Kortvarig, langvarig og biologisk stress

Kortvarig stress

Kortvarig stress er helt naturligt. Kroppen er bygget til at håndtere kortvarig stress og normalt er kortvarig stress ikke skadeligt. Det er bare kroppens måde at præstere mere i en presset situation.

Kortvarig stress hjælper én til at komme igennem jobsamtalen, eksamen eller når ens fly er forsinket.

Der kan være en periode, hvor man er presset og har brug for at yde mere. F.eks. når man skifter job eller flytter til en ny by. For nogle er julen og andre højtider stressende, ligesom ferier kan være det. Selv lykkelige begivenheder som bryllupper, hvor alting skal være perfekt, eller fødslen af éns første barn kan være stressende i en periode.

Kortvarig stress kaldes også den “gode stress” bla af stressforskeren Kelly Mcgonical. Forskeren Hans Selye, der grundlagde stress-forskningen, brugte ordet eustress om den gode stress-respons, men det er aldrig rigtigt slået igennem.

Kortvarig stress er som sagt helt naturligt og behøver ikke udvikle sig til et problem, sålænge stressen håndteres og får lov at aftage igen.

Langvarig stress

Hvis stressen ikke reguleres ned vil der så at sige bliver stress “siddende i kroppen”.

Dermed opbygges over en længere periode en permanent stress-tilstand. Det er særligt den langvarige stress, der er skadelig for kroppen og hjernen. De langvarige stress-symptomer opstår, når kroppen er i alarmberedskab over en længere periode.

Det er kroppen ikke bygget til, fordi de funktioner, der normalt holder kroppen i balance, sættes ud af kraft under langvarig stress.

Det er vigtigt at sige, at vi alle er forskellige og vi reagerer forskelligt på belastning. Når langvarig stress opstår, er man ofte ikke selv klar over, hvad det er er der holder stress-niveauet oppe over en længere periode.

Og man bliver samtidig mere og mere ude af stand til at mærke sit eget stress-niveau.

Har man symptomer på langvarig stress er det vigtigt at tage det alvorligt og søge hjælp.

Kronisk stress

Med kronisk stress menes bare langvarig stress. Kronisk lyder som om det ikke kan slutte igen, men det er ikke rigtigt. Det betyder bare at stressen har fundet sted i længere tid. Al stress kan afhjælpes, det er bestemt ikke noget man skal leve med. Tværtimod er det vigtigt at komme i gang hurtigst muligt med at reducere stress.

Det handler ikke om at fjerne stress-symptomerne, men om at fjerne årsagen til stress.

Kamp, flugt eller luk ned? Regulering af kroppens biologiske stress-respons er en vigtig del af ReSTEAM-metoden mod stress.

Biologisk stress

Med biologisk stress mener man de fysiske reaktioner, der sker i kroppen under stress. Både på kort og langt sigt.

Det var forskeren Hans Selye, der startede med at undersøge hvad der skete i forsøgsdyr, som blev udsat for stress-påvirkning. Det kaldte han stress-responsen.

Hans Selye byggede videre på forskning fra starten af 1900-tallet, hvor Walter B. Cannon havde observeret og navngivet reaktionerne kamp og flugt (engelsk fight or flight). Stress-responsen opstår, når kroppen og nervesystemet reagerer med en kamp/flugt tilstand.

Kroppens store muskler får tilført ekstra blod og vejtrækningen øges for at ilte blodet. Blodårerne trækkes sammen og blodtrykket øges. Koncentrationen skærpes og fokuseres. Mindre vigtige kropsfunktioner som mave- og tarmfunktioner reduceres. Læs mere om de fysiske reaktioner under symptomer.

Hans Selyes forskning viste, at når forsøgsdyrene havde været i en stress-tilstand i længere tid, fik de fysiske skader i kroppen, blandt andet hjerte-kar sygdomme og tarmsygdomme. På det tidspunkt var det overraskende, men det viste sig at opstå direkte ud af de biologiske ændringer som kamp/flugt tilstanden medfører.

Forsøgsdyrene endte fysisk og mentalt i en kollaps-tilstand, hvor krop og sind var lukket ned. Denne kollaps-tilstand er senere blevet sat i forbindelse med den tredje reaktion, som alle dyr har i en truende situation: luk ned, også kaldet spil-død reaktionen. Denne tilstand oplever alle dyr, når hverken flugt eller kamp er muligt. Her lukkes alle kropsfunktioner ned for at sikre overlevelse og fjerne smerter. Hos pattedyr er det især den store vagus-nerve, der står for at regulere luk ned funktionen.

Hans Selyes forskning med forsøgsdyr gav viden om biologisk stress og stress responsen

Voldsom stresspåvirkning

Graden af belastning betyder naturligvis noget for hvor stor en stress-tilstand, kroppen sættes i.

