Hjernens mange forklaringer

Hjernens model af verden

Vores hjerne har faktisk aldrig oplevet verden direkte. Den forsøger hele tiden at have en model af verden, baseret på vores sanser, tanker og følelser. Den har ret det meste af tiden, men nogle gange går det galt.

Små babyer forstår ikke forskellen på sig selv og omverdenen. De oplever bare verden, her og nu. På et tidspunkt begynder de at lægge mærke til, at de fx har en hånd der kan bevæge sig forbi øjnene og gribe fat i ting. De finder ud af, at de kan påvirke omverdenen til at give mad eller komme med sutten. De begynder at få en primitiv model af, at der er en indre oplevelse som er adskilt fra den eksterne verden. Sådan fungerer vores hjerne resten af livet. Den forsøger hele tiden at koble den tilstand, man er i - hvad enten det er godt eller skidt, smerter eller glæde, til hvad man ellers oplever.

Bevidst og ubevidst indlæring

Der er forskel på om det er bevidst eller ubevidst. Man kan med sin bevidsthed konkludere, at man har ondt i maven, fordi man har spist for meget. Eller ondt i hovedet, fordi man har drukket for meget. At kærestens eller kollegaens ansigtsudtryk gjorde en ked af det. At edderkopper giver en myrekryb (sjovt nok). At det at høre en bestemt sang gør en glad.

Før de bevidste konklusioner foregår der også noget ubevidst. Længe før bevidstheden når til at tænke og konkludere noget, har de ubevidste processer arbejdet. “Brændt barn skyr ilden”, siger man. Hvis man oplever smerte, vil ens hjerne fremover helt naturligt være på vagt over for det, der i situationen gav smerten.

Det samme når man de første gange ryger - her kobler hjernen alt det positive i situationen og den lykkefølelse, som nikotinen giver, med cigaretten. Det skal den da opleve igen! En afhængighed er skabt.

Tilstandsbestemt indlæring

Denne mekanisme hedder tilstandsbestemt indlæring. At man kobler sin egen tilstand lige nu til eksterne faktorer. Det har fungeret i millioner af år for alle dyr og sikrer os dagligt, at vi ikke kommer galt afsted.

Desværre har hjernen ikke altid ret i sammenhængen mellem det man oplever og det man føler. Man har glemt, at da man som lille barn samlede en edderkop op var der en voksen der skreg og viftede den væk. Men barnehjernen lærte, at edderkopper betyder forskrækkelse.

Fobier

Det kan være forklaringen bag mange fobier. Hvis man på et tidspunkt har været i en tilstand af frygt (pga smerte eller en høj lyd eller lignende) og der tilfældigvis har været en fugl eller hund i nærheden, eller en person der har kastet op, så har hjernen forbundet den ydre verden med den indre oplevelse. Og eftersom hjernen vil beskytte os mod farer, sørger den for at generere den samme angst, næste gang vi oplever en lignende situation. Efterhånden bliver man så bevidst om sammenhængen og konkluderer, at det ER den ydre ting der giver angst, selvom det startede et helt andet sted.

Mine måder at arbejde med indlærte reaktioner

Her har hypnoterapi nogle helt unikke muligheder for at ændre på den indlærte sammenhæng. Det behøver ikke betyde at man skal lede efter årsagen. Det eneste det handler om, er at ændre på hvordan hjernen kobler ting nu. Jeg anvender mange værktøjer fra en værktøjskasse fyldt med hypnose, NLP, psykologisk illusionsmodel, Open Focus til at skabe små tankeeksperimenter, som i sidste ende opløser disse sammenhænge og skaber ny indlæring. Nogle gange sker det på én session. Nogle gange tager det flere gange.

Tip: Bliv "samler" af gode oplevelser

Vi mennesker er samlere. Nogle mere end andre. Nogle kan blive helt besat af at samle kuglepenne eller glas. Legetøjsindustrien udnytter mekanismen med Pokémon-kort, figurer og forskellige "dimser" i computerspil.

Vi har det alle i os til en vis grad. Udnyt det til at blive samler af positive oplevelser. Det gør de fleste af os forvejen ved at kigge på gamle billeder fra ferien, fester, sports- og andre oplevelser.

Begynd at samle på dine gode oplevelser ved systematisk at huske dem.


Gem en oplevelse sådan her:

  • Luk øjnene
  • Tænk på en dejlig oplevelse, du har haft, men oplev det som om det sker lige nu
  • Vær tilstede i oplevelsen - se ud af dine øjne som om du kan se, det der er
  • Hør de lyde, der er i oplevelsen
  • Lugt til dufte og lugte
  • Husk alle de sanseoplevelser, der hører til: varme, kulde, vind, at ligge i liggestolen eller løbe på græs, f.eks.
  • Giv oplevelsen et navn, eller et symbol og husk det, du har i kroppen lige nu
  • Senere kan du få den samme gode oplevelse frem igen bare ved at tænke på oplevelsens navn eller symbol

Næste gang

Når man er bange - for sine egne tanker. Dette er et mere udbredt problem end de fleste tror.

Kontakt

Jeg hjælper mennesker med mange forskellige udfordringer ud fra en tilgang hvor jeg integrerer flere forskellige metoder. Har du selv eller andre brug for hjælp så kontakt mig http://hypnotiseret.dk/kontakt og hør nærmere.

Venlig hilsen

Kim Oechsle, hypnotiseret.dk http://hypnotiseret.dk