælp. Dengang gik jeg i panik og forlod lokalet (min kollega tog over) og jeg var aldeles utilpas med at skulle derind igen + at oplevelsen sad fast i mig. NU: Jeg blev i klassen, fik roligt de andre børn sendt ud, talte til det syge barn - og håndterede det langt mere ‘styrende’ altså uden at gå i panik! Jeg kunne stadig ikke nærme mig ‘gerningsstedet’, men det var ok - pedellen kom op til klassen og gjorde rent, og efter pausen stod jeg der igen. Uden panik!
… på en bustur er der et stort barn der kaster voldsomt op ud i bussens midtergang (adddrrrr 😳), men jeg holdt det ud. Gik ikke i panik, græd ikke, kunne godt trække vejret. En sådan oplevelse ville tidligere med stor sandsynlighed også have fremkaldt noget klaustrofobi, fordi jeg ikke kunne komme ud af den bus ….
Metakognitiv terapi mod emetofobi
Metakognitiv terapi handler om tanker - men ikke hvad man tænker. Det handler ikke om at skulle tænke rationelt eller tænker anderledes om opkast, kvalme, situationer eller lignende. Men derimod handler det om at ændre på nogle af de tankeprocesser, der foregår. For det kan ofte accellere angsten at man tænker meget på opkast. Tænker meget på at undgå situationer hvor det kunne forekomme. Og tænker meget på at planlægge uden om. Det er uheldige tankeprocesser og tankemønstre, fordi det forstærker følelsen af angst og det giver aldrig mulighed for hjernen til at aflære angsten.
Der er blevet lavet et fint forsøg som har vist at metakognitiv terapi mod emetofobi er effektiv behandling.
Hypnoterapi mod emetofobi
Det kan være meget effektivt at anvende hypnose til at overkomme en fobi som emetofobi. Angsten for kvalme eller opkast er noget tillært. Der er opstået nogle triggere - det, som udløser angsten. Dem finder vi frem til sammen gennem samtale. Når vi har fundet dem, bruger vi både metakognitiv terapi og hypnoterapi til at aflære angsten igen.
Det handler om at træne hjernen til at komme med en anden automatreaktion. Når kroppen ikke reagerer med sved, rysten osv følelsen af frygt er væk får man helt automatisk også andre tanker omkring kvalme og opkast.
Kombinationen mellem hypnoterapi til at ændre følelser og metakognitiv terapi fungerer rigtigt godt til angst for opkast, kvalme og så videre. Jeg har haft en del klienter med emetofobi efterhånden.
Angsten kan forsvinde. Det giver frihed.
Emetofobi skal ikke behandles med eksponering
Nogle udsættes desværre fejlagtigt for eksponering som behandling. Det betyder at man skal udsættes for det man er bange for i små doser og gradvist vænne sig til at være i situationerne.
Det er bare rigtigt svært at graduere med angst for opkast eller kvalme. Og selve eksponeringen rammer også ofte helt ved siden af det, som er de egentlige triggere.
Jeg anvender derfor kun mentale teknikker i behandlingen. Der er ingen eksponering.
Læs mere om fobier og angst samt metoden metakognitiv hypnoterapi.
Gratis hypnosevideo mod angst
Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.
Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.
Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.