8 January 2018
Du er hverken Spock eller Kirk
I den klassiske science fiction serie Star Trek, som i de senere år bliver genindspillet, er der en gennemgående konflikt mellem den ikke-menneskelige Mr Spock, som udelukkende handler og tænker ud fra logik og kølige analyser, og Kaptajn Kirk, der som menneske opererer udfra sin mavefornemmelse, intuition og sine følelser. Det er en konflikt, vi (mennesker) alle kender fra os selv - vi er en skøn blanding mellem de to.
Vi kan være i vores bevidsthed analysere vores situation og vores liv rationelt og fornuftigt og tænke os til en bestemt måde at handle på. Samtidig kan vi have en mavefornemmelse der vender stik modsat og får os til at føle at noget er galt eller at vi skal gøre noget helt andet, end det vores logik fortæller os. Endelig sker det ofte for os alle sammen, at vi bare handler - og bagefter undrer os over hvorfor!
Underbevidstheden behandler sanseindtryk
Jeg plejer for mine klienter at tegne en stor cirkel som illustrerer vores underbevidsthed og en lillebitte cirkel indeni som er vores bevidsthed. Nogle tal siger, at bevidstheden kun udgør 10% af alt det, der foregår indeni os. Opdelingen i bevidsthed og underbevidstheden er en stærkt forsimplet model, men det gør det lidt nemmere at illustrere pointerne. Bevidstheden udgør den oplevelse, vi har af verden. De tanker, minder og følelser, vi oplever “lige nu”. Underbevidstheden derimod, er skjult for vores bevidsthed.
Underbevidstheden har bla som opgave at behandle alle vores sanseindtryk. Det er altså signaler fra vores fem sanser: synet, hørelsen, smagssansen, lugtesansen og følesansen. Det sidste omfatter også alle de nervesignaler, vi får fra vores krop, både internt og eksternt. Det er alt for mange informationer til at bevidstheden kan følge med, så underbevidstheden behandler det automatisk, uden at vi behøver at forholde os til detaljerne. Kun hvis underbevidstheden mener det er relevant, gør den bevidstheden opmærksom på det. Forsøg har vist at underbevidstheden har truffet en beslutning om en handling et halvt sekund inden beslutningen når frem til bevidstheden!
Følelser og minder
Underbevidstheden står også for indlæring og hukommelse og dens primære sprog er følelser. Minder lagres sammen med de følelser, vi oplever i en situation. Underbevidstheden har også til opgave at genkende mønstre i vores oplevelser. Når den genkender en situation der minder om noget, vi tidligere har oplevet, hentes alle de tidligere følelser frem igen sammen med de øvrige minder. Det kan være positive minder fra ens barndom, som vækkes af en duft eller billede, eller negative minder som stammer fra en ubehagelig situation eller et decideret traume i forbindelse med en ulykke eller overgreb.
I hjernen er der flere forbindelser fra følelsescentre, til de kognitive tankecentre, end den anden vej. Måske er det derfor, underbevidstheden kan vække stærke følelser i os, uden at vi er klar over hvorfor. Og måske forklarer det også hvorfor det kan være svært at bruge sine rationelle tanker til at kontrollere følelserne. Underbevidstheden er netop ikke en kølig, velovervejet analytiker som Mr Spock, ligesom vores rationelle tanker i bevidstheden.
Underbevidstheden reagerer, som Kaptajn Kirk, spontant ud fra de mønstre, den genkender - baseret på tidligere erfaringer. Erfaringer som måske stammer tilbage fra vores barndom, hvor vi fortolkede situationer på en helt anden måde end vi gør som voksne. Det kan f.eks. være at oplevelsen af at gå ind i forældrenes soveværelse på et “uheldigt” tidspunkt som lagres med nogle stærke følelser. Følelser som ville være helt anderledes, end hvis man oplevede det som voksen. Eller erfaringer der er koblet til nogle meget specifikke sanseindtryk som er blevet forstærket af den sammenhæng, de optrådte i. Som f.eks. en særlig lyd som minder underbevidstheden om en ulykke, man har været involveret i, og som derfor kan genkalde den samme følelse af frygt.
Forstå din underbevidsthed!
Selvom underbevidstheden og bevidstheden hele tiden kommunikerer, kan det være svært for bevidstheden at forstå, hvorfor underbevidstheden gør som den gør. Det er noget af det, hypnose er godt til. Med hypnose og hypnoterapi arbejder man med at få etableret en mere tydelig kommunikation mellem underbevidsthed og bevidsthed. Den mest simple metode er at bede underbevidstheden om at sende simple signaler for ja og nej, f.eks. ved at bevæge en finger. Det er også muligt at spørge sin underbevidsthed og få mere nuancerede svar, enten i form af ord eller sætninger. Selvom det kan læres at gøre det under selvhypnose, er det nemmest at gøre, når man får hjælp til processen af en hypnotisør. Selv hypnotisører hypnotiserer af og til hinanden for at få indblik i deres egen underbevidsthed! Uanset metoden, giver det bevidstheden en erkendelse af, hvorfor man har nogle bestemte følelser eller reagerer som man gør. Denne erkendelse kan være nok i sig selv, men det kan også lade sig gøre at få underbevidstheden til at finde en anden og mere hensigstmæssig måde at reagere på.
Hypnose skaber kommunikation med underbevidstheden
Det er denne dialog mellem den rationelle og snusfornuftige bevidsthed og den irrationelle og følelsesdrevne underbevidsthed, der er så morsomt illustreret i kontroverserne mellem Kaptajn Kirk og Mr Spock i Star Trek. Men vi kender konflikten fra os selv. Og hvor Kaptajn Kirk ofte bruger sin gode ven Dr McCoy til at forstå enten sig selv eller Mr Spock kan det i virkelighedens verden være en god idé at få en tredjepart til at være mægler mellem ens egen bevidsthed og underbevidsthed.
Læs evt mere om underbevidstheden.