Voldsomme stresspåvirkninger kan f.eks. finde sted

  • hvis ens liv pludselig ændres brat i forbindelse med diagnosticering af en alvorlig sygdom
  • hvis man udsættes for et pludseligt tab, f.eks. mister en ven, ægtefælle eller et barn
  • hvis man oplever et traume i forbindelse med en ulykke eller et overfald
  • ved diagnosticering af en sygdom
  • ved økonomisk ruin
  • ved skilsmisser

Akut stress

Akut stress opstår ved meget pludselige belastninger og chok, som når man f.eks. skal reagere hurtigt i trafikken eller føler sig udsat for en trussel, f.eks. hvis man kommer hjem og opdager et indbrud.

Her er de grundlæggende stress-tilstande flugt, kamp eller luk ned meget tydelige. Kroppens urinstinkter aktiveres og man reagerer på rutinen. Professionelle, der ofte er i denne type stressende situationer, som f.eks. politifolk, soldater og brandmænd, træner reaktioner igen og igen for at kunne reagere lynhurtigt uden at tænke.

Det er dog også vigtigt at kunne nedregulere stress-tilstanden bagefter. Ikke mindst hvis der efterfølgende opstår tanker og følelser omkring det man har oplevet. Hvis man igen og igen oplever at være tilbage i den farlige situation, er det tegn på at kroppen ikke er kommet rigtigt ud af chok-tilstanden. Her er det vigtigt at få dette chok bearbejdet, idet kroppen vil blive ved med at befinde sig i en stress-tilstand og dermed kan man risikere kronisk stress.

Udefrakommende stress - job og privatliv

Stress opstår, når man udsættes for noget belastende.

Noget af stressen vil komme udefra - påvirkninger i ens privatliv som f.eks. kærlighedsforhold, økonomi og bolig. Eller jobsituationen. Man kan være stresset pga travlhed eller pga dårlige arbejdsforhold. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan påvirke stressniveauet.

Man kan være ligeså stresset over at være sat uden for arbejdsmarkedet som arbejdsløs, førtids- eller invalidepensionist.

Nogle gange er det nødvendigt at ændre de udefrakommende stress-påvirkninger for at komme ud af stress. Det afhænger helt af belastningen og ens stress-niveau.

Stresshåndtering kan læres. Hypnose, terapi og mentaltræning kan hjælpe mod stress.

Indefrakommende stress - stresshåndtering

Er man udsat for belastning og bliver stresset vil noget af den stress, der opstår, komme fra en selv i den forstand at det afhænger af måden man håndterer den stressede situation på.

Stresshåndtering handler om, hvordan man som person “klarer” stress-påvirkning. Det er meget individuelt. Det afhænger både af ens egen personlighed og af hvad man tidligere har erfaret i sit liv.

Men heldigvis kan stresshåndtering læres, så man kan blive bedre til at håndtere stress.

Meget af den erfaring vi mennesker går rundt med er noget, vi har lært helt ubevidst. Faktisk er det meste af hvad vi mennesker foretager os, ligesom dyrene, helt ubevidst. Vi reagerer instinktivt og efter de mønstre, der er indlært tidligere.

Vi har i modsætning til dyrene også en bevidsthed, der heldigvis også har en del at sige, selvom den ikke bestemmer det hele. Men fordi bevidstheden bestemmer noget kan man godt have en tendens til at bebrejde sig selv, at man ikke kan håndtere stress, som man gerne ville. Man kan føle skyld og skam over at man reagerer som man gør. Det gør ikke stressen bedre, tværtimod. Det er bedre at erkende og acceptere, at man ikke har 100% kontrol over sig selv. Men også at vide at man har kontrol over store dele af sin egen oplevelse.

I forbindelse med stresshåndtering handler det om både at påvirke det man kan ændre helt bevidst og det, der stammer fra indlærte, ubevidste mønstre.

Det kan f.eks. handle om at man bevidst begynder at ændre sin måde at bruge sine tanker og følelser omkring de ydre stresspåvirkninger. Dermed kan man bevidst ændre sin egen adfærd og opleve at stress-niveauet daler.

Desuden bør man også arbejde med de ubevidste reaktioner. Det handler om hvordan man “plejer” at gøre, tænke, føle og reagere. Noget af det vil man kunne ændre, bare ved at blive bevidst om at der er nogle mønstre. Andre dele kan være sværere at ændre på, fordi det er mere indgroet. Her skal der skabes en ny, ubevidst indlæring - og dermed nye mønstre.

Stressreduktion med ReSTEAM

Stressreduktion med ReSTEAM metoden har den fordel, at den både arbejder med de ændringer i adfærd, man bevidst kan foretage sig, og ændringer i de ubevidste mønstre og reaktioner. Her har hypnose og mentaltræning en fordel i forhold til andre metoder. Desuden bruger vi i ReSTEAM også regulering af stresstilstanden i krop og sind. Det hjælper direkte til at modvirke den biologiske stress-respons. Som klient oplever man det i første omgang ved at de stress-symptomer man har reduceres og lindres. Det giver mere overskud og baner både vejen for at lære bedre stresshåndtering og at kunne overskue at få lavet de ændringer i éns liv, der måske skal til. Det er til gengæld en rigtig dårlig idé at lave større ændringer i sit liv, sålænge man er i en stærkt stresset tilstand, idet man ikke tænker klart.