Smerter og hypnose

Smerter kan reguleres med hypnose

Hypnose kan dæmpe kroniske smerter. Men faktisk kan hypnose bruges mod alle former for smerter, også akutte.

Smertesignaler eller bare signaler?

Det eneste, hjernen kan opleve, er signalerne fra kroppen samt det, den selv genererer af følelser og tanker. Det eneste sted, vi kan opleve smerter, er i hjernen. Hvis man kommer til skade, findes smerten ikke det sted i kroppen, hvor skaden er sket. Nerverne sender heller ikke et særligt smerte-signal til hjernen. Det er de samme signaler som ellers: kulde/varme, tryk, osv.

Hjernen fortolker signaler

Signalerne samles i hjernen og her skabes en samlet fortolkning og “oplevelse”. Jeg skar mig fornylig dybt i en finger. Jeg kunne ikke mærke nogen særlig smerte i fingeren i sig selv, men sammen med de øvrige indtryk, min hjerne fik: synet af blod, indtryk af hvor jeg havde skåret mig og hvor dybt det var gjorde at jeg alligevel oplevede smerte og stærkt ubehag. Hjernen satte ind med tanker om konsekvenserne: hvordan skulle resten af aftenen og de næste dage gå, var der sket en permanent skade på fingeren osv. Heldigvis fik jeg også hjælp til at stoppe blødning, forbinde fingeren osv og oplevede samtidig en stor tryghed. Jeg brugte åndedrætsøvelser for at hjælpe mit nervesystem til at finde ro.

Alle disse indtryk tilsammen blandes sammen i hjernens forskellige dele og medvirker til, hvordan smerten opleves. De dele, der har at gøre med at afgøre hvor nervernes signaler kommer fra i kroppen, udstrækning, form og intensitet. De dele, der påvirker følelser og hukommelse, de motoriske dele osv.

Hypnose og smerter

Med hypnose forstærker man forestillingsevnen - og dermed kan man også påvirke forskellige dele af hjernen, bare ved at forestille sig noget. Der er lavet mange videnskabelige forsøg med smerter og hypnose, hvor man både kan skabe smerte uden fysisk påvirkning og fjerne smerter på trods af fysisk påvirkning. Og forsøg har også vist, at man kan påvirke kroppens helingsevne. Nogle forsøgspersoner blev udsat for varme som gav en let skade i huden. Med hypnose skulle de forestille sig at den ene arm var “svag” og den anden “stærk”. Begge arme blev udsat for den samme varme, men den “stærke” arm helede hurtigere end den “svage”.

Hypnose som bedøvelse

Hypnose anvendes som bedøvelsesmiddel til operationer, både store og små operationer. Det kan også anvendes til akutte smerter i forbindelse med fødsler. En af de største anvendelser er indenfor kroniske smerter. Det er naturligvis vigtigt, altid at få undersøgt, om der er en årsag til smerterne, som man skal reagere på. Men når dette er afklaret, kan man lære at regulere sine smerter selv. Jeg anvender en kombination af kropslige øvelser (fx åndedræt), hypnose og opmærksomhedstræningen Open Focus som jeg er certificeret i. Dette kan være bedre eller lige så effektivt som smertestillende medicin, særligt i forbindelse med nerveskader, hvor medicin sjældent virker.

Læs evt mere om kroniske smerter på hjemmesiden - og skriv til mig, hvis du vil deltage i et kursus.

Tip: Brug form og farver til at ændre på din smerteoplevelse

Hvis du har smerte eller andet ubehag i kroppen, er det i din hjerne, at du oplever det. Du kan styre, hvordan din hjerne oplever ubehaget, ved at forestille dig at ubehaget har farver, form, bevægelse. Og så ændre på disse parametre. Det er vigtigt, at du virkelig fordyber dig og lever dig ind i det. Du kan f.eks. starte med en let selvhypnose, brug f.eks. mit Giv Slip åndedræt fra et tidligere nyhedsbrev.

  • Fokusér på det ubehagelige i kroppen
  • Hvilken form har ubehaget? Hvor stort er det? Forestil dig, at formen ændres - først udvider det sig lidt, så skrumper det. Måske kan det forsvinde helt?
  • Hvis ubehaget havde en farve,hvilken farve er det så? Forestil dig, at farven skifter fra en dårlig farve til en god farve eller til gennemsigtig/hvid.
  • Sidder ubehaget fast? Så flyt ubehaget til et andet område, hvor – eller helt væk
  • Har ubehaget en bevægelse? Så flyt det ud af kroppen, lad det bevæge sig modsat. Flyt det evt tilbage i kroppen igen med den modsatte bevægelse. Eller også lad det forsvinde, ud af vinduet, ned i gulvet eller lignende.
  • Læg mærke til, hvordan ubehaget ændrer sig, når du ændrer på form, størrelse, farver og bevægelse

Næste gang

Skal handle om noget, de fleste kender til uden måske at have lagt mærke til det: sort/hvid tænkning.

Kontakt

Jeg hjælper mennesker med mange forskellige udfordringer ud fra en tilgang hvor jeg integrerer flere forskellige metoder. Har du selv eller andre brug for hjælp så kontakt mig http://hypnotiseret.dk/kontakt og hør nærmere.

Venlig hilsen

Kim Oechsle, hypnotiseret.dk http://hypnotiseret.dk