12 December 2016
I øjeblikket følger mange af os DR's julekalender ‘Den Anden Verden’ hvor tvillingesøstrene Anna og Sara begge er skuespillere i et teater, men hvor Anna kæmper med sceneskræk, som i mange år har holdt hende væk fra scenen nede i sufflørboksen. I det 12. afsnit lykkedes det for første gang Anna at bekæmpe sceneskrækken og gennemføre en forestilling for publikum ligesom det lykkedes for Janus at overvinde sin højdeskræk.
Sceneskræk kender vi alle sammen som præstationsangst. Læs mere og få gode råd til at bekæmpe det.
Alle skuespillere har en lille smule sceneskræk i form af nervøsitet, onde tunger hævder endda at alle gode skuespillere har det, for den ekstra adrenalin i blodet giver den ekstra nerve, der gør at man brænder igennem og når ned til publikum.
Selv skuespillere med mange års erfaring kan rammes af sceneskræk - karakterskuespilleren Laurence Olivier fik pludselig sceneskræk og led af det i flere år. Herhjemme har Andreas Bo, der her i december hver aften er på skærmen som “Stygge Krumpen” i TV2's julekalender, fortalt at han også fik sceneskræk - ironisk nok i takt med at han blev mere og mere populær og kendt i tv. Til gengæld kunne han bruge det i sin teaterrolle som Dirch Passer, som også led kraftigt under det.
Præstationsangst
Sceneskræk er skuespillernes udgave af det, resten af befolkningen kender som angst for at tale offentligt. Det er en fobi med det fine navn glossofobi men kendes også som taleangst eller præstationsangst. Det er den mest almindelige fobi, og faktisk skønnes det, at ikke mindre end 3/4 af befolkningen har det. Den næstmest almindelig fobi er angst for døden, og det har fået den amerikanske komiker Jerry Seinfeld til at konkludere, at ved en begravelse vil det for de fleste mennesker være bedre at ligge i kisten end at stå for begravelsestalen!
Heldigvis er det ikke os alle, der hver dag skal præstere på scenen - men de fleste kommer i løbet af deres studieliv eller arbejdsliv i mange situationer, som f.eks. eksamen eller møder, hvor man skal præsentere noget for en mindre eller større flok af andre mennesker. For alle undtagen de lykkelige 25%, der ikke har en snert af sceneskræk, er det en skræmmende oplevelse. Hænderne sveder, hjertet hamrer, maven føles kold, kroppen synker sammen mens musklerne bliver stive.
Altsammen helt naturlige kropslige reaktioner på den tilstand, vores hjerne sætter os i: frygt. Vi skal være klar til at flygte, kæmpe eller spille død. En ganske fornuftig reaktion, når vi er i virkelig fare, men ikke så hensigtsmæssig, når faren er indbildt.
Gode råd
Man kan komme langt med de følgende gode råd
-
Forberedelse og øvelse - man kan dæmpe nerverne meget ved at forberede sig godt og øve sig på sin præsentation så realistisk så muligt. Det træner hjernen til situationen og gør det nemmere at komme igennem på ‘autopilot’ når det rigtige slag skal slås
-
mental forberedelse - det er en god idé at bruge sin sunde fornuft til at gentage overfor sig selv, at der ikke er en reel fare. Sig til dig selv: “hvad er det værste der kan ske”? Og sæt det i perspektiv overfor en rigtig faresituation. Der er ingen, der dør, ingen der kommer til skade. Hvis man bliver til grin er det jo ikke verdens ende.
-
åndedrætsøvelser - man kan faktisk snyde sin krop til at tro, at man har situationen under kontrol! Det sker ved at ånde langsomt ind, holde pause og ånde endnu langsommere ud. Du skal ikke presse sig selv, men gå efter at tælle langsomt fra 1-6 på en indånding, holde pause fra 1-6 og så ånde ud mens du tæller fra 1-8. Det langsomme åndedræt sænker hjerterytmen som giver signal til din hjerne om at slappe af.
-
positur - stil dig med rank ryg, spredte ben og begge hænder på hofterne. Bliv stående i et par minutter. Den amerikanske psykolog Amy Cuddy har studeret kropssprog og anbefaler denne såkaldte “Wonder Woman” positur, fordi den faktisk øger selvtilliden!
Gennemfører sin præstation med succes, lærer hjernen at faren ikke er reel, og gentager man det flere gange, helst over en kortere periode, mindskes farereaktionerne mere og mere og kan til sidst helt forsvinde. Det handler om at få hjernens frygtcenter til holde op med at reagere som om der er en rigtig fare.
Problemet med denne strategi kan dog være at ens fobi, skræk eller angst er så stor, at man ikke kan overvinde den. Dermed får man ikke gevinsten ved at gennemføre - og ens sceneskræk eller præstationsangst bliver uændret eller endda værre.
Et andet problem kan være, at man sjældent kommer i den situation og derfor ikke kan opnå gevinsten ved gentagelse.
I begge tilfælde kan hypnose være en hjælp.
Hypnose
Med hypnose er det muligt at forstærke hele processen. Hypnose er en meget koncentreret bevidsthedstilstand, hvor forestillingsevnen er forstærket.
Under hypnosen forestiller sig man sig kun at man gennemfører sin præstation. Man skal altså ikke gennemføre det, man har fået en skræk for, i virkeligheden. Dermed kan det være nemmere at komme i gang.
Samtidig er man i hypnosen i en dybt afslappet tilstand hvor hypnoterapeuten hjælper én til at trække på stærke og gode erfaringer og oplevelser fra sit liv.
Hjernen oplever altså både at gennemføre præstationen og at alting er rart og roligt, og den lærer derfor endnu hurtigere, at der ikke er nogen reel fare.
Når denne proces gentages i hypnose, kan frygtreaktionen fjernes eller mindskes væsentlig, endda på ganske kort tid.
Læs evt mere om eksamen og præstationsangst eller behandling af fobier.
Indtil vi høres ved i næste nyhedsbrev fra hypnotiseret.dk, krydser jeg fingre for at Anna kommer på scenen i Den Anden Verden i resten af december!
