Foredraget 'Mental fitness med mindfulness - brug hjernen smartere, til trivsel uden stress'

Mental fitness med mindfulness - træn hjernen til trivsel uden stress

Workshop om dine egne tanker, følelser og sanseindtryk

Et spændende og underholdende foredrag eller workshop om vores afhængighed af tanker og hvordan mindfulness kan træne hjernen til at bearbejde tanker, følelser og sanseindtryk mere hensigtsmæssigt, så man reducerer stress, bliver modstandsdygtig over for udfordringer og øger trivsel og livskvalitet fordi livet opleves mere intenst.

Publikum inddrages og udfordres med forskellige øvelser til at opdage tankeprocesser, man ikke er klar over.

Publikum afprøver og lærer en eller flere målrettede mindfulness teknikker der giver ro, reducerer stress og øger evnen til koncentration, sanseklarhed og mental åbenhed.

Målgruppe: Alle. Tid: 60-90 minutter, kan tilpasses

Publikum udfordres med mentale øvelser

Foredraget inddrager publikum på en underholdende og udfordrende måde.

  • Har du nogensinde stoppet op og lagt mærke til dine egne tanker?
  • Kan du styre dine tanker … eller styrer tankerne dig?
  • Er du overhovedet klar over, når din hjerne tænker?
  • Har du lagt mærke til, at der er forskel på hvordan du oplever forskellige tanker?
  • Hvem eller hvad er det egentlig, der oplever dine tanker? Dig? Er du så ikke også bare en tanke?

Publikum afsøger deres egne tanker og får afprøvet flere mindfulness teknikker. De lærer derfor en eller flere mindfulness teknikker, som de fremover kan anvende.

Vi bruger vores hjerner forkert

De færreste mennesker har lært at bruge deres hjerne hensigtsmæssigt. Vi er afhængige af tanker, vi kan ikke stoppe tanker og ikke styre vores tanker. Vores hjerne vægter fra naturens side de negative tanker mere, fordi dens opgave er at være problemløser. De negative tanker påfører os unødig lidelse oveni de udfordringer, vi går igennem i livet. Det kan medføre stress, manglende motivation, tristhed og depression. I det hele taget nedsætter det trivslen og livskvaliteten.

Menneskeheden har gennem årtusinder fundet løsningen i meditation, og særligt mindfulness meditation, som siden 1980'erne er blevet mere og mere anvendt i vesten, både som meditation og som hjælp i psykologien. Mindfulness træner hjernen til at ændre måden at styre tanker og til at opleve tankerne.

Fordele ved mindfulness

Men hvad kan mindfulness så tilbyde? Bla.

  • Bedre koncentration - dvs evnen til at styre sin opmærksomhed
  • Bedre tilstedeværelse - du oplever nuet mere intenst
  • Mindre stress og bedre resiliens - evnen til at modstå og komme igen efter udfordringer
  • Øget livskvalitet og trivsel
Mindfulness hjælper mod tankemylder bla fordi den øgede koncentration gør det muligt at styre opmærksomheden og vægten af tanker
Mindfulness hjælper mod tankemylder bla fordi den øgede koncentration gør det muligt at styre opmærksomheden og vægten af tanker

Foredrag om mindfulness som mental fitness

Mindfulness er mental fitness, det vil sige at fordelene viser sig, når man begynder at bruge mindfulness i sit liv. Det indebærer at man

  • lærer nogle effektive mindfulness teknikker
  • laver mindfulness træning
  • anvender mindfulness i hverdagen

Hvordan lærer man mindfulness?

Der findes mange forskellige metoder til at lære mindfulness, som lægger vægt på forskellige aspekter. I foredraget gennemgår Kim Oechsle metoderne bag Unified Mindfulness, som han er uddannet som instruktør i. Unified Mindfulness er helt nyt i Danmark. Det er et system til at lære og til at anvende mindfulness.

Systemet har som mål at integrere metoder fra alle de vigtigste meditationsretninger. Samtidig har systemet en meget klar terminologi for mindfulness begreber som er meget nede på jorden og direkte. Der er hverken referencer til religiøsitet eller ateisme.

Unified Mindfulness er kendetegnet ved at

  • have meget målrettede mindfulness teknikker til bestemte formål. F.eks. at skabe RO eller til at bearbejde tanker, følelser og sanseindtryk
  • at fokusere på anvendelse i dagligdagen fra start
  • at være meget fleksibelt
Mindfulness hjælper mod tankemylder og reducerer stress bla fordi den øgede koncentration gør det muligt at styre opmærksomheden og vægten af tanker
Mindfulness hjælper mod tankemylder og reducerer stress bla fordi den øgede koncentration gør det muligt at styre opmærksomheden og vægten af tanker

Lær en mindfulness teknik til at skabe RO

I foredraget - eller workshoppen - kan tilskuerne lære flre mindfulness teknikker der skaber RO i krop og sind. Dette kan de fleste mennesker godt bruge i en travl og udfordrende hverdag.

Lær en mindfulness teknik til at bearbejde tanker, følelser og sanseindtryk

Hvis tiden er til det, kan tilskuerne lære en særlig mindfulness teknik, der er kerneteknikken i Unified Mindfulness systemet. Det er en måde at træne opmærksomheden på, der opdeler oplevelsen i det vi ser, det vi hører og det vi føler.

Foredraget kan tilpasses

Alt efter foredragets længde når vi en eller flere grundteknikker. Det fantastiske er, at bare det at træne én mindfulness teknik stadig træner de vigtige mentale færdigheder koncentration, opmærksomhed og åbenhed.

Trivsel på arbejdspladsen

Mindfulness er ikke kun et personligt udviklende. Mindfulness øger både opmærksomhed på omgivelserne og sine egen indre reaktioner. Når mindfulness indføres på en arbejdsplads kan det derfor medføre bedre samarbejde, øget medarbejdertrivsel og arbejdsglade og i sidste ende højere produktivitet.

Her kan du læse mere om mindfulness eller de kurser i mindfulness, jeg holder.

Hør mere om mindfulness foredraget