- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
Hypnose som hjælp til vægttab
Hypnose er en effektiv hjælp til at få varigt vægttab.
Hypnose og hypnoterapi hjælper til at kontrollere de følelser, der styrer os alle sammen. Der er mange negative følelser forbundet med vægttab og at spise for meget og usundt. Skyld, skam, tristhed og modløshed. Min tilgang er at gå efter de positive ressourcer og finde glæden og motivationen frem. Det er effektivt.
Nederst kan du se en video, hvor du kan prøve hypnose til at gennemføre vaneændringer.
Man ved jo godt, det er usundt at være for tyk
Det er usundt at veje for meget … og det lever heller ikke op til de kropsidealer, vi har her i Vesten. Alt det ved man jo godt, alligevel er det bare så forbandet svært for mange at holde vægten.
Hvorfor er det så så svært at opnå et varigt vægttab? Læs her om hvordan hypnose kan hjælpe med vægttab.
Hvordan kan hypnose hjælpe?
Hypnose og hypnoterapi kan hjælpe dig med at kontrollere din motivation, de følelser der ligger bag og de tanker du har omkring dig selv og din situation.
Mange vil gerne have en let løsning. Tænk, hvis man bare kunne få en pille, der gjorde at man altid spiste fornuftigt og sundt og gjorde det nemt at komme ud og dyrke motion. Den, der opfinder pillen, skal nok blive milliardær.
Men det behøver heller ikke være svært! Vores samfund er bygget op på en tro på, at vi altid har en fri vilje og at vi altid har kontrol over os selv. Samtidig er der ingen mennesker, der i praksis har 100% kontrol over sig selv. Vi er nemlig også styret af vores følelser. Vi er styret af en underbevidsthed som ikke altid vil det samme som bevidstheden. Og bevidstheden - det er dig, der læser det her.
Den gode nyhed er, at det altså ikke er dig som bevidsthed, der har skylden for det her.
Skyld og skam når man er for tyk
Selvom du lige har lært, at ingen mennesker kontrollerer sig selv, kan du godt føle skyld og skam alligevel. Det er meget almindelige følelser. Bevidstheden har virkelig svært ved at give slip på tanken om, at det er den, der kontrollerer det hele.
Men vi skal have alle dele af dig med … der er også de ubevidste processer, der står bag følelserne.
Så kommer det til at føles anderledes. Rigtigt.
Vi er styret af ubevidste følelser
Hypnose er en god metode til at komme lidt om bagved og arbejde med de mange ubevidste processer, der også styrer os. Det er vigtigt at sige, at hypnoterapi er et samarbejde mellem dig og mig. Det er derfor ikke nogen hypnotisk pille, du får her.
Dem, der får de bedste resultater af alle former for terapi, er dem der åbner op og tillader sig selv at mærke efter i sig selv. Alt for mange mennesker har glemt denne evne, det er derfor de har brug for hjælp. Hvis du kommer til mig, forventer jeg ikke at du allerede er klar … men at du er villig til at arbejde med dig selv, dine tanker og dine følelser. Vi arbejder meget med, hvordan følelser er i kroppen, for det er sådan, vi mærker følelserne. Hjernen og tankerne kommer så med en fortolkning bagefter.
Målet er ikke vægttab i sig selv
Hvis vægttab var et mål i sig selv, ville alle tynde mennesker være de lykkeligste mennesker i verden! Under hypnoterapien arbejder vi sammen om at finde dine mål og positive ressourcer. Du lærer, hvordan du styrer følelser ved at acceptere dem og ved at mærke hvad der rører sig i dig. Og du lærer at dine tanker føles ægte, men er en illusion ;-).
Helhedsløsning til vægttab
Hypnose kan dog ikke slanke i sig selv! Men det kan en varig ændring af kosten - den giver dig vægttab og sundere livsstil. Diæter, der midlertidigt bringer vægten ned, er ikke en varig løsning. Men en omlægning af kosten og mere motion vil på sigt bringe vægten ned og trivslen op.
For at få det bedste ud af det, er det derfor vigtigt at du har en helhedsløsning. Hos mig kan du få hjælp til at styre motivation og følelser, men samtidig skal du også ændre på dine madvaner og måske motionere mere. Måske ved du allerede nok om at spise sundt, ellers bør du sætte dig ind i det eller konsultere en diætist eller lignende. Måske er du allerede i gang med motion og ved hvad du skal, men har svært ved at gennemføre.
Tidligere havde man alt for stort fokus på kost og motivation i sig selv og glemte psykologien bag. Jeg kan hjælpe med det sidste.
Hypnosen giver flere muligheder. Blandt andet kan hypnose direkte gå ind og påvirke dig. Hypnoterapien er det, der går bagved følelser og hjælper til at få alle dele af dig til at samarbejde om målene.
Nu også som videokursus
Hvis du bor for langt væk eller synes et terapiforløb lyder for dyrt, er der også muligheden for at følge mit videokursus i eget tempo.
Vægttabsforløb i hold
Jeg arbejder primært med følelser og tanker omkring vægttab. Det er altid individuelt. Nogle har dog glæde af at gå på et hold sammen med andre. Hvis det lyder som noget for dig, kan jeg anbefale min gode kollega Thara Fogh, som har specialiseret sig i vægttabs-forløb.
Giv det et skud
Vægttab er vestens store svøbe … mad er blevet så nemt at få fat i, at vi alt for nemt kommer til at spise alt for meget og alt for usundt. Vi er derfor nødt til at lære at kontrollere os selv.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få det til at ske i dit liv.
Gratis hypnosevideo til at gennemføre beslutningen om vaneændring
Se den gratis video som guider dig igennem hypnose der tager fat i motivation til at gennemføre din beslutning om at ændre dårlige vaner.
Hypnose på video er naturligvis ikke det samme som at sidde overfor mig i virkeligheden, men det kan give dig et indtryk af, hvordan det foregår.