Hukommelse og hypnose

Hukommelse

Hvad er hukommelse egentlig? Husker hjernen alt hvad man har oplevet? Kan man finde glemte minder frem med hypnose?

Hukommelse er det, der giver mennesker og dyr mulighed for indlæring. Hukommelsen kan opdeles på flere forskellige måder. Der er korttidshukommelse og arbejdshukommelse, som bruges til at kunne huske hvad man tænker på lige nu. Langtidsshukommelsen kan inddeles i semantisk hukommelse til paratviden, episodisk og autobiografisk hukommelse til begivenheder. Endelig har vi en procedural hukommelse til kropslige bevægelser som at cykle, men også rent mentale færdigheder som at gange og dividere.

Man har forsøgt at finde forskellige dele af hjernen, der står for bestemte funktioner, ligesom når man kigger i motorrummet på en bil. En del af hjernen, hippocampus, fungerer som en slags kontrolcenter for blandt andet hukommelse. Skader i hippocampus giver hukommelsesproblemer. Man kan også se, at hippocampus skrumper ved patienter med Alzheimer, stærk stress og depression som passer med at disse patienter også oplever problemer med hukommelse. Det viser sig dog mere og mere, at hele hjernen er involveret i de fleste aktiviteter. Hukommelsen er spredt ud over hjernen - og bliver ikke kun gemt ét sted. Alt hvad vi oplever, aktiverer et helt netværk i hjernen. Forestil dig fiskenet, der ligger i lag. Der er milliarder af småbitte knudepunkter i netværkene, de såkaldte neuroner, der aktiveres. Det er også her, vores minder bliver gemt.

Når man husker noget, aktiverer man de samme netværk igen. Jo mere de aktiveres, jo nemmere er det at få dem aktiveret igen. Det er derfor, at gentagelser er godt for hukommelsen. Og derfor, at vi glemmer, når vi ikke har aktiveret vores minder i længere tid.

Hukommelsen ændres hele tiden

Vi tænker tit på hukommelsen som en computers harddisk. Vi regner med at det vi husker er “rigtigt”. Alligevel har de fleste af os nok oplevet, at andre var uenige i, hvordan vi huskede fælles oplevelser. Og selvom man kan være overrasket over at man kan huske småbitte detaljer som f.eks. lugten i et køkken eller mønsteret på en dug, oplever vi også allesammen hvor meget vi glemmer.

Sandheden er, at hukommelsen ændrer sig hele tiden. Hukommelsen er baseret på sammenhænge mellem millioner af små netværk, der hænger sammen i hjernen. Hver gang man husker noget, ændrer man det en lille smule - og gemmer det ændrede igen. F.eks. hvis man taler med nogen om en ferie. Hvis andre nævner noget, som man ikke selv kan huske, vil man næste gang man husker ferien måske have tilføjet det - og huske det som om man selv havde oplevet det.

Hypnose giver ikke bedre hukommelse

Hypnose blev førhen brugt til at hjælpe med huske begivenheder, som tidligere var glemt. Det gør man ikke længere, pga risikoen for falske erindringer. Mere om det næste gang.

Viden om hukommelse er dog vigtig for både hypnotisøren og dem, der skal hypnotiseres. Eftersom alle reaktioner, følelser, tanker, overbevisninger som vi mennesker har, er baseret på det vi tidligere har oplevet, er hukommelsen det vigtigste arbejdsredskab. Når det er muligt at “komme videre” ovenpå forfærdelige oplevelser som f.eks. vold eller ulykker, så er det fordi det er muligt at ændre de automatiske reaktioner, som vi har. De er alle indlærte og ligger alle i hukommelsen. Så i sidste ende handler terapi om at ændre på hukommelsen.

Tip: Husk med alle sanser

Hukommelse er gemt i netværk i hjernen og man kan aktivere disse netværk på mange måder. Hvis du dufter din mors frikadeller, dukker der sikkert billeder op fra din barndoms middage. Jo flere sanser, du involverer i minder, jo nemmere er det derfor at huske senere.

Når du skal huske noget - så sørg for at involvere så mange sanser som muligt. Hvis du skal huske et ord eller et tal, så sig det højt, læg mærke til hvordan det ser ud. Hvis du kan forbinde føle-, lugte- og smagssansen til ordet også er det endnu bedre.

Ofte kan du også forbinde ordet med andre ting - forestil dig f.eks. nogle skøre eller bizarre ting.

Et eksempel kan være at man skal huske navnet på "Morten Trane". Det kan være, at du kan kombinere billedet af en mår og en trane og tænke på både lugte og lyde. Morten behøver jo ikke vide, hvad du tænker på næste gang du ser ham. Han er bare glad for at du kan huske hans navn ;-)

Næste gang

Næste nyhedsbrev kommer til at handle om falske erindringer. Kan du også huske scenen fra Matador, hvor lærer Andersen står ude på altanen om natten og råber? Den scene er aldrig blevet indspillet.

Læs mere om det næste gang.