Den psykologiske illusionsmodel

Certificeret hypnoterapeut og metakognitiv terapeut Kim Oechsle
Effektiv og tryg terapi, efter behov, ikke faste forløb. Se anmeldelserne.

Den psykologiske illusionsmodel

Jeg arbejder med flere forskellige metoder og retninger. Hypnose er blot et af redskaberne. En af mine andre metoder er den såkaldte psykologiske illusionsmodel. Den er helt ny og er udarbejdet af den internationalt anerkendte norske terapeut, Jørgen Rasmussen.

Psykologisk illusionsmodel

Hvad oplever din hjerne egentlig? Din hjerne har kun adgang til informationer om verden udenfor kraniet gennem sanserne: synet, hørelsen, smagssansen, lugtesansen og følesansen. Dertil kan hjernen selv skabe “noget”, så du oplever tanker og følelser. Hjernen kan også selv simulere alle sanserne. I vågen tilstand kan du i en vis gra se billeder for dit indre blik, høre lyde, smage, lugte og føle. I drømme er det 100% virkeligt. I hypnose er det et sted imellem.

Dæmon, matrix, simulation?

Sandheden er, at det aldrig bliver mere virkeligt end det, hjernen kan opleve gennem sanserne, er et ældgammelt filosofisk problem. René Descartes beskrev idéen allerede i 1600-tallet. Er der en “dæmon” som får mig til at tro, verden eksisterer? Strengt taget kan vi faktisk ikke vide, om verden bliver simuleret. Det er et tilbagevendende tema i bøger og på film: Matrix fra 1999 og i de seneste år Netflix-serien Black Mirror har leget med idéen. De er begge værd at se og fundere over.

Descartes endte med at konkludere at fordi han tænker, er han til.

Den psykologiske illusionsmodel i terapi

I den psykologiske illusionsmodel bruger jeg dette princip til at skabe forandring for mine klienter. Der er forskel på at forstå dette intellektuelt og så at erkende det på et dybere plan. Der er en følelsesmæssig eller måske ubevidst erkendelse.

Erkendelsen opnås gennem tankeeksperimenter, ofte under hypnose. Og resultatet er ofte forbløffende. Jeg anvender den psykologiske illusionsmodel til blandt andet angst og fobi, tankemylder og selvværdsproblemer. Desuden kan modellen anvendes til at fjerne allergier, men mere om dette i et senere nyhedsbrev.

Tip: Undersøg dine sansers illusion

  • Luk øjnene og tænk over det følgende
  • Læg mærke til det, dine sanser fortæller dig
  • Din følesans fortæller dig noget om hvor du sidder, ligger eller står. Behagelige eller ubehagelige signaler fra din følesans
  • Din høresans kan omsætte luftens svingninger til lyde
  • Du kan opfange kemikalier med din smagssans og din lugtesans
  • Selvom du har lukkede øjne, oplever du stadig billeder på din indre skærm. Med åbne øjne omsætter din hjerne lysstråler til præcis samme slags billeder.
  • Din hjerne bruger sanseoplevelserne af lysstråler, kemikalier, svingninger og atomer til at skabe din helt egen oplevelse af verden
  • Du kan opleve præcis lige så levende sanseoplevelser i drømme.
  • Og du kan også opleve meget realistiske sanser bare ved at forestille dig dem, lige nu
  • Du kan forestille dig en lyd som f.eks. lyden af musik ... eller lyden af blæsevejr
  • Du kan forestille dig et billede af et træ med grønne blade ... og frugter, der er lige til at plukke
  • eller du kan forestille dig den afslappende fornemmelse af at lægge dig ned på en hovedpude ... og mærke den bløde pude på nakken, baghovedet og skuldrene
  • Alt hvad du oplever udefra er altså noget, din hjerne skaber
  • Læg så mærke til at du også har tanker
  • og de tanker skaber de forestillinger som du både kan se, høre og føle
  • Når du bliver opmærksom på at hjernen tænker, får du i samme øjeblik mulighed for at ændre på din egen oplevelse
  • Brug nu dine egne tanker til at tænke over konsekvenserne af det. Konsekvens. Kontrol. Og frihed.
  • Når du er klar til det, kan du åbne øjnene

Næste gang

I næste nyhedsbrev ser vi nærmere på, hvad du kan bruge selvhypnose til. Som nævnt anvendes selvhypnose mod en lang række problemer lige fra smerter, mave-tarm problemer til stress og angst.

Kontakt

Jeg hjælper mennesker med mange forskellige udfordringer ud fra en tilgang hvor jeg integrerer flere forskellige metoder. Har du selv eller andre brug for hjælp så kontakt mig http://hypnotiseret.dk/kontakt og hør nærmere.

Venlig hilsen

Kim Oechsle, hypnotiseret.dk http://hypnotiseret.dk