Dating - vær dig selv uden angst og nervøsitet

Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

Dating

At gå på date burde være en dejlig oplevelse. Men for mange kan det være en stor udfordring. Det er helt naturligt at have en sommerfugl eller to i maven på en date. At glæde sig og være spændt hører med til oplevelsen.

Men der er også nogle der oplever ubehag - en kold og tung klump i maven, man kan svede, have vejrtrækningsproblemer og hjertet kan stikke helt af. Det man oplever er helt individuelt, men det man kan opleve som ubehagelige “symptomer” er i sidste ende sunde reaktioner på følelser. Kroppen reagerer bare på det, hjernen oplever.

Præstationsangst og dating

At møde en ny potentiel partner på en date er en præstation og kan derfor give præstationsangst. Det bliver værre, fordi det ikke bare handler om en jobsamtale eller en eksamen. Det er mig som person der er på spil.

Dette er med til at forværre angsten.

Angst for dating er beslægtet med præstationsangst
Angst for dating er beslægtet med præstationsangst

Når en date giver uro, nervøsitet og angst

Når en date går hen og bliver en stærkt ubehagelig oplevelse, kan det være en slags præstationsangst. Det er stærk nervøsitet, uro og måske endda angst man oplever. Angst er oplevelsen af frygt, ofte for noget i fremtiden.

Der er ikke noget galt i at opleve uro og frygt, det er helt naturligt. Men i forbindelse med dating er frygten ubegrundet eller overdrevet. Selvom man godt ved, at det “bare” er en date, så reagerer kroppen som om det var ens liv og helbred, der stod på spil. Det er den misforståelse, hjernen har lært, vi kan ændre på.

Oveni det vil ens tanker ofte spille en et puds. Vores hjerne har tendens til at forsøge at forklare hvad det er der sker, så sammen med den kropslige reaktion kan der nemt dukke alle mulige negative tanker op. I forbindelse med dating rigtigt ofte tanker om én selv. Men det egentlige problem er ikke de tanker, det er den uhensigtsmæssige nervøsitet og angst i forbindelse med daten. Den angst og nervøsitet er uafhængig af alder. Det kan opstå uanset om man er ung og først er i gang med at lære at date, eller om man er kommet længere i livet og allerede har erfaring.

Den kan man heldigvis gøre noget ved, når man arbejder med hjernens automatiske reaktioner. Når angst og nervøsitet er væk, vil krop og sind vende tilbage til at man bare er spændt og kan glæde sig.

Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.

Se hypnose-video mod angst

Klienthistorie - skræk for dating

I klippet nedenunder ser I Inge, en af Danmarks modigste kvinder. Hos LTV Aarhus skulle vi optage nogle programmer om forskellige typer af angst og fobi, og Inge meldte sig, fordi hun oplevede meget stærk nervøsitet og angst og mange bekymringer før, under og efter en date.

Kim Oechsle fra hypnotiseret.dk hjælper Inge med hypnose-terapi mod skræk for dating i udsendelsen fra LTV Aarhus
Kim Oechsle fra hypnotiseret.dk hjælper Inge med hypnose-terapi mod skræk for dating i udsendelsen fra LTV Aarhus.

Inge fortæller derfor i programmet om hvordan det hæmmer hende, så hun ofte slet ikke har kunnet være sig selv under en date. Trine fra LTV og jeg havde mulighed for at møde den “rigtige” Inge i en kort snak både før og efter, vi optog programmet, og vi oplevede Inge som en både en sød, sjov og charmerende kvinde. Vi optog programmet på den måde, at kameraholdet optog den første og den sidste del, og ind i mellem lavede jeg hypnoterapi med Inge. Her handlede det overordnet om at få ændret de følelser, som plejede at dukke op for Inge allerede når en date var aftalt og ikke mindst på den dag, hvor hun skulle møde manden bag daten. Det lyder måske utroligt, men ved systematisk at gå igennem nogle af de billeder, ord og kropslige fornemmelser, der dukker op i én, kan man faktisk ændre på hvordan hjernen reagerer. Det er den såkaldte BSAFE metode. Umiddelbart efter kunne Inge fortælle at hun oplevede sine tanker omkring dating helt anderledes nu - og at hun faktisk glædede sig til sin næste date!

Efterfølgende har Inge også fortalt, at hun har haft god effekt af den ene session, vi lavede under optagelserne. Held og lykke til Inge med de kommende dates og tusind tak, fordi hun var så modig at stille op til tv!

360 graders perspektivet

Næsten uanset hvad jeg arbejder med, bruger jeg min 360 graders tilgang for at komme omkring alle aspekter af “problemet”. Det er naturligvis altid individuelt, men jeg forsøger systematisk at komme omkring alle relevante dele. I forbindelse med dating, vil det være nogle af de samme ting som jeg spurgte Inge om. Hvad sker der med tanker, følelser og krop før, under og efter en date? Mange vil som Inge opleve, at der allerede begynder at ske “noget” når daten skal aftales. Her begynder hjernen at skabe tanker og forestillinger. Det kan være meget forskelligt præcis hvad der sker, men overordnet set er de negative aspekter alle nogle, der bidrager til at ens hjerne begynder at opfatte daten som en truende begivenhed. Og så sker der naturligvis en følelsesmæssig reaktion i form af frygt eller nervøsitet. Det skal der jo, hvis der er en trussel til stede.

Jeg ser altid mine klienters problemer ud fra hjernens perspektiv. Der er intet galt med mine klienter. Det handler kun om hjernen oplever situationen som en misforstået trussel. Vi behøver altså ikke ændre angsten - kun de små elementer som gør at hjernen forstår det som en “farlig” begivenhed.

Hypnose-terapi kan gøre at du er dig selv under dating. Par på date.
Hypnose-terapi kan fjerne overdreven nervøsitet og angst og gøre at du er dig selv under dating.

Hypnodating

Tidligere har Jan Hellesø i fjernsynet lavet programmer om hypnodating, altså at hjælpe folk til at blive mere fri under dating vha hypnose. Det er et godt eksempel på hvad der er muligt når vi ændrer de små automatiske mønstre, vi alle har indeni os. Det at blive opmærksom på dem kan gøre det muligt at ændre dem. Min tilgang er aldrig at “fixe” nogen eller omprogrammere deres hjerner. Det er en misforståelse, som man desværre godt kan få af at se hypnose på film og i fjernsynet.

Min tilgang er altid 100% rettet mod min klients egen oplevelse - og er et samarbejde med at ændre alle de ubevidste reaktioner på tankerne, der opstår i forbindelse med dates.

Kontakt mig

Hvis du kunne tænke dig at høre, hvordan jeg kunne hjælpe dig med bedre dating, så kontakt mig endelig og stil de spørgsmål, du brænder inde med!

Gratis hypnosevideo mod angst

Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.

Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.