- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
Hypnose som behandling mod angst for insekter og kryb
I Danmark er der heldigvis ingen decideret farlige insekter (med mindre man er overfølsom). Men insekter er uundgåelige og angst og skræk for insekter kan være meget generende.
Insektfobi kan være en angst for nogle bestemte insekter som bier og hvepse, sommerfugle, larver, myrer eller biller - eller det kan være rettet mod “kryb” generelt.
Der er ingen tvivl om at vi naturligt har en angst for alt hvad der kravler og kryber. Det har beskyttet os ude i naturen og denne naturlige frygt er nedarvet. Men i nogle tilfælde bliver angsten overdrevet.
Når insekter kommer for tæt på, reagerer man voldsomt, slår måske ud med armene, springer rundt. Det er en helt naturlig reaktion, når der er reel fare på færde. Men her i Danmark er det sjældent det der er problemet. Her kan den voldsomme reaktion skabe farlige situationer, især i trafikken.
Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose mod angst.
Entomofobi - frygt for insekter og kryb
En fobi er kendetegnet ved, at man reagerer meget kraftigt og hele ens opmærksomhed er rettet mod det, man er angst overfor.
Insekt-fobi kaldes også entomofobi.
Hvis der er insekter i nærheden, vil man med insekt-fobi ofte have svært ved at koncentrere sig om andet end hvor insekterne er, indtil de er helt væk. Og man vil gøre alt for at undgå situationer, hvor insekterne kan forekomme. Alene tanken om situationer med insekter vil ofte være nok til at man får angst-reaktioner som sved, kolde hænder eller kan mærke noget i bryst og mave.
Det er helt naturligt, når man har en fobi. Faktisk viser det, at ens hjerne fungerer, som den skal, for det er jo meningen, at den skal beskytte os mod det, der er farligt. Men med en fobi har hjernen bare misforstået det og tror at insekter er mere farlige, end de reelt er.
Hypnose hjælper mod insekt-fobi
Insektfobi er ikke noget, du behøver at lægge dit liv om efter. Ikke længere, i hvert fald!
Hypnoterapi er effektivt til at komme angst og fobier til livs, så du igen kan nyde at sidde ude om sommeren eller måske endda komme en tur i Randers Regnskov!
Jeg tager udgangspunkt i, hvordan du oplever din fobi og så fjerner vi bid for bid det, der tilsammen skaber angsten. Til sidst vil du opnå det, som mange egentlig ønsker sig: at være ligeglad med om insekterne er i nærheden!
Ingen eksponering for insekter
Kognitiv adfærdsterapi er standardbehandling mod fobi. Der er desværre nogle steder et alt for stort fokus på eksponering, som går ud på at man gradvist udsættes for det, man har angst overfor.
Jeg bruger en kombination af hypnose og min metode BSAFE. I denne metode arbejder vi udelukkende med dine egne forestillinger. Hvad sker der i dine tanker, dine følelser og din krop, når du har oplever din fobi? Det ændrer vi på under hypnose.
Undervejs kan du mærke, at der sker en forandring.
Læs mere om fobier og angst og evt edderkoppe-fobi.
Gratis hypnosevideo mod angst
Prøv den gratis video med guidet selvhypnose mod angst. Videoen kan bruges til alle typer af angst og situationer, idet den tager udgangspunkt i det, du har angst for.
Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden. Her ville vi i forsamtalen komme ind på situationer specifikt for dig. Jeg bruger også metoden BSAFE til at arbejde med angst, og generelt ville vi tale sammen undervejs. Det kan vi af gode grunde ikke på video.
Alligevel kan videoen her give dig et indtryk af, hvordan hypnose foregår - og dæmpe din angst.