Hypnose har været anvendt til behandling af smerter lige siden opdagelsen og der er meget forskning der viser effekten, til akutte smerter men især kroniske smerter.
Kroniske smerter
Kroniske smerter - metaanalyse 2014
Et vigtigt metastudie fra to at de vigtigste forskere indenfor hypnose til behandling af kroniske smerter. De fleste patienter har gavn af behandlingen. Mere velvære, en større følelse af kontrol, bedre søvn og øget tilfredshed med livet, uafhængigt af, om de rapporterer om smertelindring eller ej.
Neurofysiologiske studier viser at smertestillende hypnose har en tydelig effekt på hjerne- og rygmarvsfunktionen, som varierer efter hvilke hypnotiske suggestioner der gives, hvilket giver yderligere evidens for hypnosens specifikke effekt.
Håndtering af kroniske smerter er fortsat en af de største udfordringer i sundhedsvæsenet, og hypnose er en uudviklet, men meget lovende intervention, der kan hjælpe med at løse dette problem.
Resultater fra kontrollerede forsøg viser, at hypnose i gennemsnit er effektiv til at reducere kroniske smerters intensitet, men at der også er betydelig individuel variation i resultaterne. Det er vigtigt, at hypnose til behandling af kroniske smerter har få negative bivirkninger. Faktisk rapporterer de fleste patienter med hypnotisk behandling positive bivirkninger, såsom en forbedret følelse af velvære, en større følelse af kontrol, bedre søvn og øget tilfredshed med livet, uafhængigt af, om de rapporterer om smertelindring eller ej.
En spirende litteratur om den neurofysiologiske virkning af hypnotisk analgesi har været vejledende for både teoretisk og klinisk arbejde. Vi har lært, at hypnose har en målbar indvirkning på neurofysiologisk aktivitet og smertefunktion. Det er vigtigt, at hypnotiske suggestioner, afhængigt af den specifikke formulering, kan være rettet mod specifikke smerteområder og resultater samt aktivitet i specifikke hjerneområder.
Kroniske smerter effektivt - metaanalyse 2014
Sammenligner behandling af kroniske smerter mellem hypnose, standardbehandling og andre psykologiske interventioner.
12 studier sammenlignes, 6 RTC og 6 kliniske studier.
Konkluderer at hypnose er effektivt for kroniske smerter generelt, men specifikt til hovedpine kan analysen ikke påvise at hypnose er bedre.
Adachi, T., Fujino, H., Nakae, A., Mashimo, T., & Sasaki1, J. (2014). A meta-analysis of hypnosis for chronic pain problems: a comparison between hypnosis, standard care, and other psychological interventions. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 62(1), 1-28.
- Sammenlignet med uspecifikke interventioner, herunder en venteliste kontrol og en behandling som sædvanlig, viser hypnose god effekt for håndtering af generelle kroniske smerter;
- Hypnose førte til større effektstørrelser sammenlignet med andre psykologiske interventioner, herunder CBT, til håndtering af kroniske smerter undtagen hovedpine;
- Det er uklart, om hypnose er mere effektivt end andre psykologiske interventioner til håndtering af hovedpine.
75% patienter får gode resultater med hypnose mod kroniske smerter
Montgomery, G. H., DuHamel, K. N., & Redd, W. H. (2000). A meta-analysis of hypnotically induced analgesia: how effective is hypnosis? International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, Vol. 48, pp. 138-153.
Resultaterne af denne undersøgelse viser, at hypnotisk suggestion er et effektivt smertestillende middel baseret på analyser af 27 effektstørrelser og mere end 900 deltagere. For 75 % af befolkningen gav hypnose betydelig smertelindring.
Størrelsen af den hypnoanalgetiske effekt gjorde ikke forskel for kliniske og raske frivillige deltagere, men hypnoanalgetiske virkninger synes dog at være forskellige alt efter niveauet af hypnotisk suggestibilitet, især når personer med den højeste suggestibilitet sammenlignes med dem med den laveste suggestibilitet.
Begrænsningerne i vores stikprøvestørrelse udelukker stærkere konklusioner om virkningen af hypnotisk suggestibilitet på analgetisk effekt, men det skal dog bemærkes, at vores midtergruppe (bestående af det største antal effektstørrelser) viste en effektstørrelse, der ikke adskilte sig statistisk fra gruppen med høj hypnotisk suggestibilitet effektstørrelse. Dette resultat tyder på, at et flertal af befolkningen (dvs, eksklusive personer, der scorer i det lave hypnotisk suggestibilitetsområde) i vid udstrækning skulle have gavn af hypnotisk suggestiv analgesi.
De foreliggende resultater støtter det synspunkt, at hypnotisk foreslået analgesi opfylder kriterierne for en “veletableret behandling” (bedre end p-piller eller psykologisk placebo eller bedre end anden behandling) (Chambless et al., 1998)
Hypnose er bedre end standardbehandling
I hvert af de fem forsøg med kroniske smerter var hypnose generelt enten bedre end eller mindst lige så godt som de alternative behandlinger med hensyn til at reducere smerter og smerterelaterede resultater.
