Kognitiv adfærdsterapi og hypnose

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er den mest almindelige terapiform i dag og bruges af bla psykologer. Men vidste du, at principperne faktisk stammer fra hypnose?

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har i de sidste årtier overtaget fra det, de fleste af os nok stadig forbinder med en psykolog, hvor man ligger på en briks og fortæller om sin barndom. Mange, som søger terapi, oplever at have mistet kontrollen over sindet eller kroppen - eller begge dele. Det kan være tanker, følelser eller smerter i forbindelse med angst, stress, vrede, tristhed eller uforklarlige smerter.

Vi ser verden gennem et tankefilter

Alt, hvad vi som mennesker oplever, oplever vi gennem den måde, vi ser verden på. Og det er noget, vi har lært gennem livet. Hvis vi kan ændre den måde, vi tænker, kan vi også ændre den måde vi føler og opfører os på.

Grundlæggende er det sundt at være lidt skeptisk overfor sine egne tanker, følelser og holdninger, fordi vi alle er styret af automatiske tanker på baggrund af vores opvækst og erfaring med tidligere oplevelser.

A - B - C

Kognitiv adfærdsterapi fortæller os, at når vi oplever en hændelse A har det en reaktion C i os i form af tanker, følelser, sanser og handlinger. Men vi er lykkeligt uvidende om, at reaktionen i os faktisk stammer fra ubevidste automatreaktioner, B. Det er disse indlærte mønstre, der bestemmer reaktionen.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) indeholder en række metoder, så man kan træne at blive mere robust og få mere kontrol over, hvordan man med sine tanker fortolker sine oplevelser. KAT fokuserer især på, at man bliver opmærksom på B og tager kontrollen over hvordan man vurderer sine egne reaktioner i form af tanker, følelser og handlinger.

Tip: Fakta eller mening?

Nogle gange kan man opleve noget som fakta, som egentlig bare er en holdning eller et udsagn.

Tag f.eks. sætningen "han kan ikke køre bil". Er det, fordi vedkommende ikke har lært at køre bil - ikke har kørekort (fakta) - eller udtryk for en mening som egentlig betyder at han er dårlig til at køre bil? Og hvilke kriterier ligger så bag det at være "dårlig" til at køre bil?


Tænk over nogle forskellige overbevisninger, du har. Det kan f.eks. være noget, du tænker om dig selv eller andre.

  • Er det en objektiv sandhed?
  • Vil alle være enige?
  • Hvordan ved du, at det er sandt?
  • Kunne det ligeså godt være noget, du tror?
  • Kunne det ligeså godt være en holdning?

KAT bygger på hypnoterapi

Faktisk bygger KAT på en række principper, som hypnoterapeuter har anvendt i mange årtier, bla var grundlæggerne af KAT, Albert Ellis og Aaron Beck, begge inspireret af Emile Coués metoder, f.eks. de hypnotiske sætninger, som man siger hurtigt til sig selv, som jeg skrev om i et tidligere nyhedsbrev. Men også teknikker som muskelafslapning og at forestille sig scener i fantasien og opleve hvordan ændring af ens egen vurdering kan ændre oplevelsen.

Men sikkert fordi, hypnose førhen havde et meget dårligt ry, er brugen af hypnose forsvundet ud af den måde, KAT praktiseres i dag. Men faktisk viser forsøg, at effekten af KAT øges, når den kombineres med hypnose. Det, hypnose kan tilbyde i den forbindelse er “oplevelse”. Med hypnose øger man sin forestillingsevne og indlevelsesevne - og derfor aktiverer man også sine følelser mere.

Man kan derfor, mens man stadig er hos en hypnoterapeut, få en oplevelse af hvordan man tackler sit problem. Når man oplever noget og ikke bare forstår det intellektuelt giver det meget mere mening - på et dybere, ubevidst plan. På den måde får man erkendelser som når meget længere ind, end når man blot snakker om dem og forstår det bevidst.

Min måde at arbejde på

I mit terapeutiske arbejde anvender jeg både hypnose og principperne bag KAT. Men jeg integrerer også med andre metoder. Den kognitive adfærdsterapi er i de senere år blevet udvidet med flere andre retninger, der er blevet kaldt den tredje kognitive bølge. Det vender jeg tilbage til i et senere nyhedsbrev. Men kort fortalt involverer de nyeste idéer, at man ikke ændrer på indholdet af sine tanker og vurderinger - men i højere grad fokuserer på hvordan man bruger sin hjerne. Det er grundprincippet i den såkaldte meta-kognitive terapiform. Men der er lignende principper i ACT - Acceptance & Commitment Therapy. Den tredje kognitive bølge involverer i høj grad mindfulness som en metode til at anvende sin hjerne bedre.

Jeg integrerer disse idéer ind i mine metoder, kombineret med hypnose. Desuden anvender jeg den såkaldte psykologiske illusionsmodel (PIM), som tager afsæt i denne nyere bølge, men på mange måder går et spadestik dybere. PIM giver nogle helt nye muligheder for hurtige resultater. Læs mere om mine andre metoder på hjemmesiden.

Næste gang

I næste nyhedsbrev ser vi nærmere på søvnbesvær.