27 August 2020
Myten om fotografisk hukommelse
Tænk, hvis man kunne læse en bog og huske hver side som et billede, man senere kunne finde frem igen fra hukommelsen og læse op fra. Det ville være en fantastisk evne både på jobbet og til eksamen. Der findes historier om mennesker der kan præcis det - men er de sande eller er det en myte?
Hans Selye, forskeren der dedikerede sit liv til forskning i stress, siges at have haft fotografisk hukommelse. Han kunne, iflg. kollegaen Paul J. Rosch læser bøger ligeså hurtigt som andre kunne skimme en tekst og alligevel citere næsten ordret måneder efter.
Nogle mennesker har såkaldt autobiografisk hukommelse, idet de tilsyneladende kan huske alle dage i deres liv i usædvanlig detalje. I dette interview med Louise Owen kan man få indtryk af, hvordan det er. Det er dog ikke det samme som fotografisk hukommelse.
Det påstås, at militæret har en træningsmetode til fotografisk hukommelse, hvor man skal stirre på et billede og så slukke lyset og forsøge at fastholde billedet på nethinden, sålænge man kan. I så fald kan du jo hyre en fotograf og få taget de billeder, du gerne vil træne dig selv i at huske…
Eidetisk hukommelse
Desværre så har forskere endnu ikke fundet nogle personer, der rent faktisk kan præstere decideret fotografisk hukommelse. Det tætteste man kommer, er børn, der kan have såkaldt eidetisk hukommelse, en evne, der forsvinder når man bliver voksen. Eidetisk hukommelse betyder, at de kan fastholde et billede og stadig ‘se’ det, i flere sekunder efter at det er taget væk igen. I den periode kan de beskrive forskellige detaljer på billedet, præcis som hvis de stadig så på det. Men billedet udviskes og forsvinder til sidst helt.
Med eidetisk hukommelse kan man altså ikke kalde billedet frem længe efter. Når det er væk, bliver til hukommelse ligesom alt andet. Og hukommelse er noget, der ændrer sig. Hver gang man husker noget, bliver mindet så at sige ændret. Man tilføjer, fjerner eller retter store og små ting, alt efter den tilstand man er i nu, og hvad der siden er sket. Det sker for os alle - og også for folk med eidetisk hukommelse.
Hvad gør man så?
Der er selvfølgelig forskel på folks evne til at huske. Nogle er gode til tal, andre er gode til ansigter eller ord. Men selvom man kan have et talent for at huske, er der også gode tricks til at forbedre sin hukommelse. Selv folk, der optræder i konkurrencer, benytter sig af mange forskellige teknikker, som vi andre også kan benytte os af i dagligdagen.
I hukommelseskonkurrencer dyster deltagerne f.eks. i at huske alle kortenes rækkefølge i flere kortspil, eller i at huske decimalerne i tallet pi eller huske lange lister af ord eller tal.
Herunder kan du lære nogle af de metoder, de anvender.
Helt generelt - bland sanserne
Hukommelsen bliver styrket af gentagelse. Det er for det første vigtigt, at det man skal huske, bliver lagret i langtidshukommelsen. Så man skal blive ved med at huske på det i mere end 30 sekunder. Derefter skal man gentage det, og gerne vende tilbage til det flere gange. Det sværeste ved at huske er at finde det frem senere. Det er derfor vigtigt at aktivere så stort et hukommelsesnetværk som muligt. Så jo flere sanser, du kan inddrage i mindet, jo bedre. Jo flere forskellige andre minder, du kan forbinde det med, jo bedre. Når man skal finde mindet frem igen, kan der være mange veje til at huske det. Jo større et hukommelsesnetværk, der er forbundet med mindet, jo flere veje er der til at huske det igen senere.
Det er derfor det hjælper både at huske et billede af et ord og høre ordet. Hvis man kan sætte føle- smags- og lugtesans på er det endnu bedre.
Og hvis man forestiller sig billeder, må de gerne være lidt specielle, det gør dem nemmere at huske.
Husk en rækkefølge med en rute
En af de ældste hukommelsesteknikker hedder hukommelsespaladset og stammer fra det gamle Grækenland, hvor den blev opfundet af Simonides of Ceos. En bygning kollapsede til en fest, hvor Simonides undslap. Bagefter skulle han huske, hvem der havde været med til festen og huskede det ved at genkalde sig, hvor de havde siddet i bygningen.
