Det værste du kan gøre er at undgå følelser
Vi mennesker kan have behagelige følelser eller ubehagelige følelser. Det værste, du kan gøre, er at forsøge at undgå at få de ubehagelige følelser. For alle følelser har et formål, en nyttig funktion.
Hvis du begynder at undgå situationer, hvor følelsen kommer, kan du udvikle angst. Men du kan også risikere at blokere for de behagelige, positive følelser.
Gør ikke dette: at undgå følelser
Vi mennesker undgår instinktivt smerte, ligesom dyr gør. Smerte har den nyttige funktion, at vi bliver opmærksomme på en trussel og passer på vores krop.