- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
Se anmeldelserne.
Hvordan finder man den bedste hypnotisør i Danmark? Hvem er den bedste hypnoterapeut? Hvor er den dygtigste terapeut til mit problem? Det spørger mange sig selv om - man søger på nettet eller spørger AI.
Generelt handler terapi om at man finder en terapeut, der virker troværdig og som man har det godt sammen med.
Her kan du få nogle tips til, hvad du søger efter og hvordan du finder en hypnotisør eller hypnoterapeut, der passer til dig.
Danmarks bedste hypnotisør - hvem er det?
Når man har et konkret problem, søger man naturligvis den bedste til at hjælpe med at løse det.
Mange tyer til hypnose og hypnoterapi, fordi det kan noget særligt. Men hvem er den bedste til hypnose? Er det den mest kendte hypnotisør? Hvor finder jeg den bedste hypnoterapeut i Danmark? Hvilken hypnotisør er dygtigst?
Det er nok ikke så enkelt …
Selvom det kan være fristende at spørge AI (kunstig intelligens) eller søge på nettet med Google, Bing eller andre søgemaskiner, så er det ikke sikkert, at søgningen fører til den bedste hypnotisør eller hypnoterapeut for dig.
Hvad er en hypnotisør?
Nogle tror at hypnotisører har særlige evner til at hypnotisere, men det er ikke rigtigt. Man uddanner sig til at blive hypnotisør. Selve det at hypnotisere andre er altså noget, man kan lære. Men faktisk er det den, der bliver hypnotiseret, der “gør alt arbejdet”. Man går selv i en hypnotisk tilstand. 85% af befolkningen kan hypnotiseres i større eller mindre grad.
Som hypnotisør har man altså lært hvordan man nemmest hjælper andre i en hypnotisk tilstand. I den hypnotiske tilstand er man mere påvirkelig. Man kan f.eks. modtage påvirkning om at slappe af. På den måde kan hypnose i sig selv være afslappende, men det afhænger helt af hvilke påvirkninger, man modtager under hypnosen.
At være i hypnose hjælper altså ikke i sig selv mod noget problem. Derfor bør man vælge en hypnoterapeut, hvis man ønsker hjælp til noget konkret.
Læs mere om hypnose og hvem der kan hypnotiseres.
Hvad er en hypnoterapeut?
En hypnoterapeut står for hypnoseterapeut og er kort fortalt en terapeut, der anvender hypnose. Hypnose er ikke terapi i sig selv, det er vigtigt hvad der foregår under hypnosen.
En hypnoterapeut kan anvende forskellige former for terapi både før, under og efter hypnosen. Der findes mange forskellige terapeutiske retninger og metoder, de fleste kan kombineres med hypnose.
Derudover er der nogle særlige metoder, som primært hører til hypnose. Her udnytter hypnoterapeuten, at forestillingsevne og modtagelighed for påvirkninger er forstærket under hypnose. Disse metoder handler meget om at anvende forestillingsevnen og bearbejde ubevidste processer.
Vær opmærksom på, at alle terapeuter, også hypnoterapeuter, kan arbejde med vidt forskellige metoder. Hvis du har “prøvet en hypnotisør” tidligere og opsøger en anden, er det ikke sikkert at det foregår på samme måde.
Showhypnose - hypnose som underholdning
Hypnose har stort set siden det blev opdaget også været anvendt som underholdning, fordi de såkaldte hypnotiske fænomener viser hvad det menneskelige sind er i stand til. Det er f.eks. fænomener som ens hænder svæver eller er klæbet sammen, at man går i hypnose på kommando eller glemmer sit eget navn.
En showhypnotisør har lært at skabe underholdning ud af hypnose men er ikke nødvendigvis hypnoterapeut. Der anvendes helt andre metoder til hypnoterapi end under et hypnoseshow.
Hvad gør hypnose og hypnoterapi effektivt?
Al form for terapi er afhængigt af nogle fælles faktorer. Det har man faktisk forsket i, for at finde ud af hvordan terapi generelt virker bedst.
Man kan måle at terapi fungerer bedst, når dette er til stede.