På den måde opstod metoden til hukommelsespaladset og den er god til at huske lister af ord, billeder osv i en bestemt rækkefølge. Fidusen er at man husker en bestemt rute i det “palads” man nu vælger. Det kan være et hus eller en anden bygning, man kender godt. Eller det kan være en rute gennem en by eller et nabolag. På ruten skal man have nogle bestemte poster eller stoppesteder. Hvis det er et hus kan det f.eks. være entréen, køkkenet, badeværelset, stuen og havedøren.
Man skal bruge den samme rute hver gang. Hvis man skal huske nogle ord, placerer man hvert ord på en post på ruten.
Hvis man f.eks. vil huske rækkefølgen på stjernetegnene Vædderen, Tvillingerne, Tyren, Krebsen, Løven, kan man forestille sig en vædder stå i éntreen og tvillinger, der står og laver mad i køkkenet. Når man når til badeværelset, ligger der måske krebs i badekarret. Her må man gerne gøre billederne sjove og overdrevne, så det kan også være at der står en stor Krebs og sætter følehorn ved spejlet i badeværelset. I stuen står en løve og brøler højt. Osv.
Når man senere forestiller sig at gå gennem huset og se de samme billeder, har man næsten uden anstrengelse fået husket ikke bare ordene men også rækkefølgen. Denne metode lyder simpel, men bruges ikke desto mindre af næsten alle, der stiller op i hukommelseskonkurrencer.
Forbind navne med hinanden
Mange ønsker sig at kunne huske navne.
Det første man kan gøre er at sige folks navn højt, når man hilser på dem, og gentage det for sig selv et par gange. Se navnet stavet for sig.
En anden nem måde, er at forestille sig folk sammen med andre, man kender, der har samme navn. Så hvis man hilser på en herre ved navn Preben og ens nabo hedder Preben, så forestiller man sig med det samme at den nye Preben står i naboens have sammen med nabo-Preben.
Hvis man hører nye navne, kan man forbinde navnet med alt, hvad man kommer i tanker om. Hvis man f.eks. møder en kvinde ved navn Olivia kan forestille sig, at hun spiser oliven eller står under et oliventræ. En kvinde ved navn Pia kan man forestille sig være Pianist.
Kan man kombinere navnet med folks udseende, stemme, job eller lignende er det endnu bedre. Gerne noget der rimer.
At huske tal
Der findes mange systemer for at huske tal. Hovedprincippet er igen at kombinere tal med andre ting, så man får aktiveret store dele af hjernen.
- 1 - en = ben
- 2 - to = klo
- 3 - tre = træ
- 4 - fire = myre
- 5 - fem = lem
- 6 - seks = heks
- 7 - syv = tyv
- 8 - otte = rotte (eller dåse)
- 9 - ni = pi’ (pige)
Hvis man har svært ved at huske tal men nemt ved at huske billeder, kan man lave sit eget system til at huske tallene fra 0-99 eller finde et system i bøger om hukommelser på dansk. F.eks. er norske Oddbjørn Bys bog Memo oversat til dansk.
Her er inspiration til en start
- 10 - ti = ski
- 11 - elleve = elver
- 12 - tolv = trold
- 13 - tretten = retten (et måltid eller en domstol)
- 14 - fjorten = skjorten
- 15 - femten = klemten (en klokke der ringer, altså klemter)
- 16 - seksten = gejsten (et spøgelse eller )
- 17 - sytten = spytten (en der spytter)
- 18 - atten = hatten
- 19 - nitten = pernitten (en surt udseende kvinde)
- 20 - tyve = tyve (billede af to tyve)
Hypnose og hukommelse
Der findes også stadig en myte om, at man under hypnose kan huske ting, man ellers ikke kan huske. Det er desværre en myte. Forskning har vist, at minder hentet frem under hypnose er fuldstændig ligesom almindelig hukommelse. Til gengæld opstår det sære fænomen, at folk i højere grad tror på at mindet er rigtigt, når det er kommet frem under hypnose. Men det bliver det ikke mere sandt af.