Hukommelsesforbedringer med hypnose

I Danmark er foretaget nogle interessante forsøg hvor patienter der har fået en hjerneskade (senhjerneskadede) med hypnose kan genoptræne deres arbejdshukommelse.

Lindeløv, J. K., Overgaard, R., & Overgaard, M. (2017). Improving working memory performance in brain-injured patients using hypnotic suggestion. Brain, 140(4), 1100-1106.

Vi konkluderer, at hypnotisk suggestion kan genoprette arbejdshukommelsespræstationer hos hjerneskadede patienter. Effektstørrelserne er store nok til at kunne fortolkes ikke kun på gruppeniveau, men også på enkeltpatientniveau.

De foreliggende resultater tyder ikke på specifikke mekanismer, der kan forklare, hvordan målrettet suggestion forårsager forbedret arbejdshukommelsespræstation. Vi tilbyder imidlertid nogle få foreløbige idéer og testbare forudsigelser, som kan tages op i fremtidig forskning. Det er muligt, at målrettet hypnotisk suggestion fremkaldte mentale billeder om at være kognitivt uhindret, gennem billeddannelsesprocessen, en kongruent hjernetilstand (Grush, 2004; Moulton og Kosslyn, 2009).
Hvis disse processer stadig er funktionelle, men ubrugte, kunne målrettet hypnotisk suggestion betragtes som en aflæring af indlært ikke-brug og indlært hjælpeløshed. Til støtte for denne idé er motorisk billeddannelse blevet anvendt i stor udstrækning i motorisk rehabilitering efter erhvervet hjerneskade (Mulder, 2007), men ikke til kognitiv rehabilitering. Beslægtede fortolkninger kunne være, at målrettede hypnotiske suggestioner fungerer som retrieval clues for ikke-anvendte strategier, eller at de reducerer angst.
Med hensyn til angst var der imidlertid ingen forskelle i den hypotesede retning på det europæiske hjerneskade-spørgeskema, mens et generelt angstniveau bør påvirke de fleste punkter i dette spørgeskema (Supplerende figur 3). Disse idéer tyder på, at forbedringen i det nuværende eksperiment er styret top-down. Dette ville forklare, hvorfor hypnotisk suggestion er effektiv, mens mere bottom-up og sensorisk drevne tilgange ikke er det. Individuelle forskelle i suggestibilitet havde ikke nogen bemærkelsesværdig indflydelse på effekterne, i modsætning til hvad der almindeligvis findes i hypnose litteraturen (Kosslyn et al., 2000; Raz et al., 2002; Derbyshire et al., 2004; Vanhaudenhuyse et al., 2009; Lifshitz et al., 2012; Halligan og Oakley, 2013; Oakley og Halligan, 2013), men med en undtagelse i klinisk forskning på kirurgiske patienter (Montgomery et al., 2002).

Bestil tid