- At terapeuten og klienten samarbejder om at nå i mål
- Terapeuten skal kunne lytte til sin klient - så klienten føler sig forstået
- Terapeuten skal forstå klienten - kunne sætte sig ind i sin klients situation
- Både klienten og terapeuten skal tale om følelser
- Terapeuten skal have styr på sine metoder
- Terapeuten skal tage imod feedback fra klienten og tilrette terapien
Læg mærke til, at kommunikationen mellem terapeut og klient er vigtigere end alt andet!
Alt dette gælder i særlig grad inden for hypnoterapi, fordi hypnose kun kan finde sted, når man gør sig selv modtagelig overfor hypnotisk påvirkning.
Terapeuten og klienten skal samarbejde
Som klient har man faktisk også et ansvar. Man skal selv samarbejde med terapeuten om problemet. Det er gammel viden fra dengang, hvor psykologer og psykiatere var autoritetspersoner som man gik til - og man regnede med at de løste ens problemer for én.
Forskningen viste, at det var de klienter, der selv var aktive, der fik de bedste resultater.
I forbindelse med hypnose er det vigtigt, at man gør sig klar til at tage imod den påvirkning, hypnotisøren kommer med. Det kaldes det hypnotiske tankesæt - en af de vigtigste punkter er at man ved at man selv er aktiv i at skabe hypnosen.
Omvendt så er det også de terapeuter, der faciliterer et godt samarbejde, der får de bedste resultater.
Terapeuten skal lytte
Terapeuten skal kunne lytte til klienten. Selvom mange af os slås med de samme problemer, er der altid noget unikt over hver person. Hvad er historien? Hvordan forstår man sig selv? Hvordan er det, problemet viser sig i dagligdagen?
Terapeuter der lytter går ikke ud fra at de på forhånd ved, hvordan problemet er eller hvad der skal gøres for at hjælpe.
Terapeuten skal forstå klienten
Terapeuter skal være menneskelige og kunne sætte sig ind i klientens situation, både tankemæssigt og følelsesmæssigt. Selvom terapeuter ikke har samme problemer er det en fordel, når terapeuter har erfaringer fra deres eget liv, de kan bringe i spil.
Eller har en bred erfaring med den type problemer fra andre klienter og ikke bare forstår teori. Det er vigtigt at forstå det som et menneske.
Terapien skal inddrage følelser
Klienten kommer pga problemer med tanker, følelser og kropslige reaktioner. Det er vigtigt, at terapeuten lader klienten udtrykke de følelser, der er en del af problematikken. Det er vigtigt at terapeuten kan rumme de følelser, der kommer frem under terapien.
Terapeuten skal også selv kunne give udtryk for følelser. Nogle gange at man viser forståelser for følelser og nogle gange at terapeuten selv kender tilsvarende følelser. Det kan også være, at terapeuten selv rammes af forskellige følelser under mødet med klienten. Terapeuten skal kunne rumme disse følelser og vide hvornår det er relevant at give udtryk for følelser.
Terapeutens skal have styr på sine metoder
Terapeuter kan have forskellig baggrund og uddannelse og forskellig erfaring. Det vigtigste er at kende sine metoder, at have en bred værktøjskasse og vide hvad de enkelte metoder bruges til. Samtidig er det nødvendigt at kende metoder og teknikkers begrænsninger.
For hypnoterapeuter er det både vigtigt at have en viden om hvilken terapi, der anvendes i forbindelse med hypnosen. Samtidig er det vigtigt at vide noget om hypnose i sig selv.
Og endelig at hypnoterapeuten kan anvende hypnose. Skabe hypnose i samarbejde med klienten.
Terapeuten skal tage imod feedback fra klienten og tilrette terapien
Der er aldrig én bestemt måde at udføre terapi på der altid fører til de samme resultater med alle mennesker. Det gælder også for hypnose.
Terapeuter skal derfor være lydhøre overfor feedback fra klienten. Lægge mærke til hvad de ser. Høre hvad klienten fortæller. Og så være villig til at ændre planer.
Måske er det andre metoder, der skal anvendes.
Terapeuten skal facilitere samarbejdet med klienten, så hypnose og terapi fungerer.
Når hypnose og hypnoterapi ikke fungerer
Ligesom i andre brancher findes der ganske få svindlere, som forsøger at snyde. Her kan det være fornuftigt at se på om prisen for terapien virker alt for høj, om man bindes til et meget langt forløb og påstandene om resultater virker urealistiske.
Forskning har ikke fundet nogle terapiformer der kan garantere 100% succes.
Der findes også nogle hypnotisører og hypnoterapeuter, der ikke har så meget uddannelse. Nogle har hypnoterapi som hobby og har måske ikke så meget erfaring.
Nogle hypnoterapeuter (og andre terapeuter) er meget ufleksible og rigide i den måde, de arbejder på. Det vil ret hurtigt vise sig, hvis man som klient ikke føler sig hørt og terapien foregår efter et fast skema, uanset hvad der sker.
Hvad kan du selv gøre for at finde din bedste hypnoterapeut?
Det vigtigste er at finde en hypnotisør og hypnoterapeut, hvor du føler dig tryg, du føler dig hørt og du har en fornemmelse af at vedkommende troværdigt kan bruge sine metoder.
Det finder du bedst ud af ved
- at lære noget om hypnoterapeuten på forhånd, ved for eksempel at læse og se videoer
- at ringe til hypnoterapeuten
- at møde hypnoterapeuten og høre hvordan vedkommende vil arbejde med dig
- at starte på terapien
Hvad kan du selv gøre for at få mest muligt ud af hypnoterapi?
Du får det bedste resultat ud af hypnoterapi ved
- selv at være villig til at fortælle om dine tanker og følelser
- være åben over terapeuten som et menneske der skal hjælpe
- at have realistiske forventninger: hypnose og hypnoterapi kan effektivt forandre psykologiske processer, men man kan ikke bryde naturlove og fysiske love
- at være tålmodig overfor udviklingen i terapien
- at arbejde sammen med hypnoterapeuten
- at være ærlig og sige hvad der sker til hypnoterapeuten, så vedkommende får
Uddannelse som hypnotisør og hypnoterapeut
Der findes i Danmark mange skoler, der uddanner hypnotisører og hypnoterapeuter. Det er ofte en række kurser, der kan sammensættes til en større eller længere uddannelse i hypnoterapi.
Jeg anbefaler at man sætter sig ind i hvad de enkelte skoler står for, i forhold til det man ønsker at lære.
Heldigvis er det ikke slut, når man har taget en grunduddannelse i hypnose eller hypnoterapi. Man videreuddanner sig. Man kan sagtens kombinere kurser og uddannelser fra flere steder. Det sikrer også at man får forskellig inspiration og dermed en bredere basis for at hjælpe.
Jeg har selv taget et utal af kurser og siden også taget en uddannelse som psykoterapeut.
Hypnoterapi hos Kim Oechsle
Kim Oechsle er certificeret hypnoterapeut og metakognitiv psykoterapeut og arbejder med mange forskellige problematikker.
Hvordan finder jeg en god hypnotisør eller hypnoterapeut for mig?
Al terapi er et samarbejde mellem klient og terapeut. Det gælder også for hypnoterapi. Det gælder derfor om at finde en hypnoterapeut, som
- du har tillid til
- virker troværdig og realistisk omkring resultater
- har uddannelse som hypnoterapeut og som løbende videreuddanner sig
- har viden om og erfaring med dit problem
Du kan læse om hypnoterapeuter på deres egne hjemmesider, læse anmeldelser på Trustpilot, Google eller Facebook. Desuden kan du ofte skrive eller ringe og få en indledende snak eller bestille en tid til en prøvesession.
Hvor finder jeg en hypnotisør?
I Danmark kan du bla finde hypnotisører gennem de to store foreninger NGH og FHHD. I Danmark kan du bla finde hypnotisører gennem de to store foreninger NGH og FHHD. Desuden arbejder nogle psykologer med hypnose.
Copyright (c) hypnotiseret.dk
Designet af Bootstrapious. Porteret til Hugo af DevCows