Disse resultater er i overensstemmelse med de konklusioner, der er draget af de tidligere oversigter om kroniske smerter, som blev fremhævet tidligere: (1) når de sammenlignes med ingen behandling (dvs. standardbehandling) eller med interventioner, der er ‘ikke-hypnotiske’ af natur (f.eks. opmærksomhedskontrol, understøttende terapi), har hypnose tendens til at resultere i større reduktioner i en række forskellige smertemålinger eller domæner; og (2) når hypnose sammenlignes med interventioner, der har ‘hypnotisk-lignende’ kvaliteter (f.eks. progressiv muskelafspænding, autogen træning), er de resulterende smerteresultater ens; selv om hypnose ofte ikke `overpræsterer’ kontrolbetingelserne, overgås dens effektivitet ikke af de andre behandlinger.
Sammenhæng mellem hypnotiserbarhed og effekt af hypnosebehandling mod kroniske smerter
Man kan måle “hypnotiserbarhed” eller “hypnotisk suggestibilitet” som evnen til at skabe hypnotiske fænomener. Man skulle tro, at høj hypnotiserbarhed ville give bedre resultater, men for hypnosebehandling mod kroniske smerter er der ikke sådan en sammenhæng. Folk får gode resultater selvom de er lavt hypnotiserbare - og nogle højt hypnotiserbare får ikke gode resultater.
Man skal altså ikke starte med at afgøre om man er højt hypnotiserbar eller ej for at afgøre om hypnosebehandling mod kroniske smerter vil være godt. Det bedste er at afprøve det.
Hypnotisk suggestibilitet tegnede sig for 6 % af variationen i resultaterne. Undersøgelser med mindre stikprøver, anvendelse af SHCS og pædiatriske stikprøver havde tendens til at resultere i større effektstørrelser. Forfatterne sætter spørgsmålstegn ved nytten af at vurdere hypnotisk suggestibilitet i kliniske sammenhænge.
Jensen, M. P. (2011). Hypnosis for chronic pain management: Therapist guide. Oxford University Press. (bog)
Styrken af sammenhæng mellem hypnotiserbarhed og effekten i kroniske smerte populationer viser en svag tendens, med hypnotiserbarhed aldrig mere end 23% af udfaldet og ofte meget mindre (3%). Disse resultater indikerer at hypnotiserbarhed kun spiller en lille rolle i udfald af behandling for kroniske smerte populationer.
Vigtigst, viser resulaterne også at individer som scorer lavt på de nuværende metoder til at måle hypnotiserbarhed vil have gavn af hypnotisk behandling (og også at nogle individer som scorer højt på disse mål ikke er garanteret et positivt udfald). Altså bør de eksisterende metoder til måling af hypnotiserbarhed ikke anvendes til screening af patienter for valg af hypnotiske behandling mod kroniske smerter.
I alle disse studier ses at hypnose som intervention er signifikant mere effektivt end ingen behandling mhp at reducere smerte for kroniske smertepatienter. Desuden bekræftes hypnosens effektivitet for et bredt felt af forskellige kroniske smertetilstande.
… både afslappelses-gruppen og hypnose-gruppen opnåede signifikant reduktion af antallet af smertefulde steder for muskel-palpering og smerte ved palpering (undersøgelse ved berøring, red.), antal natlige opvågninger og Obsessive-Compulsive Disorder (OCD) symptomer. Det var dog kun hypnose-gruppen der reducerede de daglige smertemålinger (fra udgangspunktet 4.5 til 2.9 efter behandlingen på en 10-punkts skala) og øgede anvendelsen af håndteringsstrategier.
Akutte smerter
Hypnose ved akutte smerter i forbindelse med operation
Kendrick, C., Sliwinski, J., Yu, Y., Johnson, A., Fisher, W., Kekecs, Z., & Elkins, G. (2016). Hypnosis for acute procedural pain: a critical review. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 64(1), 75-115.
Klinisk evidens for hypnoses effektivitet i behandlingen af akutte smerter i forbindelse med procedurer blev kritisk evalueret på baggrund af rapporter fra randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT'er). Resultaterne fra de 29 RCT'er, der opfyldte inklusionskriterierne, tyder på, at hypnose mindsker smerte sammenlignet med standardbehandling og kontrolgrupper med opmærksomhed, og at den er mindst lige så effektiv som sammenlignelige supplerende psykologiske eller adfærdsmæssige terapier.
Desuden gav anvendelse af hypnose i flere sessioner forud for dagen for indgrebet den højeste procentdel af signifikante resultater. Hypnose var mest effektiv i forbindelse med mindre kirurgiske indgreb.
