Afspænding

Afspænding er metoder til at finde ro i hovedet og ro i kroppen.

Afspænding

Afspænding er noget af det, vi først glemmer, når vi bliver presset eller måske ligefrem bliver stressede.

Naturen har udstyret os med et behov for søvn, men søvn giver ikke altid nok afspænding og afslapning, specielt hvis vi drømmer voldsomt.

Vi burde lære det i skolen eller have udleveret en “håndbog i afspænding”, når vi bliver født. For heldigvis findes der gode metoder til at skabe afspænding og afslappelse.

De mest effektive metoder giver både afslappelse i kroppen og i sindet.

Jeg arbejder med flere forskellige metoder til afspænding. De kan bruges for sig selv, og der er evidens for at metoderne i sig selv har en gavnlig effekt på en lang række symptomer og sygdomme. Jeg kombinerer dem ofte med hypnose eller mindfulness.

  • afspænding med progressiv afslapning - her afspændes alle muskler systematisk
  • autogen træning - en super effektiv teknik som også fungerer som alternativ til selvhypnose
  • Open Focus - en helt særlig metode der indstiller hjernen på rum og afstande
  • åndedrætsøvelser - åndedrættet er måske den vigtigste metode til at påvirke vores nervesystem direkte. Jeg anvender en lang række specielle åndedrætsøvelser der giver øjeblikkelig ro
  • krop/sind metoder - indenfor krop-sind terapier findes der nogle simple øvelser, der skaber afslapning og ro, jeg anvender også nogle særlige metoder ved søvnbesvær

Prøv dybt åndedræt

Her er en virkelig effektiv metode til at stresse af, finde ro, skabe tryghed og afslappelse: dybt åndedræt. Det er virkelig vigtigt at få trukket luften helt ned i maven, når man trækker vejret. Når man er ophidset, trækker man kun vejret med brystkassen, så hjernen er også vant til at hvis man gør det, betyder det, at der er noget galt.

Du kan med andre ord fortælle din hjerne, at den kan slappe af og at du kan føle dig tryg, ved at trække vejret helt ned i maven.