Social angst og socialfobi

Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

Hypnose som behandling mod social angst og socialfobi

Hvad er social angst og socialfobi?

Social angst er paradoksalt, fordi vi som mennesker faktisk normalt bliver trygge af at omgås andre mennesker. Sådan er vores hjerner indrettet. Men ligesom øvrige former for angst og fobi har hjernen ved social angst (socialfobi) fået en forkert opfattelse af at situationer med andre mennesker er farligt. Hjernens vigtigste opgave er at beskytte os mod farer - og hvis den har lært at en situation er farlig, sørger den for at vi oplever frygt, så vi ikke kommer i den situation.

Det er smart nok, når det drejer sig om at undgå rovdyr i naturen.

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.

Se hypnose-video mod angst

Social angst kan være en grundlæggende angst

Social angst kan dog også forklares som en grundlæggende angst eller ur-angst. Dengang mennesket levede i flokke omgivet af trusler, var det livsfarligt at blive smidt ud af flokken. Når man er i en flok, har man som individ meget bedre chancer for at klare sig mod trusler end når man er alene.

Derfor har vores forfædre udviklet nogle instinkter som gør os til flokdyr. De forsvarsmekanismer forhindrer os i at gøre handlinger, der kunne resultere i udstødelse og disse forsvarsmekanismer kan i nogle tilfælde gå amok og få lov til at fylde for meget.

Dette er også baggrunden for den mest almindelige fobi, præstationsangst (angst for at holde tale).

Social angst er kompleks

Social angst er dog en kompleks størrelse og er ikke så en-dimensional som de fleste fobier. Ovenstående er derfor kun ét bud på hvordan social angst kan opstå. Det vigtige er jo heller ikke forklaringen - for man behøver ikke at forstå årsagen til en angst for at kunne ændre den.

Social angst kan godt være lidt “indviklet”, idet angsten opleves i mange forskellige situationer.

Ofte vil der være nogle fællestræk, ikke mindst i din egen reaktion på situationen. Ved at arbejde med det, du oplever af følelser og tanker, vil det generalisere til de forskellige situationer, hvor du oplever angst.

Bliv fri for social angst med hypnose m.m. Slørede mennesker på gågade.

Bevidstheden oplever kun tanker og overbevisninger

Bevidst oplever vi naturligt nok angsten som overbevisninger. Det kan f.eks. være “de andre kan ikke lide mig”. Bag disse bevidste tanker ligger følelser. Men allerførst var der en reaktion i kroppen: f.eks. en spændt mave eller strube, eller sved under armene. I virkeligheden er det disse kropslige reaktioner, der startede det hele.

Tankerne og overbevisningerne er efterrationaliseringer - bagklogskab, fordi vi mennesker jo helt naturligt hele tiden forsøger at forstå vores virkelighed. Det er også derfor, at det sjældent er nok kun at arbejde rationelt med tankerne. Det er simpelthen for langt væk fra de ubevidste reaktioner og mønstre, der startede det hele.

At arbejde med tankerne alene svarer lidt til den leg, hvor man hvisker et ord videre til næste person. Når man når til sidste person er det tit et helt andet ord. Det er blevet hørt forkert og fortolket forskelligt hele vejen gennem gruppen.

Tankerne kan forværre social angst

Desværre er et af resultaterne af hjernen efterrationaliseringer at angsten skal undgås fremover. Der opstår helt naturlige bekymringer for hvornår angsten kommer igen. Og man begynder instinktivt at undgå situationer for at beskytte sig. Mange kalder det angsten for angsten. Det er rigtigt. Desværre betragter mange denne “angst for angst” som en ting i sig selv - noget der bare er. Men denne angst består af tanker. Kun tanker. Og det er faktisk denne indlevelse i tanker der er det egentlige problem. Det er angst.

Til at arbejde med den tanke-drevne angst anvender jeg metakognitiv terapi. Denne kombination af metakognitiv terapi med hypnoterapi fungerer rigtigt godt for social angst, fordi vi både arbejder med følelser, triggere - og tankerne om det.

Sådan anvender jeg hypnoterapi mod social angst

Ved angst og fobi handler den type behandling, jeg tilbyder, om at finde ind til lige præcis dét, der udløser angsten. Det er ofte forholdsvist nemt med en meget målrettet fobi som f.eks. angst for nåle eller edderkopper.

Jeg starter med kroppens reaktioner

Jeg arbejder ud fra dine kropslige reaktioner - og så taler vi følelser, tanker og overbevisninger til allersidst. Måske opløses de helt, når der ikke længere er nogen reaktioner tilbage fra kroppen.

Den gode nyhed er dog, at social angst heller ikke er en angst, du behøver leve med. Det handler om at få ændret på hjernens forkerte, automatiske opfattelse af at der er noget, der er “farligt” - men som er helt naturligt, trygt og endda behageligt: at være sammen med andre mennesker.

Læs mere om angst og fobier.

Læs anmeldelser

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.