Nu med lyd!

1 March 2019

Sund livsstil messen 8-103 i Aarhus

Fredag-søndag den 8., 9. og 10. marts deltager jeg i messen Sund Livsstil i Scandinavian Congress Center i Aarhus på stand 80A. Jeg har mulighed for at give en rabatkode så du kan købe billet til kun 20,- kr til messen. (Entré ved døren koster 80,- og forsalgsbilletter koster normalt 40,- kr). Abonnenter på mit nyhedsbrev får tilsendt rabatkoden inden messen.

Hvis vi ikke ses i min klinik inden da, håber jeg at se dig på messen! Uanset om du tror på hypnose eller ikke tror på hypnose er du meget velkommen på min stand nr 80A eller til et af mine to foredrag, hhv lørdag kl 11 og søndag kl. 16.

Nu med lyd!

På messen kan du, udover at prøve en kort hypnose og få svar på alle dine hypnose-spørgsmål, også deltage i en konkurrence, købe sessioner til nedsat pris og som noget helt nyt, købe mine lydindspilninger til selvhypnose til særlig introduktionspris.

Hypnose og historiefortælling

Dr.dk kører i øjeblikket en serie artikler om at bruge tv-serier til at dæmpe stress og fjerne angst. Idéen er at vi kan anvende fortællinger til at sætte vores eget liv i perspektiv, afspejle følelser og finde nye forståelser. Det er bestemt ikke noget nyt: tv-serier, computerspil er bare det nyeste påfund, men historiefortælling går jo helt tilbage til før skriftsproget og har altid været brugt til andet og mere end underholdning. Terapeuter har naturligvis også brugt det, og historiefortælling er en af de klassiske hypnose-metoder. Det har en særlig effekt under hypnose, fordi hypnose skærper forestillingsevnen, og derfor virker historien mere levende. Desuden vil en hypnoterapeuts historie indeholde nogle budskaber til underbevidstheden som er direkte relevante for at skabe en forandring.

Så når jeg, eller en anden hypnotisør, bruger historier mens du er i hypnose, så er det altså ikke kun ment som underholdning. Men det er skam behageligt alligevel og det er et afsnit af en tv-serie skræddersyet helt til dig og det problem, du ønsker hjælp til. Så nyd det endelig. Og så er det nok mere effektivt end at se samtlige episoder af Game of Thrones, selvom den marathon-indsats bestemt også har sin berettigelse ;-)

– Kim Oechsle