Hypnose mod søvnbesvær - problemer med at sove

Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

Søvnproblemer kan afhjælpes med hypnose

Jeg kan hjælpe med hypnose og afslapningsteknikker, hvis du ikke kan falde i søvn, vågner i løbet af natten eller generelt har en dårlig søvn.

Årsager til søvnproblemer

Hyppige problemer med at falde i søvn eller vågne i løbet af natten kan skyldes

  • tanker, der kører i ring
  • stærke følelser, der vælder op i én
  • fysisk uro i kroppen
  • svært ved at falde til ro
  • ubearbejdede årsager til søvnløshed

Jeg tager altid udgangspunkt i dette. Hvad er det, der forhindrer søvnen?

Stress og søvn

Ovenstående er også forbundne med stress. Nervesystemet aktiveres på et helt forkert tidspunkt og forhindrer den afslapning der er nødvendig for at man kan falde i søvn.

Nederst finder du en video, hvor du kan prøve hypnose til at flyde ind i søvn.

Gratis hypnose-video og mini-kursus til bedre søvn

Videoer til søvn og søvnighed

Jeg har lavet en samling hypnosevideoer som kan bruges til at skabe ro og søvnighed. NB: Videoerne er ikke hypnoterapi og derfor ikke min sædvanlige 360° tilgang til søvn. Men de demonstrerer hypnose i forbindelse med søvn og kan måske være nyttige for dig.

Med online kurset Hypnose til søvn har du adgang til at høre og se videoerne når du vil uden forstyrrelser.

Videoerne ligger også gratis (for både dig og mig) på youtube, til gengæld er der reklamer…

Hypnose kan hjælpe med at finde ro

Jeg har efterhånden hjulpet en del mennesker med søvnproblemer med simple metoder. Metoderne er en kombination af hypnose og teknikker til at finde ro og skabe afslapning og kan hjælpe mod mange forskellige søvnproblemer. Hypnose er i sig selv afslappende og kan hjælpe med at få både krop og sind til at geare ned. Efter at have været i hypnose hos mig øver vi selvhypnose, som du derefter kan bruge til at stresse af, komme ned i tempo efter arbejde eller til at falde i søvn på.

Hvis du drømmer usædvanlig meget og vågner udmattet efter søvn, bør du også læse om depression.

Hvis din søvn er generet fordi du har kroniske smerter, kan du læse om hypnose mod kroniske smerter.

Metakognitiv terapi og søvn

Metakognitiv terapi er særligt velegnet til at arbejde med de løbske tanker, der tit forhindrer søvnen.

Det er både bekymringer for hvad der kan ske i fremtiden, grublerier, analyser og forståelse af fortiden og

Søvnhygiejne

Hvis du har problemer med din søvn er der nogle helt basale råd om god søvnhygiejne.

  • Gå i seng og stå op ca samme tidspunkt hele ugen
  • Sørg for et køligt soveværelse
  • Ingen kaffe eller alkohol før sengetid
  • Undgå det blå lys fra computere og mobiltelefoner før sengetid
  • Sengen skal associeres med søvn: se ikke tv i soveværelset og heller ikke noget med at arbejde

Min erfaring er dog, at mange klienter følger disse søvnråd og alligevel har søvnproblemer. Samt at de mange regler for søvnen faktisk ender med at give et forkert fokus på søvnproblemer som ender med at forstærke problemet.

Hypnose og hypnoterapi mod søvnproblemer
Hypnose og hypnoterapi hjælper mod søvnproblemer

Interview om søvnproblemer - Selma sover ikke

I forbindelse med et journalistisk projekt om søvnproblemer af August Block, Anna Mira Liengård og Frederikke Gundlund blev jeg interviewet om, hvilke problemer og udfordringer mine klienter oftest har i forbindelse med søvnbesvær og hvordan jeg typisk hjælper med søvnproblemer.

Indslaget illustrerer, hvor vigtig søvn er og hvordan det påvirker én når man ikke får sovet ordentligt.

360 grader rundt om søvnen hos hypnotiseret.dk

Når jeg arbejder med søvnbesvær, går vi hele vejen rundt om søvnproblemerne. Det handler ikke om at analysere hele dit liv - men om at fokusere lige præcis på hvad der sker i forbindelse med søvn.

Hele tiden ser vi på, hvad der arbejder for søvnen og hvad der arbejder imod søvnen. Vi ser på tanker, følelser og krop. Vi bruger den oplevelsesorienterede del af hypnose til at dykke ned og afklare hvad der sker - og så bruger vi hypnose som påvirkning til at ændre på vaner og automatiske og ubevidste mønstre.

Nogle gange er det relevant at lære dig praktiske redskaber til at gøre kroppen og sind rolige. Her kan åndedrætsteknikker og mentaltræning være en kæmpe hjælp. Jeg lærer dig at bruge selvhypnose til at skabe ro og søvnighed - uanset om du har svært ved at falde i søvn eller vågner i løbet af natten.

Mit mål er at give dig redskaber til at sikre dig en god søvn og selv at kunne håndtere de udfordringer der kan være med søvn.

Kontakt lægen hvis…

I nogle tilfælde skyldes søvnproblemer fysiske årsager eller psykiske problemer. I disse tilfælde bør du altid kontakte din læge først. Hypnose kan oftest uden problemer supplere lægens behandling, men det skal i disse tilfælde aftales med din læge. Du er også velkommen til at få din læge til at kontakte mig.

Gratis hypnose til søvnbesvær og bedre søvn

Se den gratis video Hypnose til at flyde ind i søvn der guider dig til at finde en dyb kropslig ro, ro i tanker og følelser og til naturligt at falde i søvn.

Ud over videoen får du også adgang til en unik serie videoer som kan hjælpe dig til at overkomme søvnproblemer.

Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden, men det kan give dig et indtryk af, hvordan det foregår.