Hjernen, hjertet og maven

4 March 2018

Hjernen, hjertet og maven

Nej, det er ikke en fortsættelse af børnebogen Narnia - løven, heksen og garderobeskabet, men derimod et nyhedsbrev om sammenhængen mellem krop og sind. I de senere år er man blevet mere og mere opmærksom på at hjernen og kroppen ikke er så skarpt adskilt, som vi ellers er så vant til at tænke her i Vesten, siden Descartes i 1600-tallet filosoferede sig frem til at adskille sjælen fra legemet. Vores tanker og følelser afhænger ikke af hjernen alene. Hjernen påvirker kroppen - men kroppen påvirker også hjernen.

Neuroner, som vi ellers primært forbinder med hjernen og centralnervesystemet, findes også i hjertet og i maven. Det betyder ikke, at hjernen og maven har en bevidsthed for sig selv, men at de indgår som en del af vores samlede system og ikke bare som primitive nerver og smertesignaler. Hjernen, hjertet og maven har et direkte samspil af følelser. Følelser, som påvirker både vores tanker og handlinger. At videnskaben nu kan “se” og dokumentere en sammenhæng mellem hjerne, hjerte og mave er én ting, men egentlig er det jo gammelt nyt. Mennesker har, længe før videnskabens indtog, talt om at man skal “følge sit hjerte” eller “sin mavefornemmelse”. Man har forbundet følelser med hjertet og rationelle tanker med hjernen. Det er åbenbart ikke så forkert som vi ellers er blevet opdraget til at tro.

Tanker, adfærd og følelser

Kognitiv adfærdsterapi har siden 60’erne været den dominerende behandlingsmetode for alt fra ængstelighed til svære neuroser og arbejder ud fra en model om at tanker, adfærd og følelser påvirker hinanden i gensidig vekselvirkning. Men hvor vores følelser kan være meget stærke og kan påvirke både vores tanker og handlinger (adfærd) kraftigt, er det virkelig svært at påvirke sine følelser med sine tanker. Der er da også flere neurale forbindelser i hjernen fra følelsescentre til tankecentre end omvendt.

Følelserne og kroppen

Samtidig er hele vores centralnervesystem, som fra naturens side har til opgave at passe på os i en farlig verden, tæt forbundet med vores følelser. Så når vores nervesystem opfatter en trussel, sørger den for at vores krop reagerer så hurtigt som muligt - f.eks. ved at flygte eller angribe. Bagefter orienteres den noget langsommere bevidsthed - og i bevidstheden opleves truslen med en følelse af frygt eller vrede. Følelser er tæt forbundne med kropslige reaktioner, så når vi er ophidsede, hamrer vores hjerte, vi trækker vejret hurtigt og overfladisk og blodet forsvinder fra vores hænder og fødder og flyttes til de store muskler i ben og arme.

Der er altså flere gode grunde til, at det er sværere at påvirke sine følelser med tanker end at påvirke sine tanker med følelser. Heldigvis er der dog nogle muligheder for at udnytte forbindelsen den anden vej fra kroppen til hjernen. Hjertet, lungerne og maven kan sende signaler tilbage til hjernen om at alt er godt, hvorefter hjernen justerer sin opfattelse af situationen. Det kan både påvirke følelser, tanker og sågar smerteoplevelser.

Åndedrættet er nøglen

Som mennesker kan vi ikke direkte påvirke vores hjerte - men vi kan påvirke åndedrættet! Normalt fungerer åndedrættet helt automatisk uden at vi behøver at involvere vores bevidsthed i det, men vi kan også helt bevidst styre vores åndedræt. Og åndedrættet har en direkte indvirkning på hjertet. Når vi ånder ind, pumper hjertet en smule hurtigere, og når vi ånder ud, en smule langsommere. Hvis man kontrollerer sit åndedræt til at være en smule langsommere på udåndingen end på indåndingen (ved at tælle) kan man kontrollere sin krop til at falde til ro.

Under hypnose og hypnoterapi kombinerer man den kropslige afslappelse med den dybe koncentration, som hypnose er. Meget tyder på, at man under hypnose anvender sin hjerne på samme kreative måde, som når man drømmer. Man kan derfor nemmere forestille sig billeder, lyde osv, ligesom man har nemmere ved at komme i kontakt med følelser. Det er muligt at ændre på minder, oplevelser og reaktioner, når det foregår under denne dybe mentale og kropslige afslappelse. Alt efter formålet med hypnoterapien kan hypnoterapeuten hjælpe med at finde frem til følelser og hjælpe med at fjerne eller ændre dem. I forbindelse med smertebehandling er det muligt at ændre hjernens opfattelse af smerter, både under hypnosen og på langt sigt. Selv tanker, der kører i ring, bunder ofte i følelser, som kan bearbejdes under hypnose.

Der er normalt ingen bivirkning ved hypnose - men hvis man alligevel skal tale om en “bivirkning”, af den positive slags, så er det den dybe afslappelse og følelse af velvære, der opstår undervejs og efter hypnosen. Ofte vil jeg også øve selvhypnose med min klient, hvorefter klienten arbejder videre med de forandringer der skal ske. Når man har lært selvhypnose, har man et værktøj til at opnå dyb ro og afslappelse, som både kan bruges derhjemme og når man har brug for et timeout på arbejdet eller på ferien.

Læs evt mere om underbevidstheden.