Hypnose som bedøvelse

9 September 2016

En af de mest fascinerende og overbevisende anvendelser af hypnose er som anæstesi, altså bedøvelse ved operationer. Faktisk er det en af de første anvendelser af hypnose i klinisk sammenhæng og går helt tilbage til midt i 1800-tallet, hvor den engelske kirurg James Esdaile i Indien anvendte hypnose til at udføre alle type operationer, inklusive amputationer og maveoperationer.

På dette tidspunkt fandtes ikke den type bedøvelse vi er så godt vant med i dag. Mange operationer blev foretaget uden bedøvelse eller med primitive midler. Opium, æter og klofoform blev først taget i brug op mod 1900-tallet og var i sig selv dødsensfarlige for patienterne.

De første eksperimenter

James Esdaile havde succes med at reducere den typiske dødelighed for operative indgreb fra 50% til 8%, og hans patienter kom sig mærkbart hurtigere.

I starten af 1900-tallet begyndte den amerikanske læge Henry Munro at anvende hypnose til at berolige patienterne inden operation. Hans resultater var så gode at han inden længe begyndte at reducere mængden af æter til bedøvelse helt ned til 10% af det normale. Igen var resultatet, at patienterne kom sig mirakuløst meget bedre efter operationen.

På forgængeren til den anerkendte Mayo Clinic i USA, Saint Marys Hospital i Minnesota, anvendte Alice Magaw også en beroligende hypnose for at reducere mængden af æter og havde en dengang fantastisk rekord: de havde gennemført 17000 operationer uden dødsfald pga bedøvelsen.

Glemt i det 20. århundrede

På trods af at enkelte hospitaler og læger eksperimenterede med hypnose op gennem det 20. århundrede, vandt hypnose som operationsbedøvelse aldrig fast indpas. Måske faldt interessen fordi medicinalindustrien efterhånden udviklede bedre og sikrere bedøvelse som ikke krævede at anæstesilægen eller -sygeplejersken var hypnoseuddannede. Ikke desto mindre forskes der i dag stadig i brugen af hypnose ved operationer med samme gode resultater som tidligere.

Nutiden

Psykiateren David Spiegel har udført forskning i hypnose i årtier og er en af de varmerste fortalere for anvendelsen af hypnose i moderne lægevidenskab. I Belgien har anæstesiologen Marie-Elisabeth Faymonville her i 00’erne anvendt hypnose kombineret med lokalbedøvelse ved både store og små operationer og reduceret anvendelsen af narkose til kun 1% af de normale mængder.

I Frankrig har Dr. Ilyess Zemmoura fra 2011-2015 fjernet kræftknuder i hjernen mens patienterne har været bedøvet med hypnose. Fordelen er at patienten er vågen imens og kan kommunikere med kirurgen. Ulemperne har i dette forsøg været at patienterne har måttet trænes i hypnose i flere uger, så der har været mere forberedelse end ellers. Men hypnosebedøvelsen har fungeret effektivt og pålideligt selv til denne type operationer, hvor patienten tydeligt kan høre boren og mærke vibrationer i kraniet.

Herhjemme er hypnose måske så småt ved at vinde indpas på fødegangene, hvor der eksperimenteres med at dæmpe fødselssmerter.

Selvhypnose

Nogle hypnotisører anvender bedøvelseshypnose på sig selv. Hypnoterapeuten Timothy Jones fortæller meget humoristisk, hvordan han efter at have været så uforsigtig at google hvad hans forestående tandoperation betød og gøs ved tanken om gummer, der både skulle skæres op og sys sammen igen. Han forberedte derefter en 15-minutters lydoptagelse til sig selv med en dejlig strandoplevelse og sad i bilen og småhyggede sig med den på parkeringspladsen, tog så elevatoren op til tandlægen og fra det øjeblik, han rørte tandlægens dørhåndtag, gled han mere og mere væk på stranden igen. Tandlægen var noget forbløffet over at han ikke ønskede bedøvelse, prikkede nogle gange med skarpe instrumenter, uden at Timothy Jones kunne mærke noget. 45 minutter senere var det hele overstået: han vendte tilbage fra den mentale strand og følte sig frisk og veloplagt.

Kan det virkelig passe?

Disse resultater er en meget overbevisende demonstration af, hvad hypnose er i stand til. Af og til forklarer skeptikere hypnose med at folk bare “lader som om”, men det er svært at forestille sig, at folk frivilligt vil gennemføre smertefulde operationer ved bare at “lade som om” det ikke gør ondt!

Hypnosebedøvelse betragtes normalt som dyb hypnose og kræver derfor forberedelse og måske en særlig indlevelse hos patienten. Dette er i modsætning til, når hypnose anvendes til terapeutisk arbejde. Her behøver klienten nemlig ikke at være i dyb hypnose. Selv store terapeutiske forandringer kan opnås med en let hypnose. Mange føler undervejs blot at de lukker øjnene og er koncentrerede. De fleste beskriver det bagefter som en rar oplevelse. Mere herom i et andet nyhedsbrev!