Foredraget "Hypnose og videnskab"

Hypnose og videnskab

Målgruppe: Akademisk interesserede. Tid: 60-90 minutter, kan tilpasses

Hør mere om foredraget videnskab & hypnose

Hypnoseforskning

Det er ikke så alment kendt, men der er udført seriøs forskning i hypnose i over 150 år. Hypnoseforskningen har både forsøgt at forstå hvad hypnose egentlig er og at afklare hvad hypnose kan bruges til.

Dette foredrag henvender sig til akademisk interesserede. Jeg nævner historien, definitioner af hypnose, forskningsresultater og hvad man ved om hypnose i dag. Inden foredraget kan vi diskutere hvor “nørdet” foredraget skal være, alt efter målgruppen.

Kim Oechsle fortæller om den hypnotiske proces og hvad der foregår mellem hypnotisøren og den der skal hypnotiseres.
Kim Oechsle fortæller om den hypnotiske proces og hvad der foregår mellem hypnotisøren og den der skal hypnotiseres.

Evidens for brug af hypnose

Hypnose og hypnoterapi anvendes på mange forskellige problemområder og der er evidens for en lang række behandlinger. Eksempelvis angst, depression, smertebehandling, vaneændringer som rygestop og vægttab, traumebehandling, irritabel tyktarm og visse hudlidelser.

Forskningen har gjort at hypnose og hypnoterapi nu er anerkendt som effektiv behandling til at hjælpe mod mange former for psykologiske problemer. Forskning i hypnose har også dannet baggrund for mentaltræning som anvendes af både sportsfolk, militæret og folk i jobs med krævende præsentationer.

Men hypnose kan faktisk også anvendes til mange problemer, som er mere kropslige. Et af de mere overraskende anvendelser er at hypnose faktisk er effektivt mod vorter og visse typer hudsygdomme. Det er en effektiv behandling af nogle tarmsygdomme som f.eks. IBS (kronisk irritation i tarmene). Hypnose kan give os forståelse for samspillet mellem hjernen og kroppen.

Hypnose kan direkte påvirke smerteopfattelsen og anvendes derfor både ved kroniske smerter og ved akut smerte under operationer.

Jeg kommer også ind på andre aspekter i forskningen i hypnose.

  • Hvordan foregår hypnose? Hvad skal der til?
  • Hvad er hypnose egentlig? Forskellige modeller for hypnose.
  • Hvad er “suggestioner” og hvad kan de gøre?
  • Kan man måle hypnose i hjernen?
  • Anvendelser af hypnose som et redskab forskning - virtuelle patienter
  • Anvendelse af hypnose i særlige erhverv og helt privat
Definitioner af hypnose og forståelse af hvad der sker i hjernen under hypnose.
Definitioner af hypnose og forståelse af hvad der sker i hjernen under hypnose.

Spændende og tilpasset foredrag
Vi var så heldige at have Kim til at komme og holde et oplæg på vores kongres for medicinsk studenterforskning. Det var enormt lærerigt og gav stof til eftertanke, især omkring hvordan man taler med patienter omkring behandling i forhold til suggestioner og hvordan det påvirker dem. Kim var ekstremt god til tilpasse oplægget til en videnskabelig kongres og havde medtaget en masse videnskabelig litteratur på området hypnose.
Kim formåede at fange alle tilskuere, hvilket også blev tydeliggjort på mængden af nysgerrige spørgsmål efterfølgende.
Selskab for medicinsk studenterforskning kan varmt anbefale alle at booke Kim til et lærerigt og underholdende foredrag.

— Julie

Demonstration af hypnose

NB: Foredraget er seriøst - men samtidig uformelt og underholdende. Det er altså ikke et hypnoseshow som udelukkende fokuserer på at underholde. Men vi kan både underholdes og blive klogere ved at se hypnose blive demonstreret.

Derfor er der mulighed for at de blandt publikum, der har lyst og viser sig gode til at komme i hypnose, kan prøve de såkaldte hypnotiske fænomener. Det er dem, der også bruges i hypnoseshows,

Ofte er det demonstrationerne der for alvor giver aha-oplevelsen blandt publikum. Nu er det ikke bare tom snak - man kan se det med egne øjne og det er måske mennesker, man kender, der reagerer på hypnosen.

Undervejs kan jeg og I spørge dem der havde en hypnotisk oplevelse - hvad de oplevede og hvordan de oplevede det.

Ud over de enkelte frivillige der stiller op, laver jeg også hypnose med alle i publikum. Dem der har lyst til at prøve, lever sig ind i ordene og afprøver om de kan skabe de følelser og oplevelser, jeg nævner. Resten hører det blot som ord og berøres ikke. Det er helt frivilligt.

Demonstration af hypnose indgår i foredraget 'Hypnose og videnskab' som en underholdende måde at opleve og forstå hypnose.
Demonstration af hypnose indgår i foredraget 'Hypnose og videnskab' som en underholdende måde at opleve og forstå hypnose.
Hør mere om foredraget videnskab & hypnose