- Tilmeld nyhedsbrev
- ... og få gratis lydindspilning
Der forskes i hvordan hypnose påvirker hjernen og det kan både fortælle os hvad hypnose er og hvordan hjernen virker.
Teorier om hypnose
Man har gennem tiden forsøgt at forstå hypnose som en slags søvn eller drømme, som trance eller som skuespil. Hjerneforskerne her skriver i 2017 flg.
Hypnose er et komplekst ritual, der involverer absorption og kropslig afslapning, ændringer af selvet og ændringer i følelsen af kontrol. Hver af disse er ikke i sig selv ensbetydende med hypnose.
Hvordan påvirker hypnose hjernen?
Forkortelser og oversættelse:
- CEN (Central Executive Network) - det netværk i hjernen der har at gøre med bevidste tanker, planlægning og valg af handling.
- SN (Salience Network) - det netværk der er opmærksomt på “interessante” stimuli
- DN (Default Network) - det netværk som især er aktivt når vi ikke tænker struktereret og bevidst men snarere dagdrømmer eller lader tankerne vandre
- agency : følelsen af at have kontrol, at være “den der gør det”.
Alt i alt er der tale om to forskellige neurale profiler: På den ene side synes hypnose at at involvere frontale regioner i CEN og SN - to netværk, der er forbundet med opmærksomhed, eksekutiv kontrol og kognitiv overvågning; på den anden side synes hypnose at svare til deaktivering i den forreste del af DN - et netværk, der er forbundet med social kognition, intern opmærksomhed og selvrelateret tænkning. Begge disse neurale mønstre fremstår som vigtige brikker i puslespillet om at relatere hypnose til hjernen.
Vores gennemgang fremhævede CEN, SN og DN som centrale netværk, der er involveret i hypnotisk modtagelighed, hypnotisk induktion og respons på hypnotiske forslag. Aktivitet og konnektivitet både inden for og mellem disse netværk af højere orden synes at understøtte mental absorption og lette anvendelsen af pålidelige top-down strategier til at producere hypnotiske respons. Desuden kan disse netværksdynamikker bidrage til en reduceret bevidsthed om fremmede begivenheder og tankevandringsepisoder i mindre grad.
I vores sammenfatning foreslås brede hypoteser om CEN's bidrag, SN og DN til hypnose. Navnlig gør CEN sandsynligvis det muligt for opretholdelse af opmærksomhedsfokus mod relevante mentale repræsentationer under kognitiv absorption, og kan deltage i udfoldelsen af pålidelige mentale strategier under den hypnotisk respons. Inddragelsen af CEN er i overensstemmelse med en stor mængde af beviser, der forbinder dette netværk med evnen til at iværksætte, vedligeholde, manipulere og opdatere mentale repræsentationer. CEN-relaterede funktioner ville derfor bidrage til generering og vedligeholdelse af mentale billeder i hypnose, da eksekutive funktioner er centrale for billeddannelse. Til gengæld påvirker dette neurale mønster sandsynligvis aktiviteten af DN.
Ændringer i CEN aktivitet under hypnose kan også svare til ændrede subjektive vurderinger af agency under den hypnotiske respons, som i henhold til dissocierede og COLD control teorier om hypnose. Bevis på de neurale korrelater af agency forbinder dette netværk med retrospektiv overvågning af fluency mellem intentioner og handlinger, samt den deraf følgende følelse af kontrol. Med hensyn til SN, fordi dette netværk integrerer signaler fra interne og eksterne kilder for at styre neurale reaktioner til adfærdsmæssigt relevante og fremtrædende begivenheder, modulationer af dette netværk under hypnose kan svare til vidtrækkende ændringer i bevidstheden. Desuden kan dette netværk koordinere ændret CEN- og DN-dynamik ofte observeret under hypnose. I denne henseende foreslår nogle forskere, at reduceret aktivitet i frontale del af DN parallelt med nedgang i selvrelaterede eller internt rettede tanker. Nogle komponenter af DN kunne også deltage i genereringen af mentale billeder.
Hypnose og hjernevidenskab
Artiklen beskriver mange interessante forsøg og konklusioner ud fra hjernescanninger af personer i og udenfor hypnose.
Derbyshire et al. har brugt hypnotisk antydet smerte hos normale, smertefrie personer til at at skabe en entydig analogi af funktionel smerte. Hvad de fandt var, at den hypnotiske smerteoplevelse var forbundet med udbredt aktivering i klassiske smerteområder (thalamus, anterior cingulat cortex, insula, præfrontal cortex og parietal cortex), svarende til det, der ses med en sammenlignelig fysisk induceret smerte og proportionalt med niveauet af subjektiv smerte, der rapporteres. Det er interessant, at denne aktiveringsmønster blev ikke set, når deltagerne var bedt om at forestille sig den samme smerteoplevelse i hypnose (figur 1). Et lignende mønster af resultater er også blevet rapporteret med hypnotisk inducerede auditive hallucinationer sammenlignet med at lytte til optaget tale eller til at forestille sig den samme auditive oplevelse.
Adskillelse af hypnotisk oplevelse og forestillingsevne Der er noget, der tyder på, at neurokognitive aktiveringer, når oplever en hypnotisk antydet effekt er kvalitativt forskellige fra dem, når man forestiller sig den samme oplevelse (eksemplerne vi nævnte var om smerte og auditive oplevelser). Især er den hypnotiske oplevelse synes at skabe hjernetilstande tættere på en faktisk oplevelse, ud over at generere flere “så virkelige” subjektive rapporter end blot at forestille sig det.
Halligan et al. brugte PET til at undersøge hypnotisk antydet lammelse af venstre ben som en analog for konvertering (“hysterisk”) lammelse. Ud over de slående kliniske paralleller var lateraliseret hjerneaktivitet forbundet med lammelsesforslaget under forsøg på bevægelse (højre anterior cingulær cortex og højre orbitofrontal cortex) lignede den, der tidligere var rapporteret af samme forskere i en klinisk konverteringspatient med sammenlignelig benlammelse, hvilket tyder på en fælleshed i de underliggende mekanismer.