Med hensyn til akutte/procedurelle smerter tyder resultaterne fra både den aktuelle og den tidligere litteraturgennemgang på, at hypnose sammenlignet med ingen behandling eller “ikke-hypnotiske” interventioner resulterer i betydeligt større reduktioner i smerteudfald i mindst 50 % af tilfældene og klarer sig lige så godt som kontrolbetingelserne i de resterende 50 % af forsøgene. Tilsvarende, når hypnotisk analgesi for akutte/procedurelle smerter sammenlignes med brugbare behandlinger (f.eks. afslapningstræning, CBT), er hypnose bedre end disse interventioner i ca. halvdelen af forsøgene, og ingen alternativ behandling overgår hypnose i effektivitet.
Fantomsmerter
Fantomsmerter kan opstå, når man har mistet en kropsdel. F.eks. en finger, en arm eller dele af et ben.
Der er ikke forsket så meget i behandling af fantomsmerter med hypnose, men der vil formentlig kunne anvendes de samme principper som ved behandling af øvrige kroniske smerter.
Nedenstående artikel har set på nogle tilfælde.
Der kan identificeres to primære behandlingsstrategier: (1) ipsativ/billedbaserede tilgange og (2) bevægelses/billede-baserede tilgange. En fællesnævner er behovet for at behandle fantomlemmen som en “rigtig” krop del, at acceptere dens eksistens som en gyldig mental repræsentation og at undgå at behandle amputationsstumpen som den eneste kilde til fantomsmerten fornemmelser.
Konklusion: Hypnotiske procedurer synes at være et nyttigt supplement til etablerede strategier til behandling af fantomsmerter og vil kunne betale sig yderligere, mere systematisk undersøgelse. Der gives forslag til de faktorer, der der bør tages i betragtning i et mere systematisk forskningsprogram.
Denne artikel nævner tre kliniske tilfælde.
- 27 år efter amputationen begyndte han sin første hypnosesession. Der blev induceret overfladisk hypnose, hvor patienten kunne tænke og tale, og bevidstheden blev fokuseret på billedet af hans fantomlem, der først blev forestillet som kortere og senere som værende lige så langt som det raske lem som det raske. Efter tre måneder opstod der kun periodisk stærke smerter, og de orale smertestillende midler blev reduceret til 2-5 gange om dagen. Hans søvnløshed blev også forbedret.
- En kombination af flere terapeutiske tilgange var inkluderet, såsom “healing garden”, “spændinger og stress”, “switches for smerte”, “frigørelse af negative følelser” og “float-away stress”. Under hypnose afslørede patienten, at hendes brændende smerter stammede fra hendes manglende evne til at acceptere sit udseende efter amputationen. Dette blev forværret på grund af at være plejer af en far med demens. Hendes smerter faldt til et umærkeligt niveau efter den niende session, og otte måneder senere var de fortsat godt kontrolleret uden regelmæssig analgesi og ved hjælp af selvhypnose med en cd eller indspillede hypnoterapisessioner.
- Som en del af introduktionsgruppen i psykologi på Midwestern University blev han i en alder af 31 år administreret Harvard Group Scale of Hypnotic Susceptibility (HGSHS) via båndoptagelse, og det blev bemærket, at han reagerede på højre hånd- og armbevægelser på trods af at han manglede en stor del af sin højre arm. Efter gruppeoplevelsen indvilligede han i at deltage i et posteksperimentelt interview og rapporterede følgende: “Det føltes som om jeg havde min højre hånd, og den blev tungere. Jeg kunne løfte den lidt, men den var meget tung”, “Det føltes faktisk som om jeg kunne mærke mine fingre”, “Det føltes som om jeg klappede i mine hænder” og “Jeg kunne røre begge hænder”.
Pain Reprocessing Therapy
Et opsigtsvækkende forsøg med 151 rygpatienter som fik enten PRT, åben placebo eller sædvanlig behandling.
I alt 33 ud af 50 patienter, der randomiseres til PRT (66 %), svarende til 73 % af de 45 patienter, der indledte PRT, var smertefri eller næsten smertefri efter behandlingen, sammenlignet med 10 ud af 51 patienter (20 %) i placebogruppen og 5 ud af 50 patienter (10 %) i gruppen med sædvanlig behandling. Ved 1-årig opfølgning var virkningerne af PRT på smerter fortsat store i forhold til begge kontrolgrupper
Forsøget undersøgte også med hjernescanninger (fMRI) hvordan hjernecentre forbindes på nye måder som følge af behandlingen
Longitudinal fMRI viste (1) reducerede responser på fremkaldte rygsmerter i den forreste midcingulate og den forreste præfrontale cortex for PRT vs. placebo; (2) reducerede responser i den forreste insula for PRT vs. sædvanlig behandling; (3) øget hvilekonnektivitet fra den forreste præfrontale cortex og den forreste insula til den primære somatosensoriske cortex for PRT vs. begge kontrolgrupper; og (4) øget konnektivitet fra den forreste midcingulate til precuneus for PRT vs. sædvanlig pleje